Inspirerende mødre #2: Mød Danica og hendes 2 børn, Nola og Sylvester

Nu er jeg jo ikke selv mor, men jeg har fået en idé, med en ny kategori herinde, hvor jeg interviewer mødre jeg synes er inspirerende. Det giver både mig, men forhåbentlig også jer, et spændende indblik ind i en hverdag med børn. På et tidspunkt er det jo min tur, så jeg nyder godt af lidt inspiration indtil det bliver min egen tur. Jeg har allerede et par virkelig seje mødre over den næste tid, så det kan I godt glæde jer til. Jeg håber på at lave et indlæg 2-4 gange om måneden, selvfølgelig alt afhængigt af, hvor mange mødre der er med på idéen.

I dette indlæg skal I møde Danica. Hvis I ikke allerede kender hende, så går I glip af en noget. Danica er mor til to, selvstændig forretningskvinde, skønhedsjunkie og livsnyder med hang til chokolade, som hun selv beskriver det. Hendes blog er inspirerende, hendes instagram ligeså, og derfor er hun den næste ‘inspirerende mor’

 

En kort introduktion om dig + din familie (alder, hvem er I, hvad laver I)
  Tak, fordi jeg må lege med Line Sofie <3 Mit navn er Danica, mor til Sylvester på fem og Nola på fire måneder samt gift med Rasmus. Lige nu er jeg på deltidsbarsel, men når jeg ikke er, driver jeg min blog, https://www.danicachloe.dk, på syvende år. Jeg er så heldig, at det er blevet min levevej, og jeg elsker hele det fællesskab, jeg har bygget op sammen med mine læsere henover årene. Rasmus kører ambulance, hvilket jeg er meget stolt over. Tænk at bruge hver arbejdsdag på at hjælpe andre. Derudover er jeg halv italiener, kvart amerikaner, livsnyder, chokoladeelsker og rejsefreak. Jeg vil langt hellere bruge penge på oplevelser end ting.

 

Fortæl om dine børn (hvordan er de forskellige? Hvordan har Sylvester reageret på at blive storebror?)
Lige nu er Nola stadigvæk så lille, at det er lidt svært at adskille dem endnu, men min umiddelbare tanke er, at hun er mere mild end han var i den alder. Til gengæld sover hun ikke lige så godt. Sylvester er en meget følsom dreng, hvilket jeg ikke nødvendigvis tror Nola bliver. Hun er allerede meget mere social end han var i den alder. Sylvester er snart seks år, så han har ikke haft den reaktion mange søskende får. Han har fra dag 1 taget sig af hende og han elsker at hjælpe til.

 

 Hvem ligner dine børn mest?
Må man sige sig selv, haha? Ej, begge børn har været en tro kopi af mig som baby, men når de bliver ældre ender de med at ligne Rasmus mere. Det tegner det i hvert fald på, når jeg kigger på Sylvester.

 

Hvilken alder synes du er den hårdeste?
Uhh, helt klart fra 1,5 år til 2,5 år. Altså nu har jeg kun prøvet det én gang før, så måske bliver det helt anderledes med Nola? Jeg frygter det i hvert fald, haha! Det er klart den hårdeste tid, jeg har været nogens mor.

 

Hvad er din beskæftigelse? Hvordan hænger dette sammen med børn?
Jeg er selvstændig og det hænger godt sammen med børn, når de går i børnehave/vuggestue. Lige nu er jeg dog på deltidsbarsel med Nola, og der hænger det ikke synderligt godt sammen. Jeg kan jo kun arbejde, når hun sover, og det gør hun sig ikke altid så meget i. Det er dog det hele værd, og på sigt skal det nok give igen.

 

Hvor bor du? – Er I glade for at bo i lejlighed, eller drømmer I om et hus?
Vi bor i en 3’er på Islands Brygge i et meget børnevenligt område. Udover lejligheden i bund og grund er et værelse for lille i forhold til vores familie, har vi ikke tænkt os at flytte herfra. Priserne i København er simpelthen for dyre og så meget plads har vi jo heller ikke brug for. Så må vi på sigt sove i stuen, så børnene kan få hvert deres værelse. Det er virkelig hvad man gør det til, og vi elsker vores skønne lejlighed i stueplan med en stor terrasse, som børnene selv kan løbe ud og ind af.

