Rigtig godt nytår, I kan stadig nå det!

Utroskab.. hvor er det pinligt!

Endnu et indlæg om utroskab. Det er slet ikke fordi jeg oplever de tanker eller følelser i mit forhold nu, men jeg læser ofte om kvinder, hvis mænd ikke er helt ordentlige. Måske de lige har hentet tinderappen bag deres ryg, måske de flirter ‘uskyldigt’ med deres lækre kollega, måske de har haft en affære gennem flere år, måske de kommer til at kysse på en sød pige i byen, når alkohol er indblandet. Uanset hvad det er, så kan jeg sætte mig ind i den følelse af svigt, den smerte i maven og det forfærdelige helvede utroskab er. Men dette indlæg skal egentlig handle om nogle andre følelser omkring utroskab, som jeg selv har haft omkring det.

Jeg har nemlig altid følt det var pinligt. For mig. Altså pinligt at skulle sige til nogen at ‘min kæreste var mig utro’. Jeg følte det sagde noget om mig, at jeg måtte være en kedelig kæreste, eller på anden måde manglede noget, som gjorde det ‘okay’ for min kæreste at være mig utro. Jeg har egentlig altid haft svært ved at sige det til folk, og i bund og grund handler det om, at utroskab, for mig, har givet mig følelsen ‘hvorfor gjorde han det? Hvad gjorde jeg forkert, siden han fik den lyst?’. På den måde har jeg ikke mærket den vrede overfor min ekspartner jeg burde, men i stedet nogle gange oplevet det modsatte, nemlig forsøgt at ‘gøre mig bedre for hans skyld’ fordi det har givet mig den grundlæggende følelse, at noget måtte være galt eller mangle med mig.

Når jeg læser om eller får fortalt, at en anden har oplevet utroskab, så tænker jeg aldrig ‘ej hvad mon der er galt med hende, hvis hun havde været sød, sjov, udadvendt, sexet osv., så havde han nok ikke gjort det, hun må have været en kedelig kæreste’, ALDRIG. Jeg tænker altid at han er en fucking idiot, og at hun ikke fortjener det. Men det har taget mig helt enormt lang tid at sige til mig selv. Hvis jeg har talt ekskærester med en ny kæreste, har jeg ikke haft lyst til at sige det endte fordi han var mig utro, men fordi vi ‘blev enige om det’ eller andet i den dur. Jeg har altid tænkt, at en ny (potentiel) partner ikke skulle have tanker om mig som ‘okay, gad vide, hvad hun er for en pige, når hendes eks valgte hende fra til fordel for en anden.’

Det var IKKE min skyld min ekskæreste(r) var mig utro. Ingen af gangene. Jeg er ikke en dårlig eller kedelig kæreste, jeg er ikke forkert. Det er IKKE pinligt for mig, men for ham, for dem. For dem der er utro. Det siger ikke noget om kæresten derhjemme, det siger noget om kæresten, der svigter på den måde. Uanset om det er en kvinde eller en mand der er utro, det er simpelthen forkert og jeg vil aldrig nogensinde tillade mig selv at tænke, at det nogensinde var min skyld at en ekskæreste var mig utro og svigtede mig. Jeg ér en god kæreste, en dejlig pige, en keeper, det er pinligt for DEM!

Hvis I sidder derude og har haft eller har lignende tanker, så vil jeg sige det samme til jer! Det er ALDRIG jeres skyld!

7 kommentarer

  • P

    Jeg synes faktisk ikke man kan se så sort/Hvidt på det. Altså jeg vil selvfølgelig gerne lige slå fast at utroskab er noget lort (!!!) Men når det er sagt så tror jeg ikke at jeg ser det som en kæmpe dødssynd, som mange andre danskere gør, jeg ser det mere som en menneskelig fejl, man sagtens kan komme til at begå . Og jeg synes også tit det handler om forholdet og ikke kun om personen som er utro.
    Stortset alle mine venner har været en kærester utro på et et eller andet tidspunkt i deres liv, og jeg forstår fuldt ud hvorfor ihvertfald halvdelen af dem gjorde det. For ikke så længe siden var min venindes mand hende utro, kun 1 måned efter de var blevet gift og havde fået barn nr 2, da hun fortalte mig det, var jeg egentlig mest på hans side selvom det lyder fuldstændig vanvittigt. Men hun er bare så strid overfor ham, og lader ham Stortset ikke gøre andet end at fikse praktiske ting eller være sammen som familien, han må aldrig se sine venner eller dyrke sine fritidsinteresser. Man kunne så tænke at så må manden da bare gå – men med et etableret liv med børn er det bare meget sværere end som så. Så ofte når folk er utro så er Det ikke fordi jeg synes det var ok, men jeg forstår årsagen til det – som oftest er at de ledte efter noget som deres kæreste ikke kunne give dem. Jeg har stået på begge sider – har både været den utro og været udsat for at min kæreste var det. Så jeg har også prøvet det på egen krop, men så må man ligesom tage den derfra og få talt om hvad årsagen er og komme videre derfra.
    Det var mit – nok ikke helt så populære – indspark til debatten. Iøvrigt tak for en fantastisk blog Line – jeg har fulgt dig i en del år efterhånden 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anonym

      Jeg er meget enig med denne kommentar. Og jeg bryder mig generelt ikke om en opstilling, som handler om at “nogen er onde” og “nogen er gode”. Mennesker er onde og gode, og utroskab er dårligt og nedbrydende for forholdet, men det er der mange ting, der også er. Jeg har ikke haft en kæreste, som har været utro med mig, men jeg har fået det dårligt af mange andre umotiverede “dårlige” handlinger. Det gør ikke min eks til en dårlig person, men vores forhold var dårligt og livsomstændighederne rundt om endnu dårligere. Utroskab, for mig at se, er i den situation bare et symptom på det dårlige forhold.

