
Sometimes it’s hard to find the words to say. I’ll go ahead and say them anyway
– Lily Allen
Det første skud på stammen kommer til at handle om mode og i særdeleshed tendenser. Efter at have været ude og rejse i Østen i 3 mdr. må jeg indrømme at det har været lidt af et chok at komme tilbage til byen, både gadebilledet og internettet stikker sgu lidt i mig. Aldrig har jeg set så stor kollektiv fejlfortolkning af moden og så meget forvirring, både i folks øjne og på deres kroppe. Jeg tænker ofte; “Hvilken filmstjerne var det lige du syntes du lignede i morges?” – for jeg kan virkelig ikke få øje på det! Har folk vitterligt ikke nogle inspirationskilder, forbilleder, idoler, eller noget på hjerte? Gemt dybt inde i dem et sted. Det ligner mest af alt ingenting. Der er en hel masse nye items på banen, der helt sikkert hver især har været ‘to die for’, ‘must haves’, ‘perfekte’, men når de så bliver sat sammen i én pærevælling knækker filmen. Det ligner at det er tøjet der kommer gående med folk og ikke omvendt.
Det er tydeligt at meget få kender noget til tidsaldre og modehistorie – og fred være med det. Bevares, det er et fåtal der er vokset op på et tekstilmuseum. Eller har læst en bog om modens historie fra ende til anden. Det er dog alligevel lidt påfaldende at alle unge piger ikke desto mindre skal være designere, designteknologer og stylister – uden vel at mærke at have nogen form for realisme omkring, hvad det kræver af forståelse og fordybelse og kærlighed for faget, og uden at den mindste smule respekt for den forrige generation og alt den dybdegående viden og passion de har haft med på deres lange vej for at nå op på toppen af isbjerget. Hvor andre folk rent faktisk har meget at se op til! Det er som om at der er en romantiseret forestilling om at hvis man starter på Kea, etc. – så er den hjemme. Og så stirer man sig ellers blind på Helmut Newton biblerne på sit coffee table fra HAY og bruger sin fritid på at namedroppe til de rigtige mennesker i stedet for at lave lektier. Det hele handler jo om networking, ikk’?
Nå men, dirrekte tilbage til gadebilledet. Et meget fint ekspempel herpå er Birkenstock sandalerne – super sunde, helt utrolige at gå i og faktisk rigtig fede hvis man virkelig har god stil. Men på ingen som helst tænkelig måde hvis man ikke har.
Jeg forstår kærligheden for nordiske, minimalstiske udtryk – men jeg forstår ikke at man kan så meget som at tænke på at kombinere dette med frekvenser af rock og boheme; yndlings pleather jakken fra forrige sæson, eller verdens fineste palliet jakke duer bare ikke til dine nye yndlings sko. Så kan det desværre være nok så lækre, nye eller dyre items, men hvis ikke man tager højde for stilforvirring, skærer det altså selv den mindst stilbevidste i øjnene. Og der er meget mere hvor det kommer fra. De brede 3-kvart harems agtige bukser der er alle steder, dog mest på billeder fremfor virkeligheden (I wonder why) De klæder jo I N G E N. Super modeller såvel som små tætte bloggere. Let’s face it. De er aller-værst kombineret med noget “street” eller “swag”.
Et andet eksempel er business looket – suits, nålestriber, pæne sjorte, corsager, farmor/90’er tasker. Det ser ikke særlig tjekket ud og det ligner ikke at I har styr på det hele og er i fuldkommen kontrol. Det ligner NÆSTEN det modsatte. Hvilken pige på 20år har lige en topstilling, hvor det kræves at hun er uniformeret? Jeg har hidtil ikke mødt en eneste. Alligevel ser man fænomenet alle vejne. SU’en er efter min mening for høj (gu er den ej), hvis det kan lade sig gøre at prioritere en Chanel taske. Det er forkasteligt og forkert på så mange måder, at unge piger tror at deres liv (læs: garderobe) ikke bliver fuldendt før den første 2.55’er er i deres varetægt. Og så er det altså virkelig ikke særlig sundt at leve af havregrød og rugbrød, resten af semesteret. Det bliver man fejlernernæret af og det er en alvorlig sag. Og tænk lige ekstra meget over det en ekstra gang, næste gang suitet kombineres med en band T-shirt og “tilfældigt skødesløst sovekammer hår” – Det er altså mystisk og det er ikke på den dragende måde.. Mode og stil må gerne være legende og humoristisk, men hold Jer nu for guds skyld til én stilart af gangen. Jeg vil med glæde lige se lidt indad også og indrømmer gerne at min egen stil alle dage har været umådelig outreret. Jeg er på ingen måde fortaler for at man skal følge moden slavisk eller holde sig til én rød tråd. Man skal derimod kigge sig i spejlet – og være ærlig overfor sig selv. Hvis du fx. ikke føler dig helt tilpas, er der nok en grund til det. Brug det og skab noget der er lækkert visuelt istedet for bare at copy-paste fra alle fire verdenshjørner. Bare fordi det klæder MK Olsen med rødligt saltvandshår, kommer jeg ikke til at ligne hende, fordi jeg smider en hjemmefarve i. Det har jeg bittert måtte erfare. Og maxi kjoler ser bare ikke særligt pænt ud, når man er mindre end 173 – man ligner en heks – det har jeg også måtte erfare! Man kan jo ikke andet end at være lidt spændt på hvad fanden det næste bliver. Jeg har som sædvanligt mine idéer.
Det har været en fornøjelse at blogge for jer babes, det har kriblet i fingerne under hele processen. Jeg håber I glæder jer til næste torsdag, hvor jeg kommer til at berette og mænd, forhold, forliste forhold og hvad der dertil hører. Det er noget jeg ved ret meget om efterhånden, skulle jeg hilse at sige.
Alt smukt herfra.
Gina Jaqueline
(Instagram: ginajaqueline)