20% rabat på alt på ASOS

1 here  |  2 here  |  3 here  |  4 here  |  5 here  |  6 here  |  7 here  |  8 here  |  9 here 

Det er SÅ sjældent efterhånden, at ASOS kommer med en rabatkode på 20% som gælder alt på deres hjemmeside. Men den er god nok, nu er der sgu sådan en kode, så jeg er gået igang med sofashopping. Jeg mangler lidt sommerkjoler og et par sko til et bryllup på lørdag. Jeg har samlet lidt af de ting jeg selv har gemt, og håber det kan bruges. Koden er INTHEBAG og gælder til d. 22. maj kl. 09.00 🙂 Happy shopping.

Underretninger om børn af mødre på de sociale medier

Jeg er ikke selv mor, endnu, men jeg er socialrådgiver på børneområdet, og nu har jeg tilpas mange gange set, at bloggermødre/instagrammødre modtager underretninger vedr. deres barns trivsel og sikkerhed, og derfor skal en tur på kommunen. Fra anonyme selvfølgelig. Jeg sidder med det her hver dag, og har brug for at dele mine tanker. Hver gang kommunen modtager en underretning, anonym eller ej, skal der foretages en vurdering om barnet er i sikkerhed/trivsel og positiv udvikling i hjemmet. Sender man en underretning, så sætter man en masse igang. Jeg kan mærke, at jeg er nødt til at skrive det her indlæg, for jeg bliver så hamrende vred. Senest så jeg Alexandra, som driver bloggen migogmintinderbabys instagram story, hvor hun her på sin ferie har fået en besked i e-boks om, at der er underrettet vedr. bekymring om hendes søn, for noget som er fuldstændig harmløst og på ingen måde bekymrende. På ingen måde (I kan selv se hendes instagramstory). Jeg kan, som socialrådgiver sige, at den underretning absolut ingenting kommer til at medføre, altså ikke andet end at spilde forældrenes tid og socialrådgiverens tid, der skal sætte tid af til partshøring/journalisering/afgørelse osv. Men endnu værre, så tager det tid fra nogle af de børn SOM REELT HAR BEHOV FOR HJÆLP. Der findes børn som ingen omsorg får, børn som bliver seksuelt misbrugt, børn der lever i fysisk og psykisk vold hver dag, børn med handicaps, børn i skilsmissefamilier og jeg kunne blive ved. Børn, som har brug for kommunens hjælp, tid og indsats. Jo flere ligegyldige, ondsindede, anonyme underretninger kommunen modtager, jo mere tid tager det fra de sager på socialrådgiverens sagsstamme fra børn og familier, med helt reelt behov for hjælp hurtigst muligt. For det er ikke bare en underretning, et enkelt møde og så slutter det. Det tager tid at sende mødeindkaldelse, tid at holde mødet, tid at journalisere det efterfølgende. Nogle gange holder man børnesamtaler eller indhenter status fra barnets skole/børnehave for at træffe den rigtige afgørelse. Og ikke mindst går der også tid med at skrive en afgørelse og afslutte sagen. Tid, som er fuldstændig spildt! Tid, som kunne være brugt fornuftigt, på børn som har brug for det.

Jeg siger ikke man ikke skal underrettet, hvis man har en REEL bekymring for et barn, for det skal man, det er jo vores pligt. Men er man reelt bekymret for, i dette tilfælde, Alexandras barn, hvorfor så være anonym? Er man bange for hun kommer efter en, eller handler det i virkeligheden om, at man har behov for at ramme hende? Hvorfor ikke stå inde for den bekymring man sender til KOMMUNEN om at man mistænker et barn IKKE TRIVES HJEMME? For mig virker det mere som om, at jo større en offentlig profil man er, jo mere er man udsat for ondsindede handlinger. Det er ikke nok for nogen, åbenbart, at sende en tarvelig kommentar på instagram, nej, der er simpelthen folk der har behov for at ramme nogen på det allerdyrebareste de har, nemlig deres børn. Det er fandme noget svineri. Jeg ved at med store, offentlige profiler på de sociale medier, så modtager man også hate. Folk vil synes du gør tingene forkert eller du tager åndssvage billeder eller at du har nogle idiotiske holdninger. Så længe det stopper der, så kan man trods alt leve med det, selvom jeg ikke siger det er okay at svine andre til – men det er en anden snak. Men at sende en underretning vedr. bekymring for et barn, det er en alvorlig sag. Det er i øvrigt hamrende strafbart at indgive falske oplysninger.

