I er flere der har efterspurgt et indlæg om Flo – min kæreste. Jeg vil undgå at gå i detaljer med hans person men i stedet skrive et lille indlæg til ham fra mig. Han vil nok optræde engang i mellem her på bloggen, men jeg kommer til at holde det hele meget mere privat denne gang. Af hensyn til ham og af hensyn til mig.

Dear Flo. I never expected you. I never thought you would enter my life. But I am so happy you did. And I am happy I let you in. You make my days brighter. You make my heart tickle. You make me smile, you make me laugh. When I’m in pain you hold my hand. When you kiss me it feels like home. I want to thank you for being in my life. I know I was a bit cautious to let you in, but now that you are, I will not let you go. I am hopelessly completely in love with you. Bisou mon amour. Je t’adore. Yours.

Pictures / Pinterest

Hej søde læsere. Denne her uge har været ret sindssyg. Ikke fordi der som sådan er sket det vildeste men det har bare været meget op og ned. Ugen starter sidste tirsdag med at min mor ringer og er pisse syg, og jeg slutter samtalen med at sige ‘jeg håber ikke du har smittet mig’ hvorefter jeg tager med min veninde ud og træner. På vej hjem rammer sygdom mig som et lyn og hele ugen har jeg haft feber, været svimmel og haft ondt. Samtidig er min lejlighed blevet solgt (de af jer der følger bloggens facebookside har allerede set en lille videoblog hvor jeg fortæller om det) og det var jo dejligt. Fredag kommer min kæreste og vi har en fantatisk weekend hvor vi bl.a. er på louisiana og andre hyggelige steder, men jeg har det selvfølgelig også skidt oveni pga. sygdom. Mandag morgen vågner jeg så kl. 5 i så voldsomme smerter og græder og kan ingenting. Flo bliver selvfølgelig bange og forskrækket over min voldsommer reaktion. Mandag ryger jeg en tur på hospitalet og bliver scannet. 3 cyster er sprunget i mit underliv og væsker ud i bughulen hvilket nok er det mest smertefulde og ekstreme jeg nogensinde har oplevet. Men Flo var med. Efter hospitalet tog vi hjem og bestilte pizzaer og så film og så holdt han ellers om mig hele natten. Jeg var lidt flov over han skulle opleve alt det, og samtidig så er der jo ikke så meget at gøre og han var glad for han havde været der for mig. Så alt i alt har min uge væk herfra budt på mange ting som har gjort mig glad, træt, svimmel, sur, syg osv. Men jeg har nu haft det hyggeligt alligevel. Jeg håber stadig I kigger med herinde på trods af mit fravær.

Kan I huske den følelse man havde på sin allerførste skoledag? Nervøsiteten, glæden, angsten? Man skulle møde nye mennesker som med tiden ville blive nye venner, man skulle møde alle sine nye lærere og lære en helt ny skole at kende. Jeg kom til at tænke på hvordan det er sjovt at det ikke ændrer sig med tiden, i hvertfald ikke for mig. Nu er jeg voksen (sådan næsten da) og jeg får det stadig præcis som lille Line Sofie i sin fine hvide kjole på allerførste skoledag. Nervøs og utilpas samtidig med en følelse af at noget godt og nyt skal starte.

Jeg har startet noget nyt mange gange. Flyttet skoler, startet på efterskole, startet i gymnasiet og derefter Uni to gange. Hver evig eneste gang kilder det i maven og jeg får den der ‘jeg vil ikke’ følelse som man får noget man starter noget nyt. Nu skal jeg endnu engang starte noget nyt, og meget snart. Jeg er så spændt og jeg kan mærke det er det helt rigtige næste skridt i mit liv. Men jeg er eddermame også lille Line Sofie der har brug for en at holde i hånden. Jeg har besluttet mig for at holde min uddannelse og karrierevalg for mig selv. I ved allesammen at en del af det var nogle gode år på kinastudier på Københavns universitet. Men nu starter jeg på et nyt universitet med nye udfordringer. En ny udvikling, et nyt skridt. Og jeg har valgt at det er en del af mit helt private. Men I får jo også så meget andet herinde, så det kedelige uni-liv og karrierevalg er vel ok jeg holder for mig selv.

Hej I flotte læsere. Det har været en stille weekend her på Mi Confesión. Jeg har som sådan ikke haft travlt, bare slappet af. Lørdagen var jeg sammen med Sebastian hele dagen. Vi kørte på eventyr og så serie til midnat. I går, søndag, var jeg til min lille smukke nevøs barnedåb. Jeg var så træt og følte mig syg i kroppen, men det var meget hyggeligt alligevel. Når nu jeg er stille herinde så kan I følge mig på instagram (linesofiegyldholm) hvor jeg hver dag poster små stemningsfyldte kvadrater. Jeg vender stærkt tilbage. Jeg håber I har haft en fantastisk weekend og at I skal nyde solen i dag.