 

Hvordan var dine graviditeter?
De var overordnet set gode. Nr. 2 var dog klart bedre end nr. 1, men det var kun fordi jeg vidste hvordan jeg skulle undgå skavankerne fra min første graviditet. Med Sylvester havde jeg kun lidt kvalme, hvor jeg med Nola var lagt ned i flere måneder. Til gengæld gik jeg fra start til yoga, zoneterapi og akupunktur her anden gang, hvilket sikrede mig, jeg undgik de famøse graviditetssmerter. Jeg synes personligt kun det er hyggeligt at være gravid indtil uge 32 ca. Derfra bliver det hele bare ekstra tungt og besværligt, og når man tænker på jeg endda gik helt til 42+0, følte jeg mig gravid i nærmest et helt år.

 

Var det planlagt at få to børn med den aldersforskel der er?
Nej, faktisk ikke. I lang tid troede vi kun vi skulle have et barn. Nemlig Sylvester. Efter vi kom over trodsalderen, kørte alt bare. Vi havde overskud, masser af tid til ham, kunne gøre ting økonomisk, som folk med mange børn ikke kunne, etc. Men så blev han 4 år, og jeg begyndte at blive skruk igen. Jeg ignorerede det længe, men nogle gange var min krop så skruk, at jeg slet ikke kunne styre det. Det var som om den skreg på et barn mere, og til sidst tog jeg snakken med Rasmus, som heldigvis var enig. Der endte derfor med at blive 5,5 år imellem dem, hvilket fungerer fantastisk.

 

Får du sovet om natten? Hvordan bruger du tiden når Nola sover?
Don’t ask! Ej, det gør jeg da, men slet ikke så meget som jeg kunne ønske. Hun sover desværre ikke lige så godt som sin bror, hvilket gør hverdagen lidt hårdere. Jeg krydser fingre for det vender snart.
Jeg arbejder når Nola sover. Jeg prøver at blive bedre til at slappe af, men når man har deadlines hængende over hovedet nogle dage, skynder jeg mig at få noget fra hånden. Jeg savner lidt en ”normal” barsel, hvor jeg ikke skal tænke på at være andet end mor, men man drømmer vel altid om det de andre har.

 

Har I ønske om flere børn?
Nej. Denne gang er vi helt sikre, hehe. Vi har to skønne og raske unger. Mere kan man ikke ønske sig. Man skal nogle gange huske at nyde det man har, og ikke altid stræbe efter mere. Lige nu har vi okay med overskud, men hvis der kom en tredje til, er jeg ikke sikker på det var tilfældet. For ikke at tale om økonomi og plads. Jeg ved godt det ikke er det, der afgør det, og man vil elske alle de børn man får, men hvis vi kigger bare lidt fremad, er det ikke realistisk. Derudover synes jeg der er nok mennesker på vores klode

Føler du det kan være svært at give Sylvester samme opmærksomhed som før Nola? Kan I mærke han har reageret på dette/gør I noget særligt derhjemme for at lave noget med dem hver for sig?
 Ja, det gør jeg. Jeg føler nærmest ikke jeg har set ham siden fødslen selvom vi er sammen hele tiden. Heldigvis er han så gammel at han forstår, at en baby har brug for mere hjælp, men det gør det ikke nemmere som mor at acceptere. Det er heldigvis for en periode, og han har ikke haft en reaktion. Nogle få gange har vi været på date – bare ham og mig, og det har været fantastisk. Vi giver flaske til Nola herhjemme, så det giver mere frihed end hvis jeg ammede.

 

Hvordan fandt I på børnenes navne?
 Sylvester skulle oprindeligt have heddet Luca, hvilket jeg altid har elsket grundet min italienske rødder. En dag var vi dog på ferie og ude at bade, og jeg nævnte Sylvester. Rasmus er den største Sylvester Stallone fan, så han var hooked fra starten, og siden den dag var det sikkert. Vi overvejede også kort Vilfred. Nolas navn tog længere tid. I lang tid var vi vilde med Vilma, Lucy og Ivy, men en dag fandt jeg navnet, Nola, på en irsk navneside, og jeg var fuldstændig solgt. Jeg delte det med Rasmus, der også var helt sikker. Det er et simpelt navn, der kan udtales på italiensk, engelsk og dansk, hvilket var vigtigt for os. Derudover er det stadigvæk ikke populært herhjemme, hvilket tiltalte os.

