Er der noget galt med mig?

Min lille, dejlige nevø Sylvester <3

Jeg er faktisk bange for at skrive dette indlæg, af flere årsager. Jeg har alligevel besluttet mig for at skrive det, for nogen gange hjælper det at få det sagt og det kan også hjælpe at høre fra jer. Jeg håber I vil komme med jeres erfaringer/råd/kommentarer herunder, uanset jeres situation. Men vi skal tale lidt om det med at få børn.. igen.

Først skrev jeg et indlæg om ikke rigtig at være skruk, og alle mine tanker omkring det. I var så mange mennesker der kom med jeres kommentarer, og det var virkelig fedt at få lidt forskellige perspektiver på det. Det skrev jeg i januar i år. I august i år skrev jeg et indlæg om at nu var jeg klar til det med børn. Nu kommer der så det her indlæg. Jeg delte så i sidste måned, at vi er igang med en fertilitetsundersøgelse, for at finde ud af, hvordan vores fertilitet ser ud.
Jeg er helt vildt bange og i tvivl om jeg skal skrive det her indlæg, og nu vil jeg starte med at skrive hvorfor jeg er bange for det.

  1. Jeg er bange for at ødelægge noget for mig selv. Altså jeg er bange for, at hvis jeg snakker for meget om mine tanker om tvivlen ved at få børn, så får jeg pludselig en besked om jeg ikke kan, og SÅ bliver jeg ked af det. For jeg vil jo gerne kunne finde ud af at lave børn, jeg vil have muligheden. Giver det mening? Jeg kan godt tro lidt på det med at sende energi ud og hvad man får tilbage osv., og selvom det lyder helt fjollet, så er jeg bange for, at mine tanker kan spænde ben for mig. Det er jo lidt fjollet, for det er helt biologisk bestemt om Mattis og jeg kan få børn sammen, uanset hvad jeg tænker om det. Men alligevel er jeg bange for at sende tanker og energier ud omkring min store tvivl og bekymringer, for hvad så hvis det sker jeg ikke kan ‘fordi det jo måske også lidt var det jeg ønskede’? Det er én af grundene til jeg har været helt i tvivl. Det lyder måske i nogens ører sygt.
  2. Jeg er bange for jeres reaktion. Selvom det lyder helt fjollet, for jeg må jo tænke og føle hvad jeg vil, faktisk kan jeg jo slet ikke lade være, men alligevel kan jeg ikke lide at fremstå komplet skizofren, forkælet eller åndssvag. Derudover vil jeg på ingen måde fornærme nogen der skulle have svært ved at få børn/være i behandling og som brændende ønsker sig det. Jeg vil virkelig bare gerne dele mine tanker, for det fylder så meget for mig lige for tiden, og jeg håber sådan jeg kan få lidt gode råd.

Så nu kommer det indlæg altså. Og med ovenstående sagt, så håber jeg I vil være søde i kommentarfeltet, for jeg ved godt det virker helt forvirrende og skørt, men på den anden side er det jo sådan jeg har det, og jeg vil gerne være ærlig. Det følger jo også med (i hvertfald i min situation) at have tanker, tvivl og mange følelser forbundet med det at få børn. For jeg synes virkelig det med at få børn fylder SÅ meget lige for tiden. På niveau med jeg har sagt op og skal starte mit eget (ja, jeg looover der kommer mere om det snart, meget snart). For folk omkring mig snakker børn konstant, enten har de lige fået eller er gravide. Og hvis ikke, så snakker de om det. Og det er så skønt og smukt og dejligt. Jeg elsker at følge dem tæt på mig, jeg elsker at være med igennem det største i deres liv, ligesom jeg elsker når de små vidunderlige børn kommer til verden. For en måned siden kom den dejligste lille dreng til verden, nemlig min nevø. Min lillebror og hans kæreste, to af mine allertætteste, fik en lille søn. Jeg ser ham mange gange om ugen, han er det tætteste jeg kommer på et barn, der ikke er mit eget. Jeg havde sat min lid til, at han ville få mine æggestokke til at blafre og mit hjerte til at smelte fuldstændig, og i en sådan grad, at jeg ville kigge på min kæreste med bedende ‘skal vi ikke gå igang’ -øjne. En dag jeg var derhjemme og havde siddet med ham og kysset hans små bløde kinder, ringede min mor. Hun sagde ‘ej men han er jo helt vidunderlig.. jeg kunne spise ham. Hvis noget skulle gøre dig skruk er det da ham’. Hun har ret, han ér vidunderlig men det gør mig bare ikke skruk. Jeg ved godt han ikke er min, men han er meget tæt på mig, og jeg følger ham mange gange ugentligt. Jeg længes bare slet ikke efter at få min egen. Jeg nyder at se ham vokse op, og vi skal blive de bedste venner, det ved jeg, men jeg nyder også at tage hjem igen og lade ham blive i armene på hans forældre.

