Farvel til 2019

Hvorfor siger man sit arbejde op, når man går med tanker om at få børn?

Han er ikke helt min egen, men jeg får lov at kysse på ham mange gange om ugen. Min dejlige nevø <3

‘I er mange der har spurgt’ den typiske bloggerting at sige, men altså, I ér nogen der har spurgt (og med nogen mener jeg 4, men det er nok til jeg fik lyst til at lave dette indlæg) om mine tanker ift. at opsige sit trygge, sikre og ikke mindst økonomisk stabile job til uvisheden, når jeg går med tankerne om børn inden alt for længe. Jeg forstår godt jeres undren, og jeg har gjort mig uhyggeligt mange tanker om det selv, tro mig, tanker som at jeg skulle vente med at sige op til jeg HAR fået mine børn og dermed barsler, tanker om at udskyde børneprojektet med flere år og alle tænkelige og utænkelige scenarier derimellem. Jeg kom frem til, at der nok i virkeligheden aldrig rigtig kommer et rigtig tidspunkt til de der store, livsændrende beslutninger. De kommer nok altid lidt ubelejligt, fordi de i sig selv ændrer så meget på den situation man er i lige nu, som fungerer. Sådan valgte jeg at tænke på det og på den måde også beslutte ud fra mit NU. Hvis jeg var gået med modellen, hvor jeg først lige skulle have mine børn og barsler, så var vi pludselig mange år ude i fremtiden og ja, så kunne jeg også godt se for mig, at jeg aldrig ville få sagt op. Jeg havde en meget stærk mavefornemmelse, en mavefornemmelse jeg i så mange situationer og tidligere har ignoreret fordi jeg ikke helt stolede på den. Men når jeg ser tilbage, så var der altid en grund til min mavefornemmelse, og nu valgte jeg at følge den. 

Er det det mest smarte og økonomisk sikre at beslutte sig, når man ikke tænker at børn er SÅ langt ude i fremtiden? Hmm, nej, nok ikke. Men det var bare det der føltes rigtigt. Det hele skal nok gå, jeg ender ikke på gaden, vi har en sikkerhed i Mattis’ stabile indkomst lige nu, vi har kigget vores økonomi grundigt igennem, og justeret der, hvor det har været nødvendigt. Skulle alt gå galt, så er det ikke værre end at jeg har min uddannelse og flere års erfaring. At finde et job som socialerådgiver kommer ikke til at blive umuligt hverken nu eller flere år ud i fremtiden. Jeg føler dét er min sikkerhed. 

Og hvornår ér det så vi tænker børn? Ja jeg har jo selv været ret åben om det med børn, og det er ikke fordi jeg ønsker at gå i detaljer helt, for det kan også være ubehageligt hvis folk ved præcis hvornår man går igang, og går og venter/spørger, det tænker jeg kan lægge et pres på eller måske tilføje en bekymring hvis det ikke lige sker med det samme, MEN jeg kan godt afsløre at der (forhåbentlig) ikke går mange år før vi har vores første barn. Det eneste lige nu som jeg tænker en del på ift. børn, det er min alder. For selvom jeg både føler mig ung udenpå og indeni, så kan jeg jo ikke ændre på biologien og jeg ér altså 31 år. Det er også derfor der ikke går alt for lang tid før vi går igang, men jeg har heller ikke stress over det endnu, for lige nu er der så meget andet der fylder.

Hmm, det var lidt et rodet indlæg, jeg ved ikke om det giver mening noget af det. Men det helt korte svar til, hvorfor jeg valgte at sige op selvom jeg tænker børn ikke er alt for langt ude i fremtiden er nok, at jeg tænke ‘det hele skal nok gå uanset hvad, og min mavefornemmelse lige nu skriger til mig, at jeg skal gøre det her’. Så nu må vi se. Det at jeg sagde op har fået mig til at føle mig sej, stærk og pisse modig, fordi jeg gjorde det jeg helt inde i maven, følte var det bedste for mig, men det har helt sikkert også tilføjet noget ondt i maven, bekymring (som jeg i dén grad ikke manglede mere af) og ekstra usikkerhed i hverdagen. Nogle dage er fede, andre dage er mindre fede. Det hele er nyt, og jeg håber på at med tiden, så bliver de fleste dage fede, og dem som måske er lidt for meget fyldt med bekymring, dem lærer jeg at håndtere og placere på den rette hylde. 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Farvel til 2019