Mit projekt

Med lidt forsinkelse er jeg nu klar til at løfte sløret for, hvad det er jeg rigtig gerne vil lave og har haft en drøm om altid.

Mit projekt

I mange mange år efterhånden, har jeg drømt om at lave film og tage billeder. Ikke spillefilmsproduktioner, men stemningsfilm. Film og billeder, der fanger smukke øjeblikke mellem mennesker, som skal foreviges. I mange år har jeg selv filmet, helt på hobbyplan som I har set, små stemningsfilm til mig selv og nogle små projekter for dem tæt på mig. Jeg har altid fået at vide jeg er god til at fange de fine øjeblikke og skabe en stemning på både film og i billeder, men jeg har aldrig turde tage springet videre med det. Jeg drømte om at blive fotograf, men turde ikke, da jeg følte det var for usikker en uddannelse og der var for mange om buddet. Så drømmen forblev en drøm, og jeg udlevede min interesse i det private på hobbyplan mens jeg tog min sikre uddannelse. Jeg har ikke haft al den tekniske viden omkring kamera, og mit udstyr har ikke været det dyreste og bedste på markedet, for jeg har aldrig turde tage skridtet videre og se om det kunne blive til noget. Men det er ikke mine kreative tanker, mine evner for at lære nyt eller mine idéer der mangler, det har simpelthen været modet. I maj var jeg til min venindes bryllup, og i bryllupsgave gav jeg dem en bryllupsvideo, fordi det uden tvivl er den største gave jeg selv synes jeg kan give – et minde for livet. Bryllupsbilleder er fantastiske at have, men det levende billede fanger noget helt unikt. Da jeg kom hjem fra bryllup dagen efter, med tømmermænd og træthed i hele kroppen, var det eneste jeg ville at redigere film. Jeg slap det ikke før kl. 3 om natten, selvom jeg skulle op på arbejde dagen efter. Lige dér gik det op for mig, at hvis noget kan holde mig vågen til kl. 3 om natten, på trods af træthed og tømmermænd, så er det fandme noget man skal gøre noget ved. Der er sgu ikke andet der kan holde mig vågen til efter 22 ellers 😉

Så siden maj har jeg arbejdet på mit lille projekt. I starten var det mest bare i mine tanker. For/imod, turde jeg, hvordan skal man gøre det osv. Så månederne gik i starten med at gruble. Men så besluttede jeg mig for at gøre noget ved det og nu har jeg har et nyt kamera, som er noget af det bedste på markedet til både at filme og tage billeder, og jeg har købt en stor, lækker iMac, nye redigeringsprogrammer, udstyr til lys og lyd og ikke mindst, har jeg brugt mange weekender, eftermiddage og aftener på at lære nyt om redigering, det tekniske i kameraet og rodet med hjemmeside/instagram/idéer osv, altså ved siden af mit fuldtidsjob. Jeg har også fundet en mentor, en fotograf, som hjælper mig til at blive endnu mere dygtig og skarp. Jeg har filmet små klip for at øve mig, og taget lidt billeder. Jeg elsker at lave film og jeg elsker at tage billeder. Der er mange dygtige fotografer derude, mange som specialiserer sig indenfor bestemte temaer, men lige nu kan jeg lide flere ting. Mit primære fokus er nok film, mest fordi det er det jeg synes er allermest sjovt og det jeg føler jeg er allerdygtigst til. Herunder vil mit fokus være at fange de unikke øjeblikke der er mellem mennesker. Men det er altså både bryllupper, fødsler, den første fødselsdag, første gang din datter møder sin nyfødte lillebror, polterabender og andre begivenheder som man gerne vil have foreviget i en lille, fin stemningsfilm og/eller billeder. Jeg har endnu ikke et portfolio, hvilket er det absolut vigtigste for mig, ift. at kunne vise hvad jeg kan. Med tiden kan det være jeg finder ud af, at filme bryllupper bliver det jeg helst vil eller noget andet, men til en start vil jeg gerne tilbyde mine film og billeder lidt bredt, for at lave et fedt portfolio og finde ud af præcis hvilket område jeg brænder mest for.

