Thailand Spam

Hej fra Thailand, hvor der lige nu er storm, regn og gråt. Vi har dog været meget heldige med vejret, taget i betragtning at det åbenbart er monsunregntid her i november – det var der ingen af os der vidste, selvom vi syntes vi havde undersøgt novembervejrforholdene grundigt inden. Det gør jo så heller ikke noget, når vi har haft høj sol og 30-35 grader 95% af tiden. I dag er vores sidste dag i villa 2, i morgen rykker vi den sidste uge til den 3. villa. Vi bor på øen Koh Samui, men valgte at booke 3 forskellige steder, for at opleve lidt forskelligt. Jeg elsker det ugentlige sceneskift, det er næsten som at komme på en ny ferie, selvom jeg har været meget glad for begge de steder vi har været indtil videre. Jeg har lovet at skrive mere om de steder vi har været, både selve villaen, men også beliggenheden i forhold til byer, spisesteder, strande osv. Så det skal nok komme i et senere indlæg.

I de sidste 2 år, har Mattis og jeg ikke rejst synderligt meget, det er blevet til et par småture til Amsterdam og Tyskland, og selvom det har været hyggeligt, så har det ikke været sådan en ferie-ferie følelse, hvis I forstår. Det har ikke været fordi vi ikke har villet det, vi elsker nemlig begge to at rejse, og har altid begge gjort det meget, men fordi vi har haft mange projekter og andre praktiske ting, som har gjort at hverken tid eller økonomi har været til at rejse. Vi flyttede i en ny lejlighed, skulle lægge et stort indskud og kort forinden det, købte vi en kolonihave, som også betød, at vi ikke kunne rejse. Vi har haft stor udlængsel begge to, og vi besluttede os for at sælge kolonihaven igen, da det gjorde vi havde en lidt for stram økonomi til netop at gøre nogle af de ting, som betyder meget for os, som blandt andet at rejse. Så denne her tur til Thailand har været tiltrængt i lang tid. Vi har 3 uger, hvor vi kan koble helt fra. Glemme alt om hverdag, job, praktiske ting og kolde Danmark.

Vi er afsted med min mor, lillebror og hans kæreste, og det er så hyggeligt at være en lille gruppe. Min lillebror og Mattis er gode venner og alle kan med hinanden på kryds og tværs, så vi kan også splitte op engang imellem, så alle kan se og gøre det de synes er sjovest. Det gælder både kærestetid, hvor Mattis og jeg spiser noget mad sammen, går nogle ture, opdager nye steder osv., men det er også lækkert når drengene ikke synes det er sjovt at kigge på flere kjoler, eller når de vil ud og give den gas på speedbåde og vi piger hellere vil ligge på stranden eller drikke drinks. Det har også gjort det muligt at være i 3 helt fantastiske villaer, fordi vi er 5 afsted sammen. Det er 3 store villaer, med hver deres fantastiske charme, men som sagt mere om det en anden dag.

Dagene går med sol, strand, god thaimad, shopping, massage og bare fulstændig afslapning i smukke, varme omgivelser. Vi nyder det i stor stil, og selvom Mattis og jeg savner vores hunde (det gør vi virkelig, men de NYDER deres ferie ligeså meget nu sammen med min veninde, som sender skønne updates) så er det her det dejligste sted vi kan være lige nu.

… Og nå ja, så fyldte jeg 30 år igår 🙂 Jeg håber I nyder Danmark, jeg har hørt frosten er kommet. Jeg sender lidt sol og varme herfra, og håber det når hele vejen hjem.

Thailand

I er faktisk en del der har spurgt ind til, hvor meget Thailand har kostet os og efter jeg postede vores villaer på min instagramstory igår, har jeg fået en del beskeder om hvor det ligger, og om jeg vil lave et indlæg, hvor jeg linker til det. Så jeg vil lige lave et indlæg med vores rejse, hvad vi har brugt på den og hvor vi skal hen. Mattis og jeg + 3 andre skal afsted sammen, så vi har valgt at bo i vores egne private villa alle 3 uger, men har dog valgt 3 forskellige steder at bo, så vi får oplevet lidt af hvert. Vi skal til Thailand, til øen Koh Samui, hvor vi skal bo alle 3 uger, men vi besøger også nogle af naboøerne. Jeg har aldrig været i Thailand, men fik anbefalet øen Koh Samui, og derefter valgte vi den ø.