Er der noget helt galt med mig? Jeg har jo altid tænkt jeg skal have børn, det skal jeg jo, og Mattis og jeg har også aftalt hvornår vi går igang. Jeg håber vi kan og jeg håber vi kan det relativt nemt. Jeg kan mærke jeg ville blive ked af det, hvis det ikke kunne lade sig gøre for os. Men der er også en del af mig, der har sindssygt svært ved at forestille mig at blive mor. Jeg har svært ved at forestille mig det ansvar og den tid man bruger på det. Der er små øjeblikke hvor jeg helt kan glæde mig, f.eks. kan jeg kigge på Mattis og tænke, at jeg glæder mig til at se hvilket lille barn ham og jeg får lavet sammen. Jeg kan også gå rundt og kigge på babytøj og glæde mig til jeg kan købe små hyggelige ting til min egen en dag. Eller se nogle situationer med børn, hvor jeg kan glæde mig til at opleve dem selv med MIN lille familie. Men der er oftere hvor jeg har svært ved at forestille mig det og kan blive helt overrumplet af følelsen af.. tvivl næsten.

Det fylder helt ekstremt i mine tanker for tiden, og jeg ved godt beslutningen er min (og Mattis’) i sidste ende. Men med endnu et indlæg om det at få børn håber jeg på at få lidt råd. Ikke nødvendigvis om I synes jeg er klar eller ej, men om jeres egne tanker? Jeres situation?

Har du besluttet dig for at blive gravid fordi du er mega skruk? Eller er du ikke skruk, men ved du gerne vil have børn og er gravid? Måske du har besluttet dig for aldrig at få børn? Eller også fik du et barn og blev fuldstændig forelsket da det endelig var her? Har du måske et barn og har fortrudt (ikke barnet, for jeg ved jo godt man elsker dem betingelsesløst, men måske man befinder sig dårligt i mor-rollen og savner det liv man havde uden børn?) Jeg vil mega gerne høre fra dig, uanset din situation. Jeg håber ikke jeg er den eneste 30-årige der er snotforvirret over det med at skulle skabe familie.

2 uger tilbage og en lille status på det dér liv

Det er noget tid siden jeg tjekkede ind sidst. Dagen efter mit sidste indlæg gik min computer i stykker. Jeg væltede over Ellie med en kom kaffe i hånden, hvilket resulterede i, at kaffe, hund, computer og jeg lå i én pærevælling og jamrede på gulvet. Det endte i en totalskadet computer. Heldigvis havde jeg købt en god forsikring til den da jeg i sin tid købte min computer, og endnu mere heldigvis skete uheldet inden forsikringens udløb. Pheew. Det betyder jeg var uden computer i nogle uger, men til gengæld har fået en HELT ny macbook pro uden ekstra beregning. Dét er fandme lækkert. Nå men, det er den ene grund til jeg ikke har blogget, for undskyldninger har jeg jo altid masser af 😉 Men det skyldes også, at jeg har min sidste tid på jobbet de her uger, og det betyder der er skruet ekstra op for intensiteten af mit arbejde. Jeg vil så gerne nå hele min to-do liste så mine kollegaer og leder bliver efterladt med så lidt arbejde som muligt, og det absolut bedste farvel-indtryk af mig. Min krop er så træt efter arbejde og min hjerne arbejder på højtryk. Jeg har simpelthen så mange tanker og følelser forbundet med denne her opsigelse, at jeg nogen gange helt kan fortryde det. Ikke fordi jeg ikke tror på, at det var det rigtige og det er nu det skal prøves af, men fordi det virkelig efterlader mig med mange bekymringer, meget ondt i maven og konstant tankemylder. Jeg sover ikke så godt som jeg plejer, jeg har ikke spist så godt som jeg plejer (lige nu er jeg på nupo, men det skriver jeg mere om længere nede) og generelt er mit humør anderledes. Jeg svinger meget for tiden, og jeg har det lidt sådan nu, at nu må november gerne overstås.