Hvad er det, der er kommet mest bag på dig ift. At blive mor? (Noget du ikke havde forudset/noget der er meget bedre/hårdere end forventet osv.)
Hvor svært det kan være, at tilsidesætte egne behov for et andet menneske, der fra den ene dag til den anden bestemmer ALT. Jeg havde rigtig svært ved det første gang, og elskede ikke morrollen fra første sekund. Det kom med tiden. Anden gang vidste jeg hvad det indebar, og der havde jeg en helt anden oplevelse. Jeg føler jeg har fået den oplevelse, jeg gik glip af første gang. Jeg stoler mere på mig selv, nyder min baby på en anden måde og hviler meget mere i mig selv her nu. Det hårdeste denne her gang, er manglen på søvn.

 

 

Hvordan er det at have børn og samtidig et parforhold? Har du nogle gode råd til andre mødre/kommende mødre, ift. Hvordan man får det hele til at gå op i en højere enhed? 
Nej, det har jeg desværre ikke. Vores parforhold lider virkelig under at have to børn lige nu. Vi har endnu ikke haft pasning af hende, og det kommer nok heller ikke til at ske foreløbigt. Jeg synes generelt det hele bliver meget praktisk. Man er primært forældre, og ikke så meget mand/kone, og det betyder man nemt glemmer hinanden. Jeg ved dog det bare er for en periode, og det hjælper på det. Vi skal nok få vores tosomhed igen en dag.

 

Hvad går dine dage med? Hvordan ser den typiske dag/uge ud for jer?
Det afhænger af om Rasmus har en ambulancevagt eller ej. Men hvis han er på arbejde, afleverer jeg Sylvester i skole kl. 08 sammen med Nola. Det betyder vi står op kl. 06 for at nå det hele. Når han er afleveret, går jeg som regel en lille tur med barnevognen, mens hun sover og jeg hører podcast. Hjemme igen, hvis ikke jeg skal mødes med mødregruppen eller andre, leger og hygger vi. Hun får som regel en flaske inden hun bliver puttet til anden lur. Hvis jeg er heldig kan hun tage et par timer, og jeg når en helt masse. Hvis jeg er uheldig, er det en halv time igen, og jeg når ingenting. Resten af dagen går med kaffe, leg, madtid, lure og afhentning af Sylvester igen omkring 15.30. Hjemme igen er det ekstra hårdt, da man er alene med to børn, og skal have styr på praktiske ting til skolen, madpakke, aftensmad, holde øje med Sylvester, der leger udenfor, lave mos til Nola og eventuelt et bad til begge børn. Jeg putter Sylvester kl. 19 og derefter Nola omkring kl. 20. Ca. kl. 20.30 kommer Rasmus hjem og jeg overlader alt andet til ham, mens jeg smider mig i sofaen med computeren.

Har I en god familie/netværk omkring jer, som hjælper til, hvis det hele brænder på?
Vi er begge fra Aarhus, så i København har vi min gudmor og nogle gange mine forældre, når de er hjemme på ferie fra Qatar, hvor de bor lige nu. Så nej. Det er primært os selv. Sylvester har dog altid været ved min gudmor rigtig meget, hvor vi har kunne få vores alenetid, men med to børn, er det bare lidt sværere.

 

Hvad er det allerbedste ved at blive mor?
Kærligheden. Det er en helt anden form for kærlighed end den man har til andre. Beskyttertrangen er så stor, og man værner om dem på en helt anden måde. Derudover har det lært mig at se glæden ved de små ting og have dybe snakker om alt muligt random. Det er sundt for mig, der altid farer afsted med 100 km. i timen. Børn minder dig om hvad, der er vigtigt i livet og hvor lykken ligger.

 

Hvordan har det været med socialt liv (for dig) efter du blev mor? Er der tid til veninder/venner/fritidsinteresser?
Jeg har stadigvæk mit arbejde, og fordi vi giver flaske, har jeg nemt kunne tage ud uden barn. Jeg træner et par gange om ugen og tager ofte til arbejdsrelaterede events. Jeg føler derfor mit sociale behov er udfyldt. Det er mere det sociale med min mand, som har været svært at undvære

 

Er der nogle ting som du synes er uoverskueligt med børn (eksempelvis rejser, transport eller andet) som du undgår?
Det er virkelig hvad man gør det til. Vi tager til Thailand om nogle uger, som jo er en længere flyvetur, men vi prøver at forberede os så godt vi kan og tage det stille og roligt. Jeg vil nok ikke lige tage en bustur til Aarhus med den mindste, men ellers har vi prøvet det meste. Busser i København, metro og lange køreture. Det vil selvfølgelig være noget helt andet hvis hun var et uroligt barn eller havde haft kolik.