Nedenstående i kursiv skrev jeg dengang jeg havde planer om at offentliggøre mit projekt første gang. Jeg lader det stå (fordi det er hyggeligt at have hele processen) men kommer så med en kommentar under det, ift. hvordan det så ser ud nu.

Mit firma hedder, som I kan se i indlægget, unending. Der lå overraskende meget arbejde i at finde et navn, jeg havde mange krav til det, og navnet i sig selv tog flere måneder at komme frem til. Kravene har været, at det skal være let at udtale og forstå, men ikke på dansk så jeg ikke sorterer potentielle udenlandske kunder fra og fordi jeg synes, med det rigtige navn, at det lyder lidt federe på engelsk. Det skulle ikke være plat og forsøge at lege med ordene på en irriterende måde .. I ved, som frisører der hedder Cut4U eller HaircutZ. Det skulle ikke inkluderer mit navn eller hedde præcis hvad det er (f.eks. Lines filmproduktion, eller LS film og billeder) men det skulle samtidig have betydning ift. det jeg laver og altså ikke have et helt tilfældigt navn som f.eks. Netto,  Lidl eller sådan. Det skulle være ét ord, som også skulle se lidt pænt ud, der skulle være… flow i det, hvis det giver mening. Det måtte ikke være for langt et ord og ikke for kort. Det skulle desuden kun være ét ord og måtte ikke være FOR åbenlyst og kliché som ‘forever’ eller lignende, selvom det godt måtte rumme netop dén betydning. Det skulle være et ord der eksisterer, men samtidig ikke alt for brugt, hvis det giver mening. Der var mange krav og jeg synes at med unending, at jeg har opfyldt dem alle. Det er kort, det har en betydning uden at være en kliché, det er ikke dansk, ikke for langt, ikke for kort, ikke for brugt, nemt at udtale, flot at skrive og så rummer det lige præcis det jeg gerne vil have det til. Så sådan blev unending til, og så har jeg selvfølgelig en tagline, så man er helt med på, hvad det går ud på.
Ja, det med at finde navn var lidt af et projekt. Jeg endte på unending da jeg skrev ovenstående og var i en lang periode sikker på, at dét var navnet. Men så blev jeg alligevel i tvivl. Jeg grublede længe over det og endte med at nå frem til noget helt andet, nemlig, at det skulle inkludere mit eget navn og være tydeligt, hvad det er jeg tilbyder. Unending er stadig fint synes jeg, men ud fra bare at se det navn, ville man ikke vide, hvad det er jeg laver. Derfor endte det med Gyldholm film & photography. Ikke noget fancy eller specielt. Mit navn kan ikke udtales på andet end dansk (jeg tror i hvertfald det er svært), men til trods for det ville jeg gerne have film & photography til at være engelsk, så hvis jeg på sigt får kunder der ikke er danske, kan de i det mindste forstå hvad jeg laver 😉 Jeg synes også, at dét at bruge sit eget navn viser noget troværdighed og tillid. Det endte med at blive lidt langt, men altså, nu er det sådan og jeg tror det er det rigtige navn.

Jeg er spændt og glad.. og lidt nervøs. Jeg er heldigvis ikke nervøs for ting som økonomi, som er en af de faktorer mange der starter egen virksomhed kan blive nervøse for, men det er jo fordi jeg har min faste indkomst og mit job, hvor jeg er sikret. Jeg føler, at selv hvis alt skulle gå fuldstændig galt, så er det ikke være end jeg har mistet en mindre portion penge, men så kan jeg altid se tilbage på, at jeg prøvede det af. Det kan være det bare bliver en lille ‘hygge-virksomhed’ som har et par opgaver om året, og så bliver det sådan, men det kan også være, at det ender med at blive en mindre succes, og noget folk oftere har lyst til at bruge mig til, og så er det jo bare fedt.. og som sagt, worst case, ingen vil have lavet film (eller billeder), så er jeg stadig sikret og præcis hvor jeg har været de sidste mange år. Win-win… men selvfølgelig mest win, hvis der er nogen der synes jeg er dygtig og som har lyst til at bruge mig that is 😉
Ja og sådan her endte det jo heller ikke med at blive. For jeg har ikke et job jeg er sikret i nu, jeg har nemlig sagt op, som I nok efterhånden har opdaget. Så nu prøver jeg det af uden et sikkerhedsnet under mig, og på en måde tror jeg også det gør jeg er endnu mere motiveret og knokler for at nå mit mål. Jeg kan ikke ‘bare vente til næste måned’ f.eks. Nu er det noget jeg prøver af, sådan med alt hvad jeg har og der er faktisk noget på spil. Jeg tror virkelig på det her, og det er fordi jeg selv synes jeg er pissedygtig til at tage billeder og lave film. Hvis man altså godt må sige det.

