Hvorfor jeg ikke savner at date – mine mest fucked up dates på tinder # 2

I gav allesammen udtryk for, at det ville være sjovt med flere af disse indlæg, så det skal I få. På et tidspunkt løber jeg selvfølgelig tør for datinghistorier, men der er alligevel et stykke vej endnu. Jeg talte med min veninde om det igår, jeg boede med hende dengang jeg datede, så hun kunne huske en masse historier, jeg åbenbart havde (lykkeligt) fortrængt. Ligesom vi har sendt hinanden så mange skærmbilleder af samtaler og de ligger jo allesammen gemt i ens messengersamtale, så fedt, for det er fandme ikke billeder jeg ellers havde gemt. Jeg kan tydeligt huske samtalen herover, lad mig lige minde jer om, at han skriver torsdag og fredag går han amok over jeg ikke har svaret. Jeg var på job de dage, hvor jeg var fotograf for en kollegas bryllup, så jeg var derfor konstant klar med kamera og sluttede først sent om natten. Jeg havde ikke specielt meget tid til tinder, eller noget andet, men det er åbenbart nok til, at man er en lille snobbet møgso. Jesus altså. Nå men her kommer den næste fucked-up dating historie, I kan læse 1. og 2. historie her. Jeg deler 1-2 historier pr. indlæg, afhængigt af hvor lange de er. I må endelig dele jeres egne historier i kommentarfeltet, og I er også altid velkomne til at dele jeres historie på linegyldholm@gmail.com, så deler jeg den anonymt herinde i min kategori ‘en læser deler’.
3. Fiskelæber
Jeg kan ærlig talt ikke huske, hvad denne mand rigtig hedder. Han blev døbt fiskelæber kort efter min date med ham, og jeg fortrængte hans navn kort efter. Han fik navnet fordi han havde kæmpestore læber, ret tørre og det lignede så meget fiskelæber (som de her ). Han var min allerførste date. Jeg var helt ny i gamet og derfor, naiv som jeg var, gik jeg med til at første date var hjemme hos ham en aften. Vi havde skrevet frem og tilbage sammen lidt tid, jeg kan huske han var revisor. Jeg tænkte at sådan en ordentlig revisor nok ikke ville slå mig ihjel og han virkede meget sød. Han havde lige købt ny lejlighed på Frederiksberg og ville utrolig gerne invitere mig hjem på en øl, i stedet for vi sad på en bar. Jeg tænkte det var en helt okay idé.
Jeg var helt vanvittigt nervøs, det var som sagt min allerførste date. Jeg cyklede hjem til ham, velduftende og med et lækkert sæt tøj og jeg følte mig klar. Jeg tænkte, at eftersom det var hjemme hos ham og han havde inviteret på øl, så tog han vel også styring, så det beroligede mig lidt. Da jeg kom ind bød han mig velkommen i en stor 4-værelseslejlighed, en lejlighed på den meget nye måde. Han startede med en lille rundvisning, hvor jeg fik lov at se, hvor mange penge han havde brugt på alt muligt. Det kommenterede han nemlig ‘jeg har købt de her to spisebordslamper – 20.000 kr.’ – ‘så har jeg fået installeret det her anlæg til 50.000 kr., men det snakker så også sammen med både min nye ipad og mit store fladskærmstv’ – ‘sengen du ser her i mit gæsteværelse er en hästens seng.. kender du det mærke? Ja altså jeg vil bare gerne have mine gæster får den bedste søvn her hos mig’ osv. You get the point. Han boede enormt pænt, på den meget sort/hvide måde, kantede møbler, læderoverflader og de få billeder der var, lignede noget der hørte med rammen da han købte dem. I ved, sådan nogle blomsterbuketter i sort/hvid, eller to børn der gynger – også i sort/hvid. Og så selvfølgelig det klassiske new yorker bybillede printet på et aflangt lærred over lædersofaen. Pyntetingene var glasvaser, nogle bombastiske lysestager og nogle figurer, der stod på de store gulvhøjtalere. Fornemmer I stilen? Der var pænt og ordentligt, men det var bare slet ikke mig. Og det er så hvad det er, fred være med man har forskellig stil, men hvis der er noget der ikke imponere mig, så er det når folk taler om penge. Jeg er fløjtende ligeglad med penge.
Jeg satte mig i hans sofa og han spurgte om jeg ville have øl eller vin. Jeg spurgte hvilken vin han havde (som i fucking er det rød eller hvid? ikke mærke, årstal og pris) og han svarede hurtigt det var en rødvin fra et eller andet godt årstal og som havde kostet 400 kr., så den skulle vist være ret god. Jeg vil gerne have en øl så, sagde jeg, kun fordi jeg demonstrativt ville virke uimponeret over alle de ting han satte en pris på. Jeg fik en iskold dåseøl, og der fik han sit allerførste point, daten havde nemlig indtil videre slet ikke været noget for mig, jeg kunne allerede se vi ikke var et match. Han satte en skål saltstænger på bordet i en meget kantet hvid skål (point for at have sørget for kolde øl og lidt snacks – minus point for at have valgt saltstænger.. er der nogen der nyder det, medmindre der absolut ikke er andet at putte i munden?). Så spurgte han om det var okay, at han altså drak et glas rødvin og det var det selvfølgelig. Han stak mig ipaden i hånden og sagde du vælger musik. Typen! Hverken tv, anlæg eller ipad var klar til at spille musik, så selvfølgelig havde jeg ingen idé om, hvordan jeg skulle tænde det her lort. Jeg havde regnet ham ud, jeg vidste godt han gerne ville imponere og virke smart, når jeg så sagde ‘jeg kan ikke tænde den, thihihi’ og så bliver jeg rasmus modsat, så jeg gik ellers igang med at trykke på de forskellige apps, tænde på de to fjernbetjeninger der lå foran mig og lod som om, at det her havde jeg styr på. Det havde jeg ikke og han måtte også, som den in-control og modne rige mand han var, lige tage over ‘hehe hvor er du sød Line, men lad mig lige gøre det’ og jeg kunne bare mærke irritationen i hele min krop. Jeg tog en tår af min øl og smilede, lod som ingenting, nu skal du heller ikke være så pisse sær, han vil bare gerne imponere dig, sagde jeg til mig selv, da jeg tog en dyb vejrtrækning og begyndte at spørge ind til hans job.