Det betyder til gengæld også, at jeg snart kan fortælle hvad jeg gerne vil prøve ift. mit eget projekt, som jeg ikke har fortalt om endnu, og jeg håber sådan I tager godt imod det og jeg vil arbejde benhårdt for at det bliver til noget. Jeg ved det kommer til at tage tid, energi og meget hårdt arbejde, men jeg er så klar på det og jeg tror virkelig på, at det kan blive til noget. Jeg har lavet nogle mål for mig selv, og sørget for de ikke er urealistiske, så jeg ikke efterlades med endnu mere ondt i maven og bekymringer, fordi jeg ikke efter en måned bare stryger til stjernerne med det. Men det hele er jo sådan noget luftig snak lige nu, for I aner jo ikke hvad det er og så er det svært både for mig at sætte rigtige ord på det og endnu mere for jer egentlig at forstå hvad fanden jeg snakker om. Så nu vil jeg gerne snart snakke meget mere om det, og nu nærmer det sig også, at dét er realistisk.

Ift. min kost, mit nupoprojekt og min krop. Mit sidste indlæg herinde var, at jeg ville tage 10 ugers nupo mere, altså 70 dage. Det er stadig planen, men det blev ikke helt med start den dato jeg skrev det. Jeg ér dog gået igang med de 10 uger nu, jeg er på dag 3 i dag, og derfor over de der første dage ‘hvor man jo også bare kan starte i morgen’. Nu ér jeg igang, og nu ér det skrevet her. Så er der ingen vej tilbage.

Jeg tog i september en måned på nupo og tabte 7 kilo. Jeg tog 1,5 kg på igen efterfølgende. Over de sidste uger har jeg dog tabt 1 kg og er derfor nogenlunde på den samme vægt som efter min måned på nupo. Det er et fint udgangspunkt at starte ved. Jeg kommer til at opdatere herinde en gang ugentligt, som jeg gjorde sidst, hvor jeg deler mål/vægt/hvordan det er gået osv. I kan læse alle mine nupo-kur indlæg her, hvor jeg har svaret på de fleste spørgsmål jeg løbende har fået. Hvis I er nogen der har lyst til at joine, eller måske allerede ér igang, er jeg altså på dag 3 og jeg hepper på jer. Jeg laver et indlæg kun med nupo om nogle dage, med min plan for de næste 10 uger, fordi vi som I ved, rammer ind i både jul og nytår i den periode.

Alt i alt er jeg glad og spændt, men de her uger skal også helst bare overstås så jeg forhåbentlig kan finde lidt ro i alt det der skal ske herfra.

