9 fine og budgetvenlige kjoler til foråret

Det tætteste jeg kommer på at blive klar

Det er lørdag og jeg er igang med hovedrengøringen. Men så fik jeg lige lyst til at sætte mig ned og tage en skrivepause (overspringshandlinger I ved). Jeg føler mig nemlig så forvirret omkring det at skulle have børn. Jeg beklager i øvrigt jeg skriver så meget om det herinde, men altså, det er dét der fylder i mine tanker meget af tiden, så sådan bliver det også herinde. I disse dage og måneder der svinger jeg fra den ene yderlighed til den anden. Den ene dag er jeg SKRUK, som i SIIIINDSYGT skruk. Klar til at købe ting til vores kommende barn (som jeg, lige for at understrege, altså IKKE er gravid med endnu) og jeg kigger på babybilleder og drømmer mig væk i at skabe et lille liv med Mattis. Dagen efter kan jeg have det sådan ‘puuuha dejligt jeg ikke har børn’ og være fuldstændig næsten afklaret med, at dét er i hvertfald ikke lige nu. På de dage kan jeg også føle det helt enormt klaustrofobisk blot at tænke på at være gravid eller have et barn. Jeg tror det er meget normalt, jeg googler i hvertfald en del for tiden ‘hvornår ved man man er klar til børn/hvordan føles det at være skruk’ osv., og jeg ved jo godt, at det er ligeså forskelligt som alt muligt andet er. Jeg tror måske aldrig jeg kommer det tættere end dette. De her følelser jeg har lige nu, det er nok sådan det bliver for mig. Jeg er ikke hende der har drømt om, siden jeg var en lille pige, at jeg bare SKULLE være mor hurtigst muligt og altid haft sådan en ‘jeg er KLAR’ følelse. Jeg ved jeg vil have børn, men jeg er meget op og ned i mine følelser omkring det. For mig er det det tætteste jeg kommer på at blive klar. Det tror jeg virkelig. Jeg ved hvordan jeg er, hvordan mine tankemønstre er, og jeg kender heldigvis mig selv godt nok til efterhånden at vide, at de dage hvor jeg er HELT off, og i øvrigt betvivler stort set alle mine livsvalg eller drømme om fremtiden, at det er helt normalt for mig. Jeg ved at jeg ér sådan en person der overtænker og bekymrer mig meget, og med dette følger altså åbenbart en meget blandet følelsesmæssig rutschebanetur igennem ‘skal vi snart have børn?’ spørgsmålet.

Jeg har nu indset, at jeg ikke bliver mere klar end dette. Det her er det tætteste jeg kommer på at blive klar. Og på en måde er det rart at have fundet ro i det og nu bare vide, at nu sker det når det sker 😉

Nu vil jeg tilbage til min rengøring og redigering af billeder. Jeg håber I får en skøn weekend allesammen.

6 kommentarer

  • Louisa

    Tror satme ikke du skal have børn overhovedet. For du ER usikker! Drop det med børn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Gyldholm

      okay 🙂 Tak for din kommentar og fortsat god solskinsdag til dig.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Clara

    Jeg ved godt, at du intet ondt mener med din kommentar omkring, at du føler dig “skizofren” omkring det at ville have børn. Men ved du overhovedet, hvad skizofreni rent faktisk er? Det er en myte, at man er personlighedsspaltet, som er det, jeg læser i din tekst, at du mener, og det er en myte, at man svinger fra den ene yderlighed til den anden. Jeg har selv skizofreni, og jeg ser mig absolut ikke på den måde. Selv heller ikke dengang, hvor jeg var meget syg. Jeg synes, det er et ærgerligt ordvalg, fordi det er med til at bevare en idé om, at folk med skizofreni er ubalancerede med flere personligheder. Det er ikke sandheden. Skizofreni er en sygdom, hvor man kæmper med vrangforestillinger, hallucinationer og ofte nedtrykthed. Det er ikke personlighedsspaltning, og personligt synes jeg, det er meget privilegieblindt, at man bruger det udtryk så skødesløst, når det er en meget alvorlig sygdom, som der i forvejen er så mange fordomme omkring.
    Det er blot mine tanker, og du er selvfølgelig i din gode ret til at bruge udtrykket så meget, du vil, men jeg tror bare, at der er flere, der kan føle sig ramt af det.
    Med det sagt så håber jeg det bedste for dig/jer og jeres håb om at få børn.
    Kh Clara

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Gyldholm

      Ah Clara, det beklager og retter jeg med det samme. Jeg tænkte ikke over det kunne ramme nogen, og jeg er faktisk helt klar over hvad skizofreni er (har arbejdet på udsatteområdet i mange år, herunder med børn/unge med skizofreni). Det er et ærgerligt ordvalg, og jeg tænkte ikke over det. Endnu engang undskyld det har ramt dig.
      Tak for din kommentar <3
      Kh Line

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jennie

    For mig føltes det som hos dig 😉
    Min krop og hormoner sagde: Du skal have et barn NU! Det bliver FANTASTISK!

    Truth is.. Man bliver aldrig klar i hovedet 😅 Selc under min graviditet var jeg i panik flere gange over det! Selv med en søn på 4 er jeg nogle gange i panik over det 😂🙈 Uden pis! Der er sgu bare ikke rigtig så mange der taler om det 😉🌸

    Godt du gør 💗
    Ps. Ingen af os ved hvad fanden vi laver med vores børn undervejs! Vi prøver bare 🤷🏻‍♀️
    En god huskeregel heeeele vejen er: WHATEVER WORKS! 😉 Husk den ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line Gyldholm

      Haha hvor er det dog en fantastisk kommentar, det er skide dejligt at høre jo 😀 Især det med man også er i panik både under graviditt OG når de er her 😛 Tusind tak for råd og besked 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

9 fine og budgetvenlige kjoler til foråret