Har I bil eller kommer I rundt med offentlig transport? I så fald (det sidste) hvordan fungerer det så?
Vi har ikke bil. Den solgte vi for nogle år siden, da vi ikke brugte den nok og det hurtigt blev meget dyrt. Vi cykler eller går alle steder hen. Nogle gange tager vi bussen, toget eller metroen, hvis vi skal længere væk, men det sker ikke så tit. Vi skal have fat i en ladcykel med babyindsats, så vi kan komme på længere ture i samlet flok.

 

Savner du nogensinde livet før børn?
 Da vi fik nr. 1 gjorde jeg det i høj grad. Omvæltningen var så stor, og dengang kunne jeg stadigvæk huske friheden, som jeg pludselig ikke følte jeg havde værdsat nok. I dag gør jeg ikke. Vi har haft børn i snart seks år, og jeg elsker virkelig vores liv, som det er i dag. Nej, vi kan ikke ret meget på tomandshånd, men det er det værd. Dét at have skabt en familie overskygger alt andet, og vi ved jo vi en dag får tiden igen.

 

Hvor kan vi følge med i dit liv som mor?
 Det kan man på min blog, https://www.danicachloe.dk, hvor man får et personligt indblik i livet som mor til to, selvstændig forretningskvinde, skønhedsjunkie og livsnyder med hang til chokolade. Man kan også følge med på min Instagram, som jeg dagligt opdaterer med små kvadratiske billeder fra vores hverdag. Selvom livet til tider er ret hektisk, forsøger jeg at finde og værdsætte de små hverdagsøjeblikke. Jeg elsker det simple, rolige og langsomme liv, og har virkelig erfaret, at det er her lykken findes. Jeg er også aktiv på både YouTube, Pinterest, med mit podcast og på min Facebook side, når tiden er til det.

Inspirerende mødre: Mød Rebecca og hendes 3 børn under 2 år

Nu er jeg jo ikke selv mor, men jeg har fået en idé, med en ny kategori herinde, hvor jeg interviewer mødre jeg synes er inspirerende. Det giver både mig, men forhåbentlig også jer, et spændende indblik ind i en hverdag med børn. På et tidspunkt er det jo min tur, så jeg nyder godt af lidt inspiration indtil det bliver min egen tur. Jeg har allerede et par virkelig seje mødre over den næste tid, så det kan I godt glæde jer til. Jeg håber på at lave et indlæg 2-4 gange om måneden, selvfølgelig alt afhængigt af, hvor mange mødre der er med på idéen.

 

Den første kvinde I skal møde er Rebecca. Jeg lærte Rebecca at kende, da vi begge to læste på socialrådgiveruddannelsen sammen. Jeg spurgte Rebecca om hun var frisk på at være med på det her indlæg, og det var hun heldigvis.

 

En kort introduktion af din familie
Jeg hedder Rebecca og er 26 år gammel. Jeg er gift med Mikkel, som er 27 år gammel. Vi har begge fødselsdag i oktober med en uges mellemrum. Vi har 3 døtre, Filippa på 1 år og 9 måneder, og Sofia og Laura på 6 mdr.

 

Hvor længe havde du kendt Mikkel inden du blev gravid?
 Jeg var i praktik i BBU Amager og blev kollega med Mikkels søster og hun blev ved med at sige hun havde en bror der ville passe godt til mig. Vi endte sammen en dag i februar, men der skete ikke rigtig mere frem til sommerferien, andet end at vi sås et par gange i byen. Mikkel forsøgte i den periode, at invitere mig ud, men jeg havde meget travlt med skole og praktik. Det endte med vi mødte hinanden igen til et loppemarked, hvor jeg var med hans søster og så kom Mikkel, og dér sagde det bare klik for os begge to. Kort efter var vi sammen hver dag. Vi talte allerede om i starten, at ingen af os ville gå ind i et forhold uden fremtid, så vi talte om at vi ville gøre det fuldt ud. Vi talte om hvad vi havde af fremtidsdrømme ift. familie. Vi ville det samme og vi ville det sammen. Vi blev kærester i september og allerede i oktober måned talte vi om børn, det lyder helt vildt. Til marts blev vi gravide. Mange synes måske det gik lidt hurtigt med os, men vi vidste begge to vi havde fundet den eneste ene. Vi havde forventningsafstemt inden vi gik ind i forholdet.

 

Fortæl lidt om dine piger
Sofia og Laura minder meget om Filippa, da Filippa var baby. Dér hvor jeg kan se forskel er, at Filippa var en mere stille baby og hun er også mere påpasselig og genert i dag end tvillingerne.