Jeg tager lige en tur mere.. på 10 uger

Jeg afsluttede for en måned siden en måned på nupo. Det gik virkelig godt og jeg havde flotte resultater. Meningen og planen var, at jeg skulle fortsætte en måned, men med nogle flere pausedage end første måned. Det endte ikke sådan. Jeg har haft en måned med helt almindelig mad. Der har været plads til både det sunde og usunde. Og træningen, dén har jeg holdt. Dog har jeg ikke været heeelt god den måned, der har været lidt for meget plads til det usunde, lidt for mange fejringsdage af min store beslutning. Derudover har jeg ikke været god nok til at få drukket nok vand. Alt i alt betyder det jeg har taget 1,5 kg på ud af de 7 jeg tabte. Hvilket er okay, taget i betragtning at jeg har givet den lidt for meget gas. MEN det er ikke den vej det skal gå, og slet ikke i den fart, så nu tager jeg en tur mere. Denne gang på 10 uger (gisp!). Dette af flere grunde: Jeg rejser til Costa Rica om 3 små måneder, og jeg vil gerne give den alt hvad den kan trække og føle mig ekstra lækker i mit sommertøj. Jeg vil gerne have styr på min sult, mit indtag, mine cravings.. min krop. Jeg ved nupo er hård, men jeg ved også det er en effektiv kur. Jo længere tid jeg holder den, jo mere får jeg kontrol over min krop og cravings. Derudover, som en lille bonus, så vil jeg gerne se om jeg kan leve vegetarisk efter nupo. Nupo ér jo vegetarisk, så hvis jeg har taget de første 10 uger, så vil jeg gerne fortsætte så vidt muligt jeg kan uden kød.

I løbet af de 10 uger har jeg dog et par pausedage. Jeg har fødselsdag i november og tænker ikke at spise nupo dér, så kommer julen, der skal jeg selvfølgelig heller ikke have nupo, så er der Mattis’ fødselsdag og nytårsaften. Dvs. 4 dage i alt på 10 uger, hvor jeg spiser almindelig mad. Jeg vil forsøge at holde det til aftensmaden og ikke kaste alt i hovedet, men det er dage hvor alt er tilladt. Jeg har altså ikke regler for hvad jeg må spise til jul/hvad jeg skal holde mig fra osv. Jeg spiser de dage jeg har pause, og jeg spiser lige det jeg har lyst til.

Så.. I dag er dag 1 ud af 70. Shit, det er mange dage. Indtil videre har jeg tabt 7 kilo første måned, så taget 1,5 kg på måneden efter. Dvs. 5,5 kg. vægttab og nu ser jeg det så som jeg fortsætter dette. I stedet for at slå mig selv i hovedet over at fejle, så vælger jeg at se at jeg har tabt 5,5 kg, jeg får trænet 3+ gange om ugen og nu nupper jeg lige 2. ryk. Jeg giver den maks gas, og jeg vil rigtig gerne dele det både her og på min instagram til de interesserede. Måske der er nogen, der har lyst til at joine mig? Bare noget af vejen måske.

Hvis I sidder med en masse spørgsmål omkring, hvorfor jeg vælger nupo og hvordan jeg spiser det, så har jeg skrevet alt det i indlæggene her.

Den store netflix-guide: De 20 bedste serier på Netflix 2019

Nu er vi i november, det er koldt, vådt og mørkt udenfor. Men hvad er bedre end slik, pizza og lækkerier på sofaen med tæpper og Netflixserier på en kold novemberlørdag. Jeg er en total serienørd, jeg ser så mange serier og har altid gjort det. Derfor tænkte jeg at samle en liste med anbefalinger til serier, man lige nu kan se på Netflix. Mattis og jeg har altid en serie vi følger med i, lige nu er vi igang med nr. 10 på listen herunder. Hvis I har anbefalinger til andre serier, så vil jeg MEGET gerne have dem 🙂 Indlægget her er et af de længere, for der er mange anbefalinger.

1. MINDHUNTER
Mindhunter foregår i slutningen af 70’erne. Den handler om en ung FBI agent som er frustreret over den til tider rigide tilgang politiet har i forbindelse med opklaring af mord, og han begynder derfor sammen med en ældre agent og en akademiker, at forme nye måder at anskue mord på. Det er en rejse ind i seriemorderes sind, hvor de ud fra deres handlemønstre forsøger at finde svar. Den er virkelig godt lavet, og jeg kan kun anbefale jer at se den. Der er lige nu 2 sæsoner af serien.

2. BREAKING BAD
Jeg kan næsten ikke forestille mig der er nogen, som endnu ikke har set denne serie, men HVIS ikke, så kom igang! Den er på min top 5 over yndlingsserier jeg nogensinde har set. Helt kort handler den om Walter White, en kemilærer der underviser i gymnasiet, som i starten af serien diagnosticeres med dødelig lungekræft. I et ønske om at sikre sin families økonomiske fremtid, begynder han er fremstille metamfetamin med sin tidligere elev Jesse Pinkman. Alle 5 sæsoner kan ses på Netflix.