Jeg synes det er helt fantastisk at fange unikke øjeblikke mellem mennesker. Jeg synes selv jeg leverer et rigtig godt produkt, og har kun fået ros af dem omkring mig, men det er klart, at så længe jeg ikke har et navn eller noget at vise endnu, så skal jeg gøre noget ekstra for at skabe mig et navn og ikke mindst en masse materiale til mit portfolio.

Jeg tilbyder

Derfor tilbyder jeg en gratis film af dit bryllup (eller din venindes/søsters/fars/kollegas), eller din fødsel, barnedåb eller andet du gerne vil have foreviget i en smuk, æstetisk film. På trods af jeg ikke har noget at fremvise vil jeg gerne love, at jeg leverer et rigtig flot stykke arbejde, hvis jeg selv skal sige det.

Det er stadig en læringsproces, også nu hvor jeg er gået live med mit projekt, og jeg har ikke skabt et navn for mig selv endnu. Det betyder derfor, at jeg i den næste periode tilbyder mine film (og billeder) gratis, og alt afhængigt af hvor stor interesse der er til det, må jeg se om det skal gøres til en konkurrence eller hvordan jeg vælger. Men skal du giftes og mangler en filmfotograf, eller vil du gerne have dokumenteret dit barns fødsel, første fødselsdag eller barnedåb så skriv til mig på mail gyldholmfilmphoto@gmail.com med det du ønsker en film af. Hvis du kunne tænke dig nogle billeder, må du også gerne sende mig en mail.

Når jeg bliver ved med at sige jeg ikke har erfaringen eller et navn endnu, så betyder det altså ikke, at det jeg laver ikke er godt, men blot at jeg ikke har filmet og taget billeder til 20 bryllupper, været med til mange fødsler før eller endnu har haft muligheden for at skabe mig et navn. Men jeg kan garantere, at jeg leverer et både flot og godt produkt, og det håber jeg selvfølgelig jeg med tiden kan vise. Jeg har taget billeder og lavet små stemningsfilm i over 10 år nu, så selvom jeg ikke har en praktisk uddannelse på dét felt i ryggen, så har jeg alligevel gjort det i lidt tid, og jeg har et øje for at fange de smukke øjeblikke og forevige dem.

Jeg har lavet en instagramprofil og facebookgruppe, og det ville være mega dejligt, hvis I har lyst til at følge med. Der er jo ikke så meget at fremvise endnu, men det kommer over den næste periode, når jeg har lavet lidt forskelligt. Hvis I har lyst til jeg kommer og filmer jeres smukke bryllupsdag, fødsel, barnedåb eller andet, så skriv en mail til mig. Hvis I kunne tænke jer nogle lækre billeder af jeres skønne unger, dejlige familie eller billeder af en begivenhed, så sender I mig også en mail. Det er helt gratis, men det er selvfølgelig et krav til jer, at jeg må dele noget af materialet, da det er afgørende for mit portofolio at jeg kan fremvise noget lækkert.