 

Sofia og Laura pludrer helt vildt meget, mere end Filippa gjorde.

 

Hvordan har Filippa reageret på at blive storesøster?
Første gang Filippa skulle se pigerne, ville hun ikke rigtigt. Hun havde aldrig oplevet babyer før, og det var tydeligt hun ikke helt forstod dem. Der gik ikke mange gange før hun synes det var hyggeligt at ligge med dem, og i dag synes hun det er en fest at have dem omkring sig.

 

Hvem ligner pigerne mest?
De ligner mest mig af udseende, men de har fået Mikkels lyse hår og blå øjne.

 

Hvilken alder synes du har været den hårdeste?
Det hårdeste med Filippa da hun blev født var, at vi ikke havde prøvet det før. Pludselig var det ikke længere bare os, og vi skulle vænne os til en søvn der blev afbrudt hele tiden. Det var første gang som forældre, og det var meget nyt og anderledes. Men det var også virkelig hårdt at skulle gå fra 1 til 3 børn. Nu, hvor de er lidt ældre, er det hårde at de skal til at have mad. Alle stadier i deres babyfaser har deres udfordringer. Det har været to vidt forskellige oplevelser med barsel. Med Filippa var Mikkel hjemme på barsel i 3 måneder, så der var det bare os 3 og vi hyggede virkelig meget. Med tvillingerne derimod har oplevelsen været en anden, det var mere lige på og hårdt og vi havde ikke samme tid som før, både fordi Mikkel kun havde 14 dages barsel med os denne gang og så var det tilbage på studie, men også fordi vi også havde Filippa. Det har været to vidt forskellige oplevelser.

 

Hvad skal du efter barsel?
Jeg er færdiguddannet socialrådgiver, men jeg har faktisk ikke lyst til at være socialrådgiver. Jeg synes det er virkelig nederen at tænke på at skulle ud i noget jeg ikke føler for. Det er sikkert, at jeg ikke skal på børne-familieområdet, som jeg troede da jeg startede med at læse. Jeg tror det ender med noget sygedagpengeområde, selvom det egentlig er lidt dødsygt, men det er der jeg har set flest 30-timers stillinger. Allerhelst ville vi gerne starte selvstændigt, evt. en webshop eller en lille hyggelig københavnerbutik. Det er drømmen, men der skal pigerne lige være lidt ældre, og vi skal have lidt mere søvn 😉 Man har mulighed for at passe sine egne børn efter barsel, så hvis jeg er heldig skal jeg først igang til næste september.

 

Hvordan var jeres reaktion, da I fandt ud af I ventede tvillinger?
Til at starte med vidste vi ikke hvor langt jeg var henne eller om jeg var gravid overhovedet. En scanning viste jeg var 10 uger henne og hun fortalte vi ventede tvillinger. Jeg var helt knust, det skulle bare ikke ske for mig. Det var ikke en glæde at finde ud af vi ventede tvillinger, det var mere sådan en ‘det kan jeg slet ikke overskue/hvordan kan jeg være mor til 3?/hvordan skal vi have råd til det?/Hvad med plads?’. Jeg syntes der var mange ting, der ikke fungerede, også selvom det var materialistiske ting. Jeg var ked af det og bekymret, og skulle lige sluge den. Mikkels reaktion var helt anderledes, han tænkte ‘Yes, flere børn!’, han syntes det var så vildt på en rigtig god måde. Mikkel trøstede mig og vi snakkede om det, og da først jeg havde slugt den blev jeg glad over det.

 

Hvordan var dine graviditeter?
Mine graviditeter var forfærdelige begge gange. Med Filippa kunne jeg slet ikke noget, jeg kunne ikke holde noget i mig og jeg nåede at tabe mig 15 kilo under min graviditet. Det var så sindssygt, jeg kunne virkelig ingenting. Filippa blev født for tidligt, så jeg var i rirsiko for at føde tidligt igen med tvillingerne. Da jeg blev gravid med tvillingerne startede det ud på samme måde, men lægen sagde jeg ikke måtte tabe mig mere for så skulle jeg indlægges. Det var som om det gjorde noget mentalt ved mig, for jeg ville virkelig ikke indlægges. Med tvillingerne var det en hård graviditet på den måde, at jeg skulle skånes og ikke måtte løfte noget. Dét var svært med en lille pige på 1 år, som gerne ville op til sin mor og være tæt på. Det var sådan hele graviditeten igennem, jeg havde det ikke dårligt på samme måde med opkast hele tiden, men der var andre ting der ikke var godt. Jeg havde det virkelig skidt og havde også problemer med hjertet. Den store forskel på de to graviditeter var, at jeg ikke kastede op med tvillingerne. Da jeg var i uge 31 med tvillingerne startede mine plukveer med at være så kraftige, at jeg var ved at gå i fødsel. Jeg blev derfor indlagt og fik lungemodnende sprøjte, som gives i låret. Det hjælper barnet med at udvikle deres lunger med det samme. Derefter får man vehæmmende, så alle veer skulle forsvinde. For mig hjalp det i halvanden uge. Tvillingerne blev født i uge 34+5.

