
Toiletpapir offentlige steder. Jeg er med på det skal være så billigt som muligt for dem, men hvornår fuck har nogen fortjent (eller haft godt af) at tørre sig i røven med pap? Kunne man forestille sig at oppe toiletpapirbudgettet på restauranter, fitnesscentre, indkøbscentre og andre offentlige steder med kundetoiletter? Jeg mener, man bidrager som regel på den ene eller den anden måde økonomisk det sted man kommer, kunne takken så ikke være, at man ikke nødvendigvis behøvede at få udslæt bagi, hvis man gerne vil låne deres toilet?
Folk, der har private samtaler på højtaler. Og her er det egentlig fordi jeg er super utilpas med det. Jeg mener venner, kærester eller familiemedlemmer, der lige tager et opkald på højtaler. Jeg føler mig helt forkert tilpas, at sidde der ved siden af og kunne høre deres samtale. Min kæreste var i en periode slem til det, men nu har jeg bedt ham lade være. Det er måske bare mig, men jeg ville aldrig selv sætte højtaler på… medmindre det var fordi vi skulle synge fælles fødselsdagssang for personen i den anden ende.
At man ikke kan forskel på sgu og sku’. Jeg ved godt I giver mig høvl for min kommatering herinde, så jeg kan forestille mig det stritter ligeså meget på mig når folk skriver sgu eller sku forkert som, min, måde,, at sætte, kommaer, på, stritter på jer. Jeg skrev den også sidst tror jeg, men det er sku også fordi jeg ikke forstår det.
Tunge, søde parfumer. Det er en smagssag, bevars, men hvis der er noget der irriterer mig, så er det en rigtig kraftig, tung og meget sød parfume, som er blevet oversprøjtet på. Jeg får næsten tårer i øjnene.
Og lidt i samme stil som ovenstående, folk i fitnesscentre der stinker af sved. Og her snakker jeg ikke om ‘jeg har virkelig trænet hårdt, derfor sveder jeg- måden’, jeg snakker om seriøst svedlugt, hvor det er tydeligt, at personen hverken har vasket sig under armene eller givet dem lidt deodorant. Føj.
Folk, der smider skrald på gaden. Just don’t.
Folk, der ikke samler hundelort op. JUST DO.
Folk, der ikke signalerer med armene, når de cykler og enten skal dreje eller stoppe. Det er altså vildt irriterende.
Folk, der ryger i deres bil. Det forstår jeg simpelthen ikke. At man vil ryge i sit hjem er én ting, ikke noget jeg som sådan kan sætte mig ind i, men fair. Men i en bil? En lillebitte bil? Som forever vil stinke af røg, uanset, hvor langt ned vinduerne er rullet og hvor meget man hænger ud af det? Det værste må være dem, der slet ikke ruller vinduerne ned. Når man kører forbi en, der sidder og pulser på en smøg i et helt lukket lille bilrum. Puh, jeg bliver helt klaustrofobisk.
Hvordan fly kan holde sig i luften? En tonstung maskine, der skal trodse tyngdekraften og lette, for derefter at tage dig med 800 km i timen til din ønskede destination. Jeg. forstår. det. ikke. Jeg ved godt jeg kan læse mig til en videnskabelig forklaring, men jeg har stadig svært ved at forstå det egentlig.
Følelser. På den måde, at det er så udefinerbart. Jeg kan ikke se dem fysisk, fjerne dem fra min krop og lægge dem på et bord, hvorefter jeg betragter dem. Men jeg kan mærke dem indeni mig? Det er bare noget jeg har tænkt over det sidste stykke tid. Hvordan kan man blive så ulykkelig, at hjertet og maven gør fysisk ondt? Hvad er en følelse og hvordan kan den føles fysisk i din krop, når der ikke er noget medicin, der kan fjerne den (hvis den er trist)? Og jeg mener ikke dulme med alkohol eller andet, jeg mener fjerne følelsen, så den holder op med at eksistere. Som man kan fjerne en nyre. Fordi den er der jo ikke, men det er den alligevel. Giver det mening? Well nej, det gør det i hvertfald ikke for mig. Jeg kan ikke engang rigtig forklare, hvad det er jeg ikke forstår. Så kompliceret er det i mit hoved.