Mine film og billeder

Jeg elsker at fange kærligeheden mellem mennesker. Det gennemgående i mit arbejde vil være autentisitet, kærlighed og varme. Jeg ønsker med mine film og billeder, at fange jeres unikke øjeblikke, der viser jeres kærlighed til hinanden. Mit fokus er at få den rigtige følelse frem i både billeder og film. Det er vigtigt for mig, at jeg skaber minder, som I kan kigge tilbage på og få følelsen af at være tilbage til. Jeg har blik for det æstetiske og enkle, og mit mål er at fange de smukke, naturlige og helt unikke følelser i mine film og billeder. Til trods for jeg først for nyligt har opgraderet mit udstyr, så har foto og film været en stor del af mit liv i mange år.

Jeg glæder mig til forhåbentlig at forevige en masse smukke begivenheder og møde en masse dejlige mennesker. I må meget gerne dele budskabet med alle I kender.

Jeg har endnu ingen hjemmeside, denne offentliggør jeg, når jeg har et ordentligt portfolio af fremvise. Jeg skal nok skrive ud, når jeg offentliggør denne. Indtil da kan I henvise til min instagram, facebook eller her på bloggen. I kan sende mig en mail på gyldholmfilmphoto@gmail.com med jeres ønsker og så finder vi ud af noget.

Hvis der er mange der skriver og ønsker enten film eller billeder, må jeg gøre det til en konkurrence hvor jeg udlodder x antal film og x antal billeder. Jeg kan derfor ikke garantere at jeg kan filme netop dit bryllup/barnedåb/andet eller tage billeder af din fødsel/nyfødte baby/andet – jeg ved endnu ikke, hvor mange henvendelser jeg får. Jeg lover at sende et svar på din henvendelse uanset, ligesom jeg opdaterer bloggen herinde løbende.

 

Jeg håber I har lyst til at sprede budskabet til dem omkring jer, det ville være en kæmpe hjælp!

 

Facebook                                          Instagram                             Mail: gyldholmfilmphoto@gmail.com

 

Første uge

Jeg har nu haft en uge uden arbejde. Det er selvfølgelig kort tid at vurdere, hvordan det kommer til at gå. En uge er ikke meget, men det er alligevel nok til jeg kan komme med en lille update på, hvordan det har været. Der er to ord, der her den første uge beskriver ret godt hvordan det har været: underligt og rigtigt. Det føles rigtigt i maven, og den første uge har været virkelig god for mig. Det har selvfølgelig været specielt pludselig ikke at skulle op hver morgen og køre 40 minutter til arbejde. Det har været underligt ikke at være omkring kollegaer hver dag og det har også været lidt specielt ikke helt at have noget at lave, og samtidig skulle nå en masse. Men den første uge er gået med en masse praktiske ting, som man skal have styr på, når man pludselig står uden arbejde. Derudover har jeg også brugt nogle af timerne på at falde ned. De sidste måneder har jeg følt min krop har arbejdet i et meget højt gear, jeg begyndte at glemme så meget (altså bl.a. vågnede jeg en nat og kiggede på Mattis, og pludselig synes jeg slet ikke jeg kunne finde ud af hvad han egentlig hed) og jeg følte mig bare presset over omstændighederne. En blanding af at skulle nå en masse på arbejde og samtidig have en masse uro forbundet med det snart var sidste dag. Jeg måtte lige vende med min læge, om jeg mon var ved at udvikle tidlig demens fordi jeg blev oprigtigt bekymring for min hukommelse særligt, hvor vi blev enige om, at omstændighederne nok var lidt stressende. Derfor har den første uge uden arbejde også været rigtig god for mig. Jeg har også haft tid til at morgentræne uden at skulle løbe tilbage, skynde mig i bad og spurte ud til bilen for at nå på arbejde hurtigst muligt, der har været tid til lige at drikke lidt vand, sidde og snakke med de andre og tage et bad i ro og mag efter. Jeg har også haft tid til lange gåture, masser af frisk luft og har brugt det som mulighed til at lufte lidt ud inde i hovedet og komme ned i gear. Så dét har været godt og rigtigt, men også underligt. En god blanding.