 

Hvor bor I? Har I drømme om at flytte i hus? 
Vi bor i Ørestaden i en 4-værelseslejlighed. Vi er lige flyttet fra en 3-værelses på teglholmen. Det var et fedt område, det var moderne, det var ned til vandet og virkelig lækkert, men lejligheden var blevet for lille. Mikkel havde det ambivalent med at skulle væk derfra og flytte til Ørestaden, hvor han synes der er mere upersonligt. Men han holder meget af det nu, lejligheden er stor og vi har megte plads. Filippa hygger sig og har plads til at løbe rundt nu, og vi har en dejlig altan. Her er mere børnevenligt med legepladser i nærheden. Mikkel vil rigtig gerne flytte i hus en dag. Jeg vil egentlig ikke, medmindre det er på strandvejen ned til vandet, og det kommer nok ikke til at ske. Vi har talt om rækkehus en dag, som kompromis, men det er slet ikke lige nu, det skal passes og renoveres og det har vi slet ikke tid til.

 

Får du sovet om natten? 
Jeg får sovet om natten. Utroligt nok, er de rigtig gode om natten alle 3 piger. Det kan tælles på én hånd, hvor mange trælse nætter vi har haft. Dér føler jeg mig virkelig heldig, det er jo næsten sådan, at det er Mikkel der vågner om natten og lægger dem til mig, og så sover jeg videre. Man kan dog godt mærke ift. den sommer vi har at de er påvirket af varmen også om natten. Om dagen sover de stort set ikke, de sover på skift og de powernapper kun, men jeg vil også hellere have de sover om natten end om dagen.

 

Hvordan kommer I rundt? 
Vi har ikke en bil, en dag drømmer vi om en VW Touran. Vi har købt en ladcykel, så der sidder tvillingerne i autostole, og Mikkel kører med Filippa i barnesæde på sin cykel. Jeg har intet problem med at tage det offentlige heller, jeg synes faktisk det er meget hyggeligt. Hele vores familie bor i Ørestaden, så vi har egentlig ikke behov for en bil, vi kommer som oftest fint rundt på cykel eller gåben.

 

Hvad er det bedste ved at blive mor? Er der noget der er kommet bag på dig?
Det bedste ved at blive mor er, at jeg har en ubetinget kærlighed til mine piger. En helt uendelig, ubeskrivelig stor kærlighed. Det bedste i hele verden er, når de kigger én ind i øjnene og giver et kæmpe smil. Jeg havde en rigtig lortedag igår og i morges blev jeg ked af det, og det så Filippa. Jeg var gået ind i et andet rum, så hun ikke skulle se det, men det gjorde hun, og så kom hun ind og gav mig den største krammer, hun er simpelthen så god og kærlig.
Det er kommet bag på mig, hvor hurtigt tiden går. Det er den største kliché, men tiden går virkelig hurtigt. I dag bliver tvillingerne et halvt år, og jeg aner ikke hvad det halve år er gået med. Filippa fylder 2 år til november, det er ikke til at forstå. Det er en mærkelig følelse at blive mor, du elsker dine børn så meget og helt ubetinget, men de kan virkelig også gå dig på nerverne på samme tid nogen gange. Mikkel kan stå og kigge på pigerne og tænke ‘er jeg virkelig far/har jeg virkelig skabt de her fantastiske små piger’ det er så surrealistisk men på den helt vidunderlige måde. De er så smukke og det er bare vores små guldklumper. Jeg ved ikke om man nogensinde kommer til at forstå det med at blive forældre… og hvis nogen havde sagt til mig for 3 år siden’ om 3 år er du gift og har 3 børn’ så havde jeg simpelthen ikke troet på det.

 

Hvor kan vi følge med i dit liv som mor? 
Instagram.com/rmvhj