Dengang jeg var en lille én

 

Efter længere tids pause herinde (der kommer meget snart lidt mere omkring hvad fanden det er der foregår med ‘mit projekt’ og bloggen i det hele taget) fik jeg lyst til at skrive et indlæg. Et indlæg som handler om børn. For som titlen helt kort siger, så er jeg klar. Klar til at blive mor. Altså det vil sige, at jeg er klar de fleste dage og har besluttet mig for, at nu kan vi godt snart gå igang. Det er jo en kæmpe forskel fra da jeg skrev dette indlæg for kun 9 mdr siden. Der var jeg på ingen måde skruk, faktisk var jeg helt i tvivl om, om det med børn var noget for mig. Sådan har jeg det ikke længere, og det er virkelig stort. Jeg har stadig dage, hvor jeg føler mig skræmt at tanken om børn på alle måder, men der er ligeså mange, hvis ikke flere dage, hvor jeg glæder mig og tænker det bliver hyggeligt og smukt at lave en lille familie. Det hænger helt sikkert sammen med, at flere omkring mig som jeg er tæt på, er gravide eller har fået børn her henover de sidste 9 måneder. Det nærmer sig på alle måder, og jeg er nu nået til et punkt, hvor det ikke skræmmer mig helt ligeså meget, som det gjorde før. Det er jo dejligt. Så håber jeg bare på, at det er noget jeg kan relativt nemt, det med at få børn, for man ved jo aldrig hvor lang tid det tager. Jeg vil lige sige, at hvis man går med tanker og tvivl omkring det at få børn, så er det indlæg altså fyldt med fantastiske kommentarer, jeg virkelig selv kunne bruge til noget, så det vil jeg anbefale at læse. Ærlige og tankevækkende kommentarer, der helt sikkert satte tingene i perspektiv for mig.

Jeg delte forleden på instagram et billede, hvor jeg spurgte jeres råd ift. jeg skal rejse i januar/februar til Mexico og Costa Rica, og dér er der risiko for zikavirus (en virus der smitter ved primært myggestik, og hvor der er fundet en mulig sammenhæng mellem zikavirus infektion og risiko for udvikling af alvorlige misdannelser i fostrets hjerne, hvorfor man ikke skal være gravid/blive det kort efter rejse til lande med risiko for denne virus) noget jeg slet ikke var klar over, da planlægningen af denne rejse gik igang. Vi skal være væk i 4 uger, og ærlig talt glæder jeg mig helt vanvittigt, så jeg ville være ked af at aflyse den, men samtidig havde vi jo endelig lagt ‘en plan’ ift. graviditet. Jeg føler det har været sådan en lang rejse for mig bare at nå hertil i forhold til det at skulle få børn, og pludselig kunne jeg se, at jeg nu måtte udskyde enten dette projekt eller aflyse en rejse jeg har glædet mig til og intet af det gjorde mig særlig glad. Jeg fik mange gode råd og kommentarer, både under opslaget og jer der sendte mig private beskeder med tanker og erfaringer, og det gjorde mig bestemt klogere og mere afklaret ift. min beslutning. Jeg fandt nemlig ud af, at man ikke behøver vente med graviditet 6-8 mdr. efter man er kommet hjem fra et land med risiko for virus, som jeg først troede, men altså kun 2-3 mdr. Det gjorde pludselig projektet mere overskueligt for mig. Jeg havde nu glædet mig til (det var i hvertfald min romantiske idé og mit håb) at lave en lille feriebaby, men det må vente, for jeg tør simpelthen ikke løbe den risiko, også selvom den er ret lille.

Så nu føler jeg der er ro på ift. vores planer. Frem til vi rejser har jeg nogle mål jeg har som ‘mit lille projekt’, så har vi vores skønne rejse og efter et par måneder når vi er hjemme, ja, så sker det med børn når det sker. Det er ret vildt. Jeg er sådan en person der bedst kan lide at have et projekt jeg arbejder på, et mål jeg går efter altid. Om det er opsparing, rejse, personlige mål, nye projekter eller hvad det er, så synes jeg det er rart at have noget at gå efter. Så lige nu er mit mål det projekt jeg har talt lidt om herinde (og snart nok skal fortælle mere om) og nogle personlige mål jeg skal nå inden afrejse, som jeg også kommer nærmere ind på, og nå ja, så er vi også igang med en større opsparing fordi vi taler om at vi om et par år gerne vil rykke i hus. Der sker store ting… også selvom jeg føler mig lidt bagud med de ting når jeg kigger på de jævnaldrene omkring mig 🙂