Allerede nu kan jeg dog mærke jeg kommer til at savne den daglige kollegakontakt. Det vidste jeg godt inden jeg sagde op. Jeg havde fået nogle tætte kollegaer, og det var dejligt at vende alle de små dagligdagsting med dem. Den del kan jeg mærke jeg lige skal vænne mig til at undvære. Den første uge har jeg haft mange aftaler med forskellige mennesker, så jeg har ikke haft så meget tid til rigtig at mangle dem, men nu hvor det er søndag og jeg normalt skulle have indstillet hjernen på arbejde i morgen, kan jeg mærke det er underligt ikke at skulle høre om de andres weekend eller fortælle om min egen. Jeg ved det skal være et fokuspunkt for mig fremadrettet, hvordan jeg ikke ender med at føle mig ensom. På den anden side, har jeg fået talt mere med Mattis om mine små tanker og dagligdagsfunderinger (er det mon et ord?). Når jeg efter en hel dag på arbejde fik vendt disse ting med mine kollegaer, så havde jeg ikke overskud eller energi til også at dele det med Mattis. Ikke at vi ikke talte sammen, men det var mere om andre ting og jeg var ikke god til at involvere ham i mit arbejde eller tanker jeg havde i løbet af dagen, for jeg orkede det simpelthen ikke når jeg kom hjem. På den måde er jeg blevet bedre til at dele mere med ham, og det kan jo også have sine fordele kan man sige 😉

Men altså, alt i alt har den første uge været god og speciel, og jeg skal lige vænne mig til det. Men jeg tror det nok skal blive godt, og jeg fulgte min mavefornemmelse, så jeg er sikker på, at det næste kapitel i mit liv er det helt rigtige.. og jeg GLÆDER mig.

December og nu uden job

Så blev det december, og jeg har ikke længere et job. I fredags havde jeg sidste arbejdsdag og det var SÅ underligt. Igen var det nok bare mig det var underligt for, for alle mine kollegaer.. eller ekskollegaer, er tilbage på arbejde igen i dag. Det er så underligt når en kollega siger op og ikke længere er der, for ligeså underligt det kan føles når man får beskeden om de stopper, ligeså naturligt føles det efter et par dage de ikke er der mere. Faktisk glemmer man lidt de nogensinde har arbejdet der. Jeg tror det er fordi der er så meget udskiftning indenfor socialrådgiverfeltet, at det ikke er noget kæmpe chok eller tab, når en kollega skifter. Men for mig var det stort, og underligt. Jeg fik taget afsked, fik en fin gave af mine kollegaer og et rigtig sødt kort. Dagen sluttede jeg af med min yndlingskollega, som også er blevet en af mine allerbedste venner, med en tur rundt om de fodboldbaner vi så tit gik rundt om, når vi havde brug for lidt luft og bevægelse. Så satte jeg mig ind i min bil, sad lige et par minutter og kiggede på det store rådhus, der har dannet rammet om mit arbejdsliv i mange år, og så kørte jeg hjem.

Det var så surrealistisk at køre hjem. Jeg følte mig helt.. tom indeni. Glad og trist og nervøs og spændt .. og lykkelig. Det var meget underligt. Men det er nok også fordi jeg ved, at jeg ikke har et nyt job jeg starter i næste uge, men det hele er uvist nu. For nu starter jeg nemlig mit liv som arbejdsløs og forhåbentlig, inden alt for længe som selvstændig. For jeg har jo drømme og planer, som jeg har delt før, og på lørdag løfter jeg sløret for, hvad det er jeg har gået og brygget på i månedsvis. Så jeg håber I vil kigge med ind, for der er også en god konkurrence forbundet med når jeg annoncerer det. Hvis jeg altså selv skal sige det 😉

Ugen bliver derfor nu brugt på en masse praktisk, jeg skal melde mig ledig, til møder, opdatere CV osv., og så har jeg købt mig en kalender og allerede nu er det årets bedste investering. I dag skal jeg lave et årshjul, med plan for, hvad der skal ske det næste år, frem til december 2020, måned for måned. Det er et vaskeægte spændende vokseneventyr jeg har begivet mig ud på, og jeg glæder mig sådan til jeg bare kan tale lidt mere om det hele og høre hvad I tænker om det osv. Det skal nok blive godt det her, det kan jeg mærke.