Nu følger jeg selv Alexandra, og en håndfuld andre mødre på sociale medier, som har været udsat for det samme, og jeg kan med hånden på hjertet sige at jeg aldrig nogensinde, NOGENSINDE, har tænkt deres barn var i fare eller mistrivsel, tværtimod.

Folk skal virkelig tænke sig om, for hvad man måske tænker rammer én person man ikke kan lide på de sociale medier, rammer en masse børn som virkelig har brug for hjælp. Det er fandme ikke for sjov vi har det system vi har, og jeg synes vi allesammen har et ansvar for at tage det alvorligt! Jeg ville blive rasende, hvis jeg blev indkaldt til samtale på kommunen, fordi en eller anden person havde set sig vred på min måde at være mor på/det mad jeg serverede eller hvordan jeg levede mit liv. Af en ANONYM underretter. For de fleste mennesker er det hamrende ubehageligt at skulle sidde overfor en socialrådgiver og forsvare og forklare sig, og mange ved ikke hvordan systemet er skruet sammen og det kan jo efterlade folk med mega angst, stress og unødvendig smerte. Det er ikke okay, det er simpelthen ikke okay.

Jeg vil gerne understrege, at har man en bekymring for et barn, så skal man underrette. Det er ligeså okay at være anonym som ikke-anonym, hvis det gør man er mere tryg. Dette indlæg handler om de deciderede ondsindede, anonyme underretninger, uden nogen form for hold, som eksemplet herover. Dem, som nogen sender fordi de gerne vil ramme en offentlig person, og hvor det er helt tydeligt, at der på ingen måde er tale om et barn i mistrivsel eller fare. Har man en reel bekymring for, at et barns trivsel og sikkerhed er i fare, så skal man underrette.

8 fine kjoler under 400 kr.

1. here   2. here   3. here   4. here   5. here   6. here   7. here   8. here

Om 3 uger skal jeg til en af mine bedste veninders bryllup, og derfor har jeg de sidste par uger ledt efter den helt rigtige kjole. Den er nu på plads (I kan se den på min instagramprofil) men i min søgning kom jeg forbi mange rigtig fine kjoler. Jeg tænkte derfor at samle en del af dem i nogle indlæg, der er både de rigtig festlige, de sommerlige og dem der kan det hele. Her har jeg samlet 8 fine kjoler, som allesammen koster under 400 kr. Jeg kommer til at dele lidt flere af dem jeg fandt i min søgning på den rigtige, også nogle i den lidt dyrere ende. Det kan være det kan bruges, hvis I er andre der skal til bryllup/fødselsdag eller hvad det nu må være.

Noget om 40 i feber, fejlagtigt aflyst ferie til Bali, et indlæg jeg har taget langt tilløb til, en lille baby.. (og verdens længste titel på et indlæg)

Jeg ligger lige nu med 40 i feber og kan stort set intet indtage, udenfor skiftevis hagler og sner det, og så titter solen frem en sjælden gang imellem, det matcher meget godt min tilstand lige nu. Det er også det der bliver anledningen til igen at få blogget. Som jeg skrev i mit seneste indlæg har jeg haft en længere periode, hvor jeg har taget en pause fra sociale medier, efterfulgt af en længere periode, hvor jeg følte mig nærmest afhængig. Det har været godt og tiltrængt, og jeg har faktisk nydt at være foruden (har selvfølgelig tjekket instagram og facebook, men jeg har ikke delt meget mere end et enkelt billede de sidste måneder). Men nu savner jeg at skrive, at dele, at lave kollager osv. Jeg føler ikke længere et pres over, at mine læsertal skal ramme noget præcis, at jeg skal dele indlæg hver dag, eller billeder på instagram. Jeg deler det jeg har lyst til, ligeså tit det giver mening. Jeg har flere indlæg jeg gerne vil dele, men særligt ét indlæg har jeg taget tilløb til at skrive i et halvt år nu. Jeg synes stadig det er hamrende angstprovokerende og jeg er stadig i tilløbsfasen, men jeg er også nået dertil hvor jeg ved, at jeg gerne vil dele det. At få lige netop de ord og tanker ned på skrift og dele dem herinde.

