Drømmer om at rykke videre

Jeg er, som hver gang foråret kommer, blevet træt af min lejlighed. Eller, min lejlighed i sig selv fejler absolut intet, den er stor, lys og rummelig, og jeg kan være her så mange år jeg vil endnu. Eller vi. Selvfølgelig. Men jeg drømmer virkelig om hus, jeg tænker på det hver dag for tiden og jeg kigger meget på huse. Vi bor i en dyr lejlighed, vi lægger hver måned et beløb som udelukkende går til leje. De penge ville jeg hellere lægge i et hus, hvor man rent faktisk har investeret i noget og afdrager på noget. Hvert forår og sommer, så vil jeg have hus og have, og når efteråret kommer, så er jeg fint tilfreds med vores dejlige lejlighed. Jeg ved jo det handler meget om vejret, så jeg ved også, at det er mit mønster. År efter år. Men der er alligevel noget der handler om mere end blot årstiden ift. at få hus nu. Jeg mangler og længes efter at kunne lave ved mit hjem, hvad jeg har lyst til. Rive en væg ned, male et gul, eller skifte sit køleskab ud f.eks. Man er meget begrænset i en lejet lejlighed, og derfor synes jeg også det kan blive lidt upersonligt når man skal indrette sig. Jeg drømmer om at have en have, hvor hundene kan løbe rundt og hygge sig, hvor mine børn engang har et lille legehus og hvor jeg kan ligge i bar røv og sole mig, hvis jeg føler for dét. Et hus, hvor jeg kan invitere venner og familie på besøg, hvor vi kan grille, bygge huler med ungerne og nyde et glas bobler i haven. Rigtig idyllisk kan I nok høre jeg tænker om det. Men jeg ved selvfølgelig også godt at et hus er et stort projekt, der er meget vedligehold, ting der pludselig går i stykker som man selv skal betale, og der findes da ikke noget mere røvsygt end tanken om man pludselig skal have lagt nyt tag og låne 90.000 kr. til dét, eller sådan noget. Men det hører selvfølgelig med, det med at skulle ordne sådan nogle lidt kedelige praktiske ting også.
Jeg er dog også der nu, hvor jeg bedre kan forestille mig at have lyst til de praktiske ting omkring et hus. Rode i haven, male facaden eller hvad der nu ellers kommer. Jeg ved Mattis ville trives rigtig godt i vores eget hus, hvor han har mulighed for at rode med sine projekter, mulighed for at have et værksted og for at ordne og bygge en masse ting selv. Han elsker sådan noget, og det er altså begrænset hvad man kan i en lejet lejlighed, som desuden er nærmest ny. Så jeg kigger meget på huse for tiden, men jeg bliver også lige revet tilbage i virkeligheden som er, at vi lige nu ikke har penge til at købe et hus. Altså vi ville selvfølgelig skulle låne, men jeg er i tvivl om, hvad vores mulighed overhovedet er. Jeg brugte derfor det meste af en dag forleden på, at skrive til vores respektive banker, sende alle dokumenter ind for at høre, om vi overhovedet har mulighed for at låne til et hus en dag. Er det en drøm vi skal se meget langt efter, eller er den inden for rækkevidde? Jeg har brug for at vide det, for hvis først jeg tænker jeg vil have et hus og jeg vil have det NU, så har jeg det ene ben på vej ud af vores lejlighed hele tiden, og for mig betyder det, at jeg ikke rigtig gider at være her eller føler mig hjemme. Sådan vil jeg ikke have det. Så jeg har brug for afklaring omkring, hvad vores udsigter og muligheder for at låne til et hus er. Vi sidder så dyrt i denne her lejlighed, at vi kan håbe på en bank kan se vi kan sidde for nærmest det samme i et hus, samtidig med vi rent faktisk afdrager på noget af værdi.
Hvis ikke vores banker er interesserede i at låne os penge, så giver vi ikke bare op. For måske en anden bank vil. Jeg ved ikke om det er sådan noget man kan spørge til råds om, men nu prøver jeg alligevel 🙂 Er der nogle banker I kan anbefale når man står med husdrømme? Der er jo uendeligt mange banker og det er ikke lige dér jeg har allerstørst viden, så måske jeg lige er heldig der sidder en af jer derude og har lidt viden om det?
God jagt!
Jeg har lige købt mit første hus midt i Aalborg, og min kærste og jeg har valgt at få fælles bank til formålet (dog ikke fællesøkonomi) og har fået virkelig fine råd og enormt veludført arbejde gennem Nordjyske Bank.
Vi havde selv sparet op til en udbetaling, og fik lov at låne op til 2,5 baseret på vores udgifter og vores indtægter (jeg er deltidsansat i kommunen, han i det private, på fuldtid) og min kærestes SU-gæld og billån.
Vi hørte ellers kun hans bank ad, da vi var meget trygge og tilfredse med min, efter vi snakkede med dem. Vi ønskede desuden ikke at låne til vores maxgrænse, da vi ikke gider sidde stramt i det økonomisk, og vi havde et meget smukt hus i kikkerten, så vi rykkede meget hurtigt :p Det var slet ikke meningen, at det skulle være nu – men det blev det.
Vi afdrager 8000 (i grove træk) pr måned på huset (nyrenoveret murmestervilla på 154 kvm, der fik en overhaling for en 2-3 år siden af tidligere beboere), fremfor de 7000 (ink. forbrug) vi gav for en 90 kvm nyistandsat lejlighed i midtbyen, så det er vi rigtig godt tilfredse med 🙂
– A