3. MODERN FAMILY
Det her er en af mine yndlingskomedieserier. Serien er set ud fra en usynlig dokumentarfilmskabers perspektiv, serien tilbyder et ærligt, og virkelig sjovt perspektiv på familielivet. Den handler om én stor familie, delt op i forskellige familiegrupper. Jay, som er familiens ældste har en (noget yngre) Colombiansk Kone Gloria han bor med, sammen med Glorias søn Manny. I løbet af serien, får de sammen et barn. Jay har to voksne børn, Clair og Mitchell. Clair er gift med Phill, og sammen har de 3 børn: Haley, Alex og Luke. Mitchell er homoseksuel og gift med Cam, de har sammen adopteret en datter, Lily. Man følger deres forskellige dagligdag, dilemmaer, skænderier og udvikling. Den er rigtig sjovt lavet og karaktererne er helt fantastiske. Det er én stor – hetero – og homoseksuel, multikulturel, traditionel – og meget glad familie. Der er 6 sæsoner på Netflix.

4. DEAD TO ME 
Denne her serier slugte jeg i løbet af et par dage, og jeg glæder mig til sæson 2. Den handler om to kvinder som møder hinanden i en sorggruppe, fordi begge deres partnere er døde. Kvinderne hedder Jen og Judy og Judy mistede sin mand da han fik hjertestop, Jen mistede sin mand, da han blev kørt ned mens han var ude og løbe. Man følger deres venskab, som hurtigt dannes, men det viser sig, at en af kvinderne ikke er hvem hun udgiver sig for at være. Den er virkelig spændende.

5. BLACK MIRROR
Det her er en meget speciel serie, men ikke desto mindre virkelig interessant. Black Mirrors afsnit, tager udgangspunkt i et skævt og mørkt syn på ny teknologi og sociale medier, med fortællinger der berører følsomme emner. Hvert afsnit har 100% deres egen historie, de hænger altså ikke sammen udover det overordnede tema. Der er i alt 23 afsnit fordelt over de 5 sæsoner der ligger på netflix, og nogen af dem er helt geniale, nogen af dem ikke helt ligeså fede, men fælles for dem er, at de alle er et kig værd. Det er en tankevækkende serie.

6. WORKIN’ MOMS
Denne her serie er virkelig fed. Jeg gik igang med den, da jeg lige manglede noget at se en dag. Jeg havde ikke regnet med jeg ville elske den. Serien er sjov, smuk og realistisk udført, og derfor er jeg fan. Den handler om en gruppe kvinder, der alle er nybagte mødre. Man følger hovedpersonen Kate, som skal tilbage på arbejde efter barsel og er nervøs for, hvordan det skal komme til at gå. Derudover følger man også andre mødre fra samme mødregruppe. Den homoseksuele kvinde Frankie, som kæmper lidt med post-partum depression, og er nået til et punkt hvor hun gerne vil køre galt, så hun kan få en pause. Man følger også Anne, der er blevet gravid igen 8 måneder efter at have født sit barn nr. 2, og hendes tanker omkring dette. Serien tager fat på nogle spændende emner, også selvom man endnu ikke selv er mor. Den formår at joke med tunge temaer, på en rigtig fin måde, og jeg elsker skuespillerne. Jeg er virkelig vild med serien, og den er helt klart en anbefaling værd. Der er 3 sæsoner på Netflix.

7. NEW GIRL
Endnu en af mine absolut yndlingskomedieserier. Efter et break-up flytter Jess, en meget frisindet og optimistiske ung kvinde, ind i en lejlighed med tre single mænd. Selv om de finder hendes adfærd meget usædvanlig, støtter de hende – det meste af tiden. Den er virkelig sjov. Der ligger 5 sæsoner på Netflix.