Den sidste tid er mere eller mindre gået med det den plejer, arbejde og weekendhygge. Det er egentlig lidt vildt, hvordan hverdagen bare går med det samme. Jeg har jo ikke det helt store at berette om, for tiden går jo bare med det den plejer. Men det er nu ikke fordi det er kedeligt, jeg trives fint på jobbet og vi laver hyggelige ting i weekenden. Et par overskrifter herunder med de ting som er sket de sidste måneder

Bali er aflyst
Vi skulle have været 2 uger til Bali i starten af juni, men det skal vi ikke alligevel. Grunden til det, er virkelig langt ude, men ikke desto mindre sådan det er. Jeg er kommet til at aflyse vores flybilletter i januar.. KOMMET TIL, altså ved en fejl. SÅ DUMT. For at gøre en meget lang historie mindre lang, så skulle vi have været fra Bali en tur til Australien til vores venners bryllup. Ved en fejl får min veninde og jeg købt billetter med en forkert dato, og vi kan ikke ændre det/få pengene retur (det her forsøger vi ihærdigt at løse, men der er intet at gøre). Så derfor forsøger jeg at kontakte flyselskabet jeg havde købt billetterne til Bali for at høre om muligheden for at ændre datoerne på Danmark-Bali turen, så det kunne gå op, men det kunne jeg kun mod et kæmpe gebyr (samme pris som billetterne havde kostet) så frem og tilbage mailede vi om forskellige muligheder. En af de muligheder var at aflyse billetterne helt, få pengene tilbage og så bestille nye billetter, som passede til datoerne med Bali-Australien billetterne. Frem og tilbage mailer vi, man kan godt aflyse billetterne men får ikke penge igen..og i blandt alle disse mail har jeg fået sagt ja til at aflyse billetterne uden helt at vide det, fordi jeg tror jeg har sagt ja til er, at de aflyser/sletter tilbuddet om nye datoer. Så jeg går rundt, helt uvidende i måneder, indtil jeg skal se vores billetter ift. tider og ser de ikke er der mere. Endnu mere snak frem og tilbage med flyselskabet, som altså har aflyst billetterne tilbage i januar, og der er altså intet at gøre. Så ikke nok med jeg har kvajet mig (selvom jeg også hader de flyselskaber altså) og aflyst vores ferie til Bali, som vi har GLÆDET os til i et halvt år, så har jeg også kostet os 12.000 kr. vi aldrig får igen. Så jeg har tudet en del over det, ligesom Mattis har været ret træt af mig (forståeligt!) og nu er vi der, hvor vi har accepteret, at der intet er at gøre. Vi er blevet enige om at aflyse ferien de uger, og tage dem i efteråret, hvor vi tager et sted hen… og denne gang står Mattis for køb af billetter 🙂

 

Foto: Effekt Arkitekter/Camp Adventure

 

Højt til vejrs
Der er ikke kun sket ærgerlige ting (selvom det måske har fyldt mest) vi tog nemlig en tur højt op, med udsigt over Sydsjællands skove. Haslev har fået et 45 meter højt udsigtstårn, og selvom det på det tidspunkt ikke var grønt og frodigt, besluttede vi os for at se hvad det var for noget, og gøre en hyggelig dag ud af det. Det er virkelig fint, og jeg er sikker på med lidt varmere grader og grønne træer, er det så meget finere. Det kan klart anbefales, det er så fint. I kan se mere om det her.

 

Jeg skal være faster igen
Min lillebror og hans kæreste skal have en lille baby, og det betyder jo, at jeg skal være faster igen. Jeg GLÆDER mig så meget. For at gøre noget særligt ud af det, havde jeg foreslået at lave en lille hyggelig ting ud af kønsafsløringen for dem, og de var heldigvis med på idéen. Min bror, hans kæreste og jeg tog sammen til kønsscanning, hvor vi alle kiggede væk da man kunne se kønnet og så skrev hun det i en kuvert jeg fik med hjem. Så ingen andre end mig vidste kønnet, for jeg havde nemlig planlagt en måde de skulle overraskes på. For at gøre det lige i deres ånd, havde jeg lavet et kæmpe skrabelod (de er helt vilde med skrabelodder) hvor de skulle skrabe 10 af samme køn for afsløringen. I blandt ‘pige’ og ‘dreng’ felterne var der ‘prøv igen’ og små gavekort undervejs. Det var to bjørne der blæste bobler (én med lyserød sløjfe, én med blå) og hver gang de skrabede en lyserød pige, satte de en lyserød streg i pigeboblen, det samme med dreng og en blå streg i drengeboblen… og så var det bare at skrabe til der var 10 streger i en af boblerne. Det gik helt perfekt, de endte ud med at have skrabet stort set hele pladen før det blev afsløret. Jeg havde bagt cupcakes og pyntet hver ende af bordet i lyserød/lyseblå med kager og frugt, og det var bare en rigtig hyggelig måde at få det afsløret på, hvor alle var spændte og med i det og man fik en hyggelig dag ud af det sammen.

 

… og så glæder jeg mig til at blive faster til en lille dejlig dreng.

 

 

Men det er dejligt at være tilbage efter en lang, tiltrængt pause.