Tilbage igen, ny inspiration, status på opsigelse.. og noget om den fertilitetsundersøgelse

Coronabekymringer

Billede fra min instagram Gyldholm Photography

 

Alle taler om det, alle tænker på det og rigtig mange har skrevet og delt deres tanker om det, jeg taler selvfølgelig om Coronavirussen. Den sætter tanker igang hos os allesammen og jeg er en af dem, der bliver hurtigt bekymret over.. ja alting. Så Coronavirus er ingen undtagelse.

Jeg har med vilje ikke delt mine personlige tanker ift. Corona før nu. Både fordi jeg gerne vil holde fast i at være positiv og optimistisk, og fordi jeg ved der er så mange der lider pga. det.. ikke bare syge og pårørende til syge, men folk der har mistet jobs, må aflyse deres bryllup, ikke kan vise deres nyfødte frem til deres nærmeste, folk der ikke ved om de har et job at komme tilbage til, firmaer der ikke overlever, folk der knokler på sygehusene disse dage og SÅ meget derimellem. Så jeg synes ikke det har været på sin plads at beklage mig. Men jeg har jo også bekymringer. Bekymringer for fremtiden, bekymringer som også nogle dage æder mig op indefra. Jeg havde endelig taget modet at vælge det trygge, faste job, med god pension, god barsel og gode kollegaer fra til fordel for at prøve mit eget af. Jeg var så sprængfyldt med energi, idéer og lykke, selvfølgelig også en god portion nervøsitet, men på den der sunde ‘nu giver jeg den fandme gas’-måde. Men det var en kort fornøjelse før Corona pludselig satte en stopper for det, og lige nu er jeg som alle andre mest af alt bare derhjemme. Jeg har sat stort set alt på pause, ligesom resten af verden, og jeg har ikke lyst til at klage.. men AV hvor gør det mig ked af det, at mine forårsaftaler ikke bliver til noget – måske mine sommeraftaler heller ikke gør. Hvad der skulle være starten på mit eventyr som selvstændig er blevet starten på en rejse igennem alt for mange bekymringer. Er kunderne der på den anden side af dette? Bliver jeg glemt? Dem der bookede mig til forår/sommer, vælger de mig igen når det her er ovre? Eller står de selv og må skære alt fra fordi de er i en ærgerlig situation? Hvad med de børn jeg gerne ville gå igang med selv på et tidspunkt.. hvordan passer det nu ind? 

Jeg synes mange af mine dage går med at bekymre mig. Og selvom jeg ved, at jeg bestemt ikke er den der har det værst, så tager jeg selvfølgelig også udgangspunkt i min egen smerte. Der var en der en dag sagde til mig ‘at jeg var heldig og skulle huske på, at så slemt var det jo slet ikke for mig’ og det er også rigtigt nok. Der ér andre der har det langt, LANGT værre. Og dem tænker jeg virkelig også på, rigtig tit. Men selvom en anden person er lammet fra halsen og ned, så gør min brækkede arm stadig ondt. Jeg tænker virkelig meget for tiden, særligt fordi det hele er så nyt for mig, altså med min virksomhed jeg gerne vil starte osv., at jeg ikke ved hvordan jeg skal forholde mig til det nu. Jeg forsøger med en strategi der holder fokus på det positive. På hvor langt jeg nåede i min korte opstart, særligt ift. hvad jeg havde regnet med. Jeg forsøger at være positiv og optimistisk men der er bare dage, hvor jeg kan blive helt i tvivl og meget ked af det. Jeg er helt sikkert ikke alene om at have bekymringer, det er vi mange der har, og jeg er helt sikkert heller ikke den eneste der har svært ved at få det til at hænge sammen på den ene eller den anden måde.

Så helt egoistisk set, så ja, jeg er fandme også ramt. Af bekymringer og ked-af-det-hed. Heldigvis er jeg lige nu i et system som sikrer mig noget indkomst, så jeg er på den måde ikke helt tabt. Jeg har også min kæreste, som også HELDIGVIS stadig har sit job, så vi skal ikke fra hus og hjem, men derfor fylder vores bekymringer da stadig. Det er noget vi taler om herhjemme dagligt. Min kæreste er heldigvis verdens mest positive menneske, han er glad og optimistisk og han vælger at se positivt på tingene, hvilket er en stor hjælp for mig, da jeg ikke altid kan finde ud af det. Så hatten af for ham, for han må da helt sikkert også have tænkt nogle tanker omkring den nuværende situation og ikke mindst udvikling af Corona. Han er sej og holder humøret højt for os begge.

Jeg har så mange idéer og gode ting i vente, og jeg kan ikke andet end håbe på at de kunder jeg har haft og havde booket, stadig husker mig på den anden side. Hvordan er I ramt af Coronavirus disse dage? Hvilke bekymringer går I rundt med?

Jeg sender alle mine tanker til alle jer der lige nu også er ramt.. på den ene eller den anden måde ❤️ Lad os støtte, heppe og passe på hinanden igennem det her! 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tilbage igen, ny inspiration, status på opsigelse.. og noget om den fertilitetsundersøgelse