8. WHITE COLLAR
Serien handler om det usandsynlige partnerskab mellem charmerende svindler Neal Caffrey og den ordentlige FBI agent Peter Burke. Caffrey leverer sin ekspertise for at hjælpe Burke med at få fat i andre svindlende kriminelle i bytte for sin frihed, og sammen viser de at for at løse de hårdeste forbrydelser, skal du ansætte den smarteste kriminel. Serien er virkelig god, den er både spændende og let. Der er 6 sæsoner på Netflix.

9. BLACKLIST
En stærkt artikuleret og intelligent forretningsmand og mastermind, “Red” Reddington, har angiveligt været på “10 Most Wanted List” fra forskellige amerikanske retshåndhævende myndigheder i over 20 år. Legenden er, at Red er lige så undvigende som han er klog, han styrer en labyrint af kreative virksomheder kombineret med en uhyggelig evne til at samle information. På den første dag hos FBI for en ny kvindelig ‘profiler’ frisk ud af Quantico, tilbyder Red at samarbejde med FBI. Red lover at levere forskellige kriminelle og sager, der tidligere var ukendte, til retshåndhævelse.. og alt Red vil have i gengæld er, at han får lov at vælge hans muse. Der er 4 sæsoner på Netflix.

10. UNBREAKABLE KIMMY SCHMIDT
Denne serie er vi lige gået igang med. Jeg har haft en underlig modstand på at gå igang, jeg har tænkt det ikke var noget for os. Men nu er vi igang med sæson 1 (ud af 4) og den er ret lovende. Serien handler om Kimmy Schmidt, som har været gemt under jorden i 15 år i en underjordisk bunker, sammen med 3 andre hjernevaskede kvinder og en tosset kultleder, fordi de troede at verden var gået under. Nu følger vi så hendes liv, efter hun er kommet op til overfladen igen og pludselig skal bo i farverige New York City, byen der aldrig sover. Serien er indtil videre ret sjov, og jeg glæder mig til at se dens udvikling. Der er 4 sæsoner på Netflix.

11. STRANGER THINGS
Endnu en serie vi var længe om at gå igang med. Jeg troede ganske enkelt det var for børneagtigt og slet ikke noget for mig. Men der tog jeg fejl. Den er virkelig fed og anderledes. Serien handler om en lille by, hvor der sker uforklarlige ting. En dreng forsvinder en sen aften og hans 3 venner, en politichef og drengens mor, sætter jagten ind efter ham. I deres jagt på at finde ham, sker der flere og flere uforklarlige og mærkelige ting omkring dem. Jeg kan ikke skrive meget mere nu, da jeg ikke vil afsløre det, men jeg synes virkelig I skal give den en chance, hvis I ikke allerede har gjort dét. Der er 3 sæsoner på Netflix.

12. THE GOOD PLACE
Denne serie er endnu en af dem, som jeg bare satte på i mangel af bedre. Jeg havde brug for noget at se. Men den er sgu vokset på mig, og nu er den så med på listen. Serien handler om Eleanor, der på grund af en fejl havner i ‘the good place’ efter sin død. The Good Place er det sted man ender, når man har gjort noget ekseptionelt godt i sin tid på jorden.. der er bare ét problem, de har blandet hende sammen med en anden Eleanor, så hun hører slet ikke til i ‘the good place’. Den er sjov og let, og man kan se 2 sæsoner på Netflix nu.

13. JANE THE VIRGIN
Denne her serie er ret anderledes end hvad man ellers ser af komedie/dramaserier. Den er nyskabende, morsom og så giver den stof til eftertanke. Det var endnu en af de (utallige) serier jeg gik igang med, uden at forvente andet end lidt let søndagsunderholdning. Men jeg blev bidt af den. Serien parodierer sæbeoperaen. Den behandler mange reelle problemer hvilket distancerer sig fra den klassiske sæbeopera, men den har samtidig sæbeoperaens komplicerede plot. Derfor er det rart med det lille resumé i starten af afsnittet, så man altid kan følge med. I serien følger vi Jane som er jomfru og gerne vil forblive dette, indtil hun bliver gift med sin kæreste Michael, som er politibetjent. Ved en fejl insemineres hun med en mands sæd, en flot, rig latinomand Raphael. Jane bor sammen med sin mor og mormor, hendes mor er meget løs på tråden, hendes mormor er meget religiøs og man følger også deres trekantsdrama i familierelationen. Der er selvfølgelig også mord/krimihistorie på sidelinjen og en ukendt far der pludselig kommer ind i billedet.. han er selvfølgelig skuespiller i en sæbeopera. Serien lyder meget speciel, og det er den også, men den er altså en anbefaling værd.