      Jeg er helt enig i, at det er dén, som er utro, som har ansvaret for den handling, og det ikke falder tilbage på den anden som person. Men to fantastiske mennesker kan godt gå sammen og få et dårligt forhold. Så er det for mig relationen, som er dårlig – det skal ikke falde tilbage på den enkelte person. Alle mennesker er fantastiske og vidunderlige nogen gange, og kæmpe idioter andre gange, ligegyldigt hvilke specifikke handlinger man gør.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pernille

      Helt uenig i de to ovenstående kommentarer. Selvfølgelig er det ikke sort/hvidt, men det skriver Line Sofie jo faktisk heller ikke. Hun fortæller om hvordan utroskab har påvirket hende.
      Jeg synes, det er for nemt og lugter fælt af ansvarsfraskrivelse, at sige at utroskab er et symptom på et dårligt forhold. Når to mennesker aktivt vælger hinanden til (som man gør, når man bliver kærester),fravælger man jo alle andre. Man vælger et menneske til, og vælger samtidig at have en andel i det menneskes følelsesliv. Man VED at ens handlinger, gode som dårlige, vil have konsekvenser for den relation, man selv har valgt at være i. Jeg synes virkelig det er helt enkelt: Hvis man ikke længere kan overholde den præmis, forholdet blev indgået på, så er løsningen at tage sit gode tøj og gå sin vej. Det er IKKE at kysse på andre damer (m/k) i byen. Hvis ens forhold er så dårligt at man ikke længere har lyst til at være i det, så tag konsekvensen af det, og sig farvel og tak. Det er altid kun den, der vælger at være sin partner utro, der bærer skylden. Uanset hvor dårligt et forhold man er i, så er det aldrig en undskyldning. Lad være med at fratage den utro en del (eller hele) ansvaret, ved at sige at det også bare var et hammerdårligt forhold, og hans kæreste tit forbød ham at se gutterne, og hun barberede forresten heller aldrig ben. Den utro part er ikke mindre ansvarlig for sine egne handlinger, fordi det ikke fungerer derhjemme. Og igen, én gang til for prins Knud; hvis man er utilfreds med sit forhold, så forsøg at løse det eller sig stop.
      Dermed ikke sagt at den utro part er “ond” eller begår en “ond” handling – men han/hun begår et løftebrud overfor sin partner. Og det kan der så være tusind årsager til! Jeg nævner i flæng; brug for at blive bekræftet, ren og skær liderlighed, alkohol, trods, commitment issues.. fortsæt selv listen. Uanset den bagvedliggende årsag, så er der kun ÉN ansvarlig, og det er vedkommende, der vælger at være utro. Simple as that.
      Til P, der skriver at hun godt forstår at hendes venindes mand har været hende utro – Thank God, jeg ikke er din veninde. Du skriver, at det slet ikke er så simpelt at gå sin vej, når man er etableret og har børn. Prøv og vend den om en gang. Det er så meget mere på spil, når man har børn, og han har virkelig gamblet, ikke alene med sin kærestes tillid, men også med deres familie og sine børns velbefindende. Så lige så meget sværere, det er at gå sin vej, lige så meget mere alvorlig er hans handling. Uanset hvor mange hylder hun har bedt ham om at hænge op og hvor mange ture med svigerfamilien til Lalandia, hun har tvunget ham med på, så er det altså alene hans ansvar. Og det ville klæ’ dig at bakke din veninde op i stedet for at victimblame.
      Det var min holdning til det – peace out og go’ lørdag LS!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      A M E N !! Velformuleret, og pisse spot on kommentar!! Jeg kunne ikke sige det bedre. God søndag til dig også Pernille <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Utroskab er det værste. Det smadrer selvtilliden fuldstændigt. Hvis du nogensinde får tid og overskud, vil du så skrive et indlæg om, hvordan man kommer sig over at blive valgt fra? Hvordan man håndterer at ens eks-kæreste har været utro og hvordan man åbner sig op for en ny. Jeg har utroligt svært ved at komme mig over det og jeg kan slet ikke forestille mig nogensinde at åbne mig op for en ny..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • MI CONFESIÓN

      Ja helt enig.. det vil jeg gerne skrive et indlæg om 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er hamrende ærgerligt, at man er så slem til at selvstigmatisere. For nej, det er aldrig den som utroskaben bliver gjort imod, som er problemet. Ofte er det netop personen som vælger utroskab, der er problemet. Hvis vedkommende ikke er tilfreds, af den ene eller anden grund, så har de et ansvar for, at sørge for at stoppe forholdet, førend de bevæger sig ud i utroskab.

    Til nytår snakkede mine veninder og jeg om utroskab, og om samfundet er ved at bevæge sig hen, hvor det som vi ser som utroskab nu, ikke vil ses som utroskab om nogle år.Det afhænger selvfølgelig af, hvilke former man anser som utroskab i sit eget forhold. Nogle mener det er okay at flirte, mens andre har mere løse grænser.
    Denne artikel er faktisk ret spændende.
    http://politiken.dk/debat/profiler/sara_skaarup/art5770233/Vores-idé-om-troskab-er-en-tynd-kop-te

    Heldigvis har man selv lov til at definere, hvad der betragtes som utroskab i ens eget forhold. Jeg ville aldrig kunne leve med, at min kæreste var seksuel med andre, og det har jeg heller ikke lyst til at blive okay med. Heldigvis er vi enige 🙂

    Tak for gode personlige indlæg og aftabuisering!

    // http://www.jannifromtheblog.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rigtig godt nytår, I kan stadig nå det!