Jeg burde…

… Løbe en tur, vaske op, rydde op, vaske tøj, male, sende ansøgninger ud og købe ind. Men jeg gider ikke. I stedet for ligger jeg her i græsset på et tæppe med en kold cola og jordbær og nyder solen mens jeg lytter til musik. Og så er jeg omgivet af disse fine blomster som ligner bittesmå margueritter (er der nogen der ved hvad det er for nogen blomster?). Jeg vil altså have lov til at nyde dagen nu hvor solen er så stærk og det er fredag. Senere må jeg få gjort de andre ting. Jeg håber I nyder solen lidt derude.

Godmorgen

Jeg har egentlig ikke så meget at skrive. Mit humør er rigtig godt i dag, men jeg kan ikke forstå at tiden er gået så hurtigt, vi er allerede i juni lige om lidt. I dag skal jeg søge job. igen. Og så skal jeg se antichrist i aften, også igen. Og selvfølgelig Paradise Hotel som er finalen (jaja, det er pinligt at man ser det, men altså, what to do? man bliver jo grebet af det). Jeg blev helt betaget af antichrist, og p og jeg blev enige om at det er sådan en film man er nødt til at se igen efter et par dage, så det gør vi. Til jer der stadig tøver med at se den, som måske har hørt så meget skrækkeligt og dårligt at I ikke tør, DO IT! den er bare det hele værd. Men jeg skal i bad og så skal jeg afsted. Jeg glæder mig til på lørdag, der skal jeg være sammen med Ida, og det bliver skønt skønt skønt!
fortsat god dag til jer.

Chanel 5120

.. jeg er rigtig glad for mine ‘chanel 5018’ solbriller (half tint), men jeg synes også jeg manglede et par som var helt sorte, så fandt jeg selvfølgelig et nyt par ‘chanel’ som jeg er forelsket i. De er helt sorte, og så er jeg VILD med stellet, bortset fra det, er de ligesom mine half tint i størrelse og form. Så nu er de på vej hjem til mig. Sikkert med endnu en tur igennem tolden, men det er også nogle fede solbriller som jeg er glad for. (jeg tror også jeg køber dem i brun)
Jeg har fundet sælgeren til alle jer der også kunne være interesseret (disse findes også i skildpadde/brun, rød, og sort med hvid kant). Sælgeren er pålidelig og sender hurtigt. Hvis I har problemer med at købe må I endelig spørge. KLIK HER!

How To Disappear Completely

Billeder fra sidste dag med Soffi inden jeg måtte aflevere hende igen. I dag vågnede jeg nærmest i grædende tilstand. Jeg var vågnet, men jeg prøvede at lukke øjnene og sove igen. Alting gjorde ondt indeni, og alle de ting der det sidste stykke tid har samlet sig kom bare ud på een gang. Jeg kunne slet ikke være i min krop. Og jeg føler mig så tom og underlig indeni, jeg orker ikke at gøre noget ud af noget som helst mere, jeg gider ikke motionere, jeg gider ikke finde job og jeg orker ingenting. Nogen gange ville jeg ønske man kunne gå ind i en boks eller en form for stilstand hvor man ikke skulle tage stilling til noget som helst, og der ville jeg være med Ida. Jeg savner Ida så meget, og selvom vi snakker hver dag er det ikke nok. Jeg vil se hende, hele tiden, og jeg kan ikke holde ud at vi ikke kan ses lige når vi har lyst. P arbejder hele tiden (som jeg også burde gøre nu!) og det er svært at skulle være ked af det og ‘krævende’ på det punkt når han kommer hjem fra en lang og hård arbejdsdag, så får jeg dårlig samvittighed.

Jeg gider bare ikke at have den følelse indeni, som en klump ‘ked-af-det-hed’ der sætter dig fast i maven og gnaver hele dagen. Al glæde føles kunstig, og hver gang man griner eller bliver glad er det som om klumpen i maven lige vokser sig lidt større for at gøre opmærksom på sig selv, og det giver et stød i hele kroppen. Det er enormt svært at forklare, men nogengange kan jeg sidde i flere timer og bare stirre ud i luften, og p spørger ‘hvad er du så ked af’, og jeg har intet at svare. Det er ikke fordi jeg er ked af det hele tiden, men mere bare en tomhed, jeg føler ikke rigtig noget. Jeg sidder bare som en tom, hul skygge, eller skal af mig selv og stirrer, jeg kan ikke græde, ikke grine og ikke rigtig føle noget. Det er en følelse der rammer nogen gange om dagen; om morgenen er jeg ekstremt ked af det og kan ikke holde ud at være i min krop, og i løbet af dagen bliver jeg tom og stille. Men derimellem kan jeg sagtens lave en masse ting som jeg har gjort, arbejde, tage i biografen, snakke med Ida, grine osv.

Jeg skriver de her ting til mig selv (og jer) fordi det er rart at komme ud med. Forleden dag fik jeg en kommentar hvor der stod at jeg kraftigt burde overveje at gå til psykolog, for det her er jo ikke helt normalt. Jeg ved godt at mange bloggere, eller stort set alle, på det ydre virker perfekte og glade/smukke/søde/sjove hele tiden, men det er de ikke, det kan de umuligt være. Og fordi jeg deler de her følelser med jer og min blog betyder det ikke at jeg er mere syg end andre. Jeg ved ikke om kommentaren var ondt ment, eller som en form for hjælp, men jeg har ikke brug for psykologhjælp. Alle mennekser kan rammes af denne følelse (eller andre afskygninger af den måske), og jeg har lige mistet mit job og så er der en masse ting oveni det som gør at jeg får det sådan her. Det er helt normalt. Men tak alligevel, tror jeg.

Nu vil jeg trodse min klamme ynkelige tilstand og tage et varmt bad. Derefter vil jeg spise lidt havregrød, og så vil jeg gå ud og søge job. Jeg vil købe ind til smoothie og frokost og jeg vil forkæle mig selv lidt. Så vil jeg male (det SKAL jeg), og rydde op. Måske gå en lang tur og sende ansøgninger ud på mail også. Men jeg må må må IKKE shoppe, nu må det altså holde op, jeg kunne jo blive ved. Og til sidst vil jeg ringe til Ida som jeg heldigvis skal se i weekenden. 

Så, nu er listen skrevet ned, nu er jeg NØDT til at følge den. Jeg håber I allesammen får en skøn dag, selvom vejret lige nu ser lidt trist ud.