14. THE MICK
Jeg elsker skuespilleren, der er hovedperson i denne serie, nemlig Kaitlin Olson. Hun er helt genial, og derfor var jeg allerede vild med serien, inden jeg overhovedet var gået igang med den. Serien handler om den ansvarsløse svindler Mackenzie ‘Mickey’. Da hendes rige søster bliver arresteret, ender hun med ansvaret for tre forkælede børn søsteren har, og en fornem bolig i staten Connecticut. Serien blev desværre afsluttet, og der er derfor kun 2 sæsoner. Men den er bestemt værd at se, særligt hvis man er vild med Kaitlin Olson, som jeg jo virkelig er. Der er 2 sæsoner på Netflix.

15. ARRESTED DEVELOPMENT
Denne her serie er mega fed. Intet mindre. Det er faktisk en af favoritterne, fordi den er sjov og den er klog. I serien følger vi den rige Bluth familie, som ofte skaber mange problemer for sig selv, hvorefter det er sønnen Michael, som forsøger at rydde op efter dem. Dysfunktionalitet på niveau som vi ser den hos Bluth-familien, skal man lede længe efter. Det er svært at forklare mere om serien, så jeg kan ikke sige andet end at den skal ses. Den SKAL ses. Der er 5 sæsoner på Netflix nu.

16. SUITS
Advokatserien Suits handler om Mike Ross, der aldrig har levet op til sit potentiale. Han kan huske alt hvad han læser, men har røget for meget pot, hængt med de forkerte venner og derfor ikke fået taget sin universitetsuddannelse. Mike lander tilfældigvis (i en flugt fra politet grundet salg af hash) på det kontor hvor Harvey Spector (advokat) der interviewer unge Harvard-uddannede advokater til et job, sidder på. For at gemme sig for politiet tager Mike pladsen fra en, der ikke er mødt op til sit interview. Harvey er så imponeret over Mikes evner, så han får chancen for et job der, men så er spørgsmålet om han kan holde skjult han ikke er uddannet. Serien er en virkelig lækker blanding af advokatsager og personlige forhold der udspiller sig mellem karaktererne. Den er værd at give en chance. Der er 7 sæsoner på netflix.

17. SANTA CLARITA DIET
Da jeg gik igang med denne her serie var det uden de store forventninger. Faktisk gik jeg kun igang med den, fordi Drew Barrymore er i hovedrollen, og jeg kan ret godt lide hende. I serien følger vi en familie i forstæderne, hvor moren (Drew Barrymore) en dag pludselig forvandler sig til en zombie. En morgen vågner hun op og kaster op udover det hele, og derefter er hun forvandlet. Forældrene er ejendomsmæglere og har to børn. Vi følger nu familien, mens de forsøger at finde en kur så hun kan blive til sig selv igen, alt imens hun kæmper med den store trang til menneskekød, som de nu skal finde en måde at forsyne hende med. Den er meget sjov og en hyggelig serie til en kold weekend.

 

18. BROOKLYN NINE-NINE
Serien handler om en politistation i det fiktive 99. distrikt i NYPD i Brooklyn. i Brooklyn. Serien, der bygger på det daglige liv i Brooklyn PD er sjov og samfundskritisk og så er der nogle fede karakterer med. Når man har givet serien en chance, så bliver man ret vild med de forskellige karakterer der er med og så er den svær at slippe igen. Der er 5 sæsoner på Netflix.