Pris
Vi har givet 12.000 kr. pr. person i alt for fly til Koh Samui tur/retur og for 3 forskellige store luksusvillaer i 3 uger (1 uge hvert sted). Så spørger I mig, ja så er det en god pris, men det kommer vel an på hvad ens budget er. Derudover har vi sparet ca. 6000 kr. op hver til lommepenge, hvilket jeg også tænker er meget til mad og sjov, men jeg vil hellere have for meget med end at mangle til oplevelser, gode drinks eller lækker mad. Så rejsen med fly og boliger i sig selv er 12.000 kr. og så ved jeg endnu ikke hvor meget af de 6000 kr. hver vi bruger. Jeg tænker 12.000 kr. tilsammen er meget, vi er jo et par og deler udgifterne til alt, men nu må vi se, hvor langt de rækker.

Villaer
Fordi vi er en lille gruppe på 5 der skal afsted, så besluttede vi at have vores egne private villa fremfor at finde et resort, som vi nok ville have gjort, hvis det bare var mig og Mattis afsted alene.
Jeg kan ikke sige noget om, hvor gode villaerne er før jeg har været afsted selvfølgelig, men jeg vil gerne skrive et indlæg efter jeg har været afsted ift. om det kan anbefales. Jeg har dog fået en del beskeder på instagram, hvor der spørges om jeg ikke vil dele de steder vi har valgt alene fordi de ser lækre ud på billederne, så det gør jeg her. Jeg kan eller vil dog ikke garantere det er et godt sted, endnu i hvertfald 🙂

Første uge skal vi bo i denne villa med infinity pool.
Vi har booket den igennem booking.com og I kan finde den her

 

2. uge skal vi bo i denne Villa på stranden

I kan finde booking til villaen her

 

..Og den sidste uge skal vi bo i denne her mega lækre villa

Villaen kan ses/bookes her

Vi rejser i næste uge, fredag d. 16, så der er ikke engang en uge til vi er der. Jeg glæder mig så meget, jeg har ikke holdt andet end en uges ferie herhjemme i år, så jeg trænger til både at komme meget langt væk og i meget lang tid. Jeg skal arbejde mandag, tirsdag og onsdag, og de dage bliver lidt pressede da jeg har lavet en to-do liste, hvor det måske er lidt for optimistisk af mig at tro jeg når det hele. Men en del møder er presset ind på de dage og så er der en masse ting der skal ligge klar til jeg kommer hjem. Jeg har dog nået 2/3 af listen, men lad os nu se hvad jeg når de næste 3 dage. Torsdag har jeg fri til at pakke og ordne de praktiske ting, også ift. min veninde kommer og passer hundene herhjemme. Det bliver så dejligt med ferie, jeg glæder mig.

BALLROOM

Buy lamps here

Jeg drømmer selv om disse lamper – jeg har kigget på dem i flere måneder og er kommet frem til jeg gerne vil have dem i den lyse lyserøde og den støvede grå. Jeg tror jeg vil have de store, men det kunne også være fint med 4-5 af de små over spisebordet. Indtil videre bliver det i drømmene, for de er lidt dyre må jeg indrømme. Jeg har bare noget med fine lamper og belysning, jeg synes det gør så meget ved hjemmet. Indtil videre bliver det som sagt i drømmene, men jeg ville lige give jer et tip om, at der lige nu er 25% rabat på disse lamper her. Det betyder man sparer 500 kr. på de små og 1100 kr. på de store. Det er alligevel en ret god besparelse og stod jeg ikke og skulle rejse om et par uger, så havde jeg slået til.