Og nu håber jeg ikke jeg fornærmer nogen, men hold kæft sådan et revisorjob er ikke særlig spændende at høre om. Det var simpelthen ligeså tørt, som de saltstænger jeg blev ved med at putte i hovedet. Her begynder daten at gå rigtig skævt, for mens jeg sidder og søber lidt i min ene dåseøl, så hælder fiskelæber det ene glas dyre rødvin i halsen efter det andet. Hvordan tror I sådan en par kæmpestore vintertørre læber ser ud efter en flaske rødvin? For ikke at nævne, at han selvfølgelig blev rimelig fuld. Da han rejste sig for at hente en ny flaske vin og han slingrede ud mod køkkenet, fornemmede jeg det måtte være tid til jeg kom hjem. Han ville dog ikke af med mig sådan lige, og han tvang mig til lige at blive ‘et glas vin længere’. Jeg gik derfor lige på toilet, trak vejret, tog en tår vand og samlede mig. Her skrev jeg til min veninde, hvad status var, og at jeg ville vende snuden hjemad igen inden længe.
Fiskelæber får hældt et glas rødvin mere i sig og jeg har på det her tidspunkt tømt hans skål med saltstænger og er derfor både relativt dehydreret, ligesom alle mine tandflader er fyldt med denne her tørre brune latterlige kiks. Jeg ville hjem. Og her blev det først rigtig ubehageligt. For selvom det var sygt akavet han drak sig fuld i rødvin på vores første date, så var det først rigtig ubehageligt da han tog fat i mit, kiggede mig i øjnene på den der rigtig fuldemandsmåde og sagde ‘bliv’. Jeg rejste mig, gik ud i hans gang og tog overtøj på. Han ville simpelthen ikke have jeg gik, og jeg begyndte at blive lidt utilpas. Han var halvfuld, havde ubehagelige øjne og et par store tørre rødvinslæber han meget gerne ville kysse med. Han tog fat i mine arme og sagde jeg skulle blive og han holdt sgu hårdt fast. ‘Vil du overhovedet ses igen’ sagde han på en ubehagelig måde mens han holdt fast i mig og jeg vendte hurtigt min irritable jargon til noget helt andet, fordi jeg fornemmede det var den eneste måde at komme væk fra den situation på.
Jeg blev nu rigtig sød og interesseret og sagde, at jeg VILLE se ham igen, men at jeg skulle meget tidligt op. Han havde åbnet døren til sit soveværelse, mens jeg havde taget overtøj på i gangen, og spurgte mig gentagne gange om hans seng ikke så rar ud, og at jeg var velkommen til at sove der, mens han trak mig sådan lidt derhen. Jeg smilede og sagde ‘det synes jeg bestemt vi skal gøre en anden gang, nu må jeg hjem, min veninde regner med mig og jeg skal virkelig tidligt op i morgen’ og han holdt hårdt fast og sagde ‘lover du at vi ses igen, lover du vi ses igen!?’ og jeg sagde ‘selvfølgelig ses vi igen, jeg synes det har været så hyggeligt’. Han slap mig, lænede sig ind for et farvelkys og jeg tog hurtigt fat i hans ansigt og kyssede ham på kinden og gik hurtigt ud. ‘Vi ses’ sagde jeg og spurtede ud til min cykel.
Jeg har aldrig låst en cykel så hurtigt op og jeg kom seriøst hjem 3 gange så hurtigt som jeg var kommet frem. Jeg tudbrølede hele vejen hjem, både fordi det havde været en mega dårlig date, at jeg slet ikke synes det var sjovt og fordi han var mega grænseoverskridende. Jeg savnede min ekskæreste og jeg var fuldstændig knust. Det var bare slet ikke nogen sjov første date oplevelse og jeg følte aldrig jeg ville finde et menneske jeg kunne være sammen med. Dagen efter skrev han om morgenen og jeg fortalte ham at jeg aldrig ville se ham igen, at han havde været så upassende og ubehagelig og han blev pisse sur. Han mente ikke jeg gav ham en chance, han syntes jeg var plat og barnlig og at vi altså skulle ses igen. ‘Nej tak’ skrev jeg og blokerede hans nummer derefter. Og så hverken så eller hørte jeg fra ham siden.
Det blev sidste gang jeg nogensinde spiste saltstænger, ligesom jeg kun har datet i offentligheden på første date efter den oplevelse.
Hej Line
Kæmpe fan af din blog, har læst med i et utal af år og elsker at følge med 🙂
Dog synes jeg det bliver lidt dobbeltmoralsk, at du i et indlæg forklarer om en date, hvor du blev dømt på dit udseende. Og i. dette indlæg dømmer du jo egentlig denne mand ret vildt. Både på sin måde at indrette sig på og på sit udseende. Fiskelæber er ikke vildt sødt sagt.
Men hey, igen, det får mig ikke til at stoppe med at læse med! Synes bare det kom til at fylde lidt for meget ift at du ikke selv vil dømmes. Kan du følge mig?
Kh