.. og med et smukt pyntet juletræ, tændte stearinlys, frisk frugt og danskvand, så er min hjemmearbejdsplads ikke værst.

12 kjoler under 400 kr. – og med 30% rabat oveni

1. here  2. here  3. here  4. here  5. here  6. here  7. here  8. here  9. here  10. here  11. here  12. here

Indlægget indeholder reklamelinks
Aaah man kan mene meget om Black Friday/black week/cyber monday og hvad det ellers hedder. Jeg er nu ret vild med det, når der reelt er noget at spare. Na-kd kører med black week, hvor man sparer 30% på ALT. Så jeg måtte lige samle 12 fine kjoler til jer under 400 kr., hvor man så får 30% rabat oveni. Jeg måtte lige hurtigt klikke nr. 12 hjem, den er helt perfekt til juleaften, og jeg betalte 160 kr. eller sådan noget for den. I morgen må jeg lige kigge lidt mere grundigt derinde, om der er andre ting jeg skal have.

Er der noget galt med mig?

Min lille, dejlige nevø Sylvester <3

Jeg er faktisk bange for at skrive dette indlæg, af flere årsager. Jeg har alligevel besluttet mig for at skrive det, for nogen gange hjælper det at få det sagt og det kan også hjælpe at høre fra jer. Jeg håber I vil komme med jeres erfaringer/råd/kommentarer herunder, uanset jeres situation. Men vi skal tale lidt om det med at få børn.. igen.

Først skrev jeg et indlæg om ikke rigtig at være skruk, og alle mine tanker omkring det. I var så mange mennesker der kom med jeres kommentarer, og det var virkelig fedt at få lidt forskellige perspektiver på det. Det skrev jeg i januar i år. I august i år skrev jeg et indlæg om at nu var jeg klar til det med børn. Nu kommer der så det her indlæg. Jeg delte så i sidste måned, at vi er igang med en fertilitetsundersøgelse, for at finde ud af, hvordan vores fertilitet ser ud.
Jeg er helt vildt bange og i tvivl om jeg skal skrive det her indlæg, og nu vil jeg starte med at skrive hvorfor jeg er bange for det.

  1. Jeg er bange for at ødelægge noget for mig selv. Altså jeg er bange for, at hvis jeg snakker for meget om mine tanker om tvivlen ved at få børn, så får jeg pludselig en besked om jeg ikke kan, og SÅ bliver jeg ked af det. For jeg vil jo gerne kunne finde ud af at lave børn, jeg vil have muligheden. Giver det mening? Jeg kan godt tro lidt på det med at sende energi ud og hvad man får tilbage osv., og selvom det lyder helt fjollet, så er jeg bange for, at mine tanker kan spænde ben for mig. Det er jo lidt fjollet, for det er helt biologisk bestemt om Mattis og jeg kan få børn sammen, uanset hvad jeg tænker om det. Men alligevel er jeg bange for at sende tanker og energier ud omkring min store tvivl og bekymringer, for hvad så hvis det sker jeg ikke kan ‘fordi det jo måske også lidt var det jeg ønskede’? Det er én af grundene til jeg har været helt i tvivl. Det lyder måske i nogens ører sygt.
  2. Jeg er bange for jeres reaktion. Selvom det lyder helt fjollet, for jeg må jo tænke og føle hvad jeg vil, faktisk kan jeg jo slet ikke lade være, men alligevel kan jeg ikke lide at fremstå komplet skizofren, forkælet eller åndssvag. Derudover vil jeg på ingen måde fornærme nogen der skulle have svært ved at få børn/være i behandling og som brændende ønsker sig det. Jeg vil virkelig bare gerne dele mine tanker, for det fylder så meget for mig lige for tiden, og jeg håber sådan jeg kan få lidt gode råd.

