I et forhold eller single?

Det er ved at være noget tid siden, jeg skrev indlægget om min eks og hvordan jeg ville bruge tid på mig selv. Det holder sådan set stadig – både det med, at han er min eks, og det med at fokus primært er på mig lige nu. Men jeg ville skrive dette indlæg, da en veninde sagde noget til mig forleden der har sat gang i nogle tanker ‘Jamen Line, hvis ikke du er i et forhold, så har du nærmest altid noget kørende med en? Jeg har da sjældent oplevet at du bare tager tid hvor der absolut ingenting sker på den front?’. Det var ikke sagt i ond eller nedgørende mening, og jeg mener, hun har jo helt ret. Og så snakkede vi lidt om det.

Hun er sådan en pige der elsker sit singleliv. Sådan en der føler, at de ting man laver og kan når man er