19. UNBELIEVABLE
Denne serie er den seneste vi har set. Det er et voldtægtsdrama, der er baseret på virkelige hændelser. Det er en historie om en ung kvinde Marie, hvis voldtægtshistorie ingen tror på. I en anden by, kommer politiefterforskeren Karen på sporet af serievoldtægtsforbydere, da hun har spurgt en kvindelig efterforsker i et nabodistrikt til råds i en voldtægtssag. Unbelievable klipper imellem kvindernes efterforskning og Maries liv, efter hun under pres fra politiet har trukket sin voldtægtssag tilbage. Det er en spændende serie med et vigtigt tema, og så er jeg bare en sucker for true-crime genren. Der er 1 sæson á 8 afsnit på Netflix.

20. MAKING A MURDERER
Serien handler om Steven Avery, som bliver dømt skyldig i en forbrydelse han ikke har begået og bliver sat i fængsel, hvor han sidder i 18 år, før man finder ud af han er uskyldig. Kort efter han er kommet ud, bliver han endnu engang anklaget for en ny forbrydelse, og derefter udspilles et helt sindssygt absurd og nervepirrende retsdrama sig. Det efterlader seeren tilbage med spørgsmålet: kan man stole på myndighederne? s e  d e n ! Det er en dokumentar i 2 sæsoner på Netflix.

Kan I tilføje nogle serier vi skal se, jeg ikke har nævn her? Skriv gerne en kommentar, det vil varme mit lille seriehjerte.

Tid til forandring

Der sker mange forandringer for tiden synes jeg, eller, det føles i hvertfald sådan for mig ift. hele min jobsituation og alle de ændringer det kommer til at medføre. Derfor var det også på tide, med lidt forandring herinde. Som jeg skrev tidligere, så vil jeg rigtig gerne blogge mere fordi jeg virkelig savner det. Jeg savner at dele, skrive og have kontakt med jer. Jeg har i mange år ikke følt jeg kunne gøre det i det omfang eller på den måde jeg har haft lyst. Det er derfor blevet til få indlæg, med lange mellemrum og indholdet har jeg sørget for ikke har stukket alt for dybt, fordi det har jeg ikke kunnet med det job jeg havde.. følte jeg selv i hvert fald. Men eftersom dét ændrer sig nu, så kommer min aktivitet og mit indhold også til det. Så det betyder forandring på bloggen.

Jeg har i mange år gerne ville ændre navnet på min blog. Mi Confesión fandt jeg på for over 10 år siden (gisp!) da jeg startede bloggen. Det var dengang jeg lå på blogspot domæne. Mi Confesión var en sang jeg synes var virkelig fed (med Gotan Project, de til nysgerrige) og dengang hed mit domæne amillionbabies.blogspot.com, a million babies var også en sang (med Owusu & Hannibal). Det er sådan set stadig sange jeg synes er fede, men det var også lidt en hurtig beslutning til et navn, så jeg kunne komme igang med at vise mine billeder og skrive. Dengang havde jeg ingen idé om, hvad det ville føre til, jeg havde bare lyst til at dele. Det passer ikke helt til min personlige blog, at den skal hedde en sangtitel som jeg lige følte var rigtigt dengang, en sangtitel ingen i øvrigt kan udtale. Når folk har spurgt mig ‘hvorfor det navn’ så har jeg jo ikke rigtig haft et godt svar, altså ikke andet end at det bare var en sej sang, som min blog kunne hedde dengang.

Men nu er vi her, over 10 år efter, og bloggen hedder stadig det samme. Jeg har haft lyst til at ændre navn i mange, mange år, men har ikke turde, igen pga. mit job. Men nu er det nu, tid til forandring. Min blog hedder fra i dag ikke længere Mi Confesión, men Line Gyldholm, som jo er det jeg hedder, det er bare det mest rigtige, og sådan har jeg haft lyst til det skulle være længe. Mit domæne er fra nu af linegyldholm.dk, men selv hvis I skriver miconfesion.dk så kommer I stadig herover. Ændringen er nok større for mig end for jer, men ikke desto mindre end ændring jeg følte jeg lige ville skrive et par ord om. Jeg glæder mig til at skrive og dele mere og jeg er rigtig glad for, at jeg nu kan gøre det i mit helt eget navn.

Tak fordi I følger med!