Så nu kommer det indlæg altså. Og med ovenstående sagt, så håber jeg I vil være søde i kommentarfeltet, for jeg ved godt det virker helt forvirrende og skørt, men på den anden side er det jo sådan jeg har det, og jeg vil gerne være ærlig. Det følger jo også med (i hvertfald i min situation) at have tanker, tvivl og mange følelser forbundet med det at få børn. For jeg synes virkelig det med at få børn fylder SÅ meget lige for tiden. På niveau med jeg har sagt op og skal starte mit eget (ja, jeg looover der kommer mere om det snart, meget snart). For folk omkring mig snakker børn konstant, enten har de lige fået eller er gravide. Og hvis ikke, så snakker de om det. Og det er så skønt og smukt og dejligt. Jeg elsker at følge dem tæt på mig, jeg elsker at være med igennem det største i deres liv, ligesom jeg elsker når de små vidunderlige børn kommer til verden. For en måned siden kom den dejligste lille dreng til verden, nemlig min nevø. Min lillebror og hans kæreste, to af mine allertætteste, fik en lille søn. Jeg ser ham mange gange om ugen, han er det tætteste jeg kommer på et barn, der ikke er mit eget. Jeg havde sat min lid til, at han ville få mine æggestokke til at blafre og mit hjerte til at smelte fuldstændig, og i en sådan grad, at jeg ville kigge på min kæreste med bedende ‘skal vi ikke gå igang’ -øjne. En dag jeg var derhjemme og havde siddet med ham og kysset hans små bløde kinder, ringede min mor. Hun sagde ‘ej men han er jo helt vidunderlig.. jeg kunne spise ham. Hvis noget skulle gøre dig skruk er det da ham’. Hun har ret, han ér vidunderlig men det gør mig bare ikke skruk. Jeg ved godt han ikke er min, men han er meget tæt på mig, og jeg følger ham mange gange ugentligt. Jeg længes bare slet ikke efter at få min egen. Jeg nyder at se ham vokse op, og vi skal blive de bedste venner, det ved jeg, men jeg nyder også at tage hjem igen og lade ham blive i armene på hans forældre.

Er der noget helt galt med mig? Jeg har jo altid tænkt jeg skal have børn, det skal jeg jo, og Mattis og jeg har også aftalt hvornår vi går igang. Jeg håber vi kan og jeg håber vi kan det relativt nemt. Jeg kan mærke jeg ville blive ked af det, hvis det ikke kunne lade sig gøre for os. Men der er også en del af mig, der har sindssygt svært ved at forestille mig at blive mor. Jeg har svært ved at forestille mig det ansvar og den tid man bruger på det. Der er små øjeblikke hvor jeg helt kan glæde mig, f.eks. kan jeg kigge på Mattis og tænke, at jeg glæder mig til at se hvilket lille barn ham og jeg får lavet sammen. Jeg kan også gå rundt og kigge på babytøj og glæde mig til jeg kan købe små hyggelige ting til min egen en dag. Eller se nogle situationer med børn, hvor jeg kan glæde mig til at opleve dem selv med MIN lille familie. Men der er oftere hvor jeg har svært ved at forestille mig det og kan blive helt overrumplet af følelsen af.. tvivl næsten.

Det fylder helt ekstremt i mine tanker for tiden, og jeg ved godt beslutningen er min (og Mattis’) i sidste ende. Men med endnu et indlæg om det at få børn håber jeg på at få lidt råd. Ikke nødvendigvis om I synes jeg er klar eller ej, men om jeres egne tanker? Jeres situation?

Har du besluttet dig for at blive gravid fordi du er mega skruk? Eller er du ikke skruk, men ved du gerne vil have børn og er gravid? Måske du har besluttet dig for aldrig at få børn? Eller også fik du et barn og blev fuldstændig forelsket da det endelig var her? Har du måske et barn og har fortrudt (ikke barnet, for jeg ved jo godt man elsker dem betingelsesløst, men måske man befinder sig dårligt i mor-rollen og savner det liv man havde uden børn?) Jeg vil mega gerne høre fra dig, uanset din situation. Jeg håber ikke jeg er den eneste 30-årige der er snotforvirret over det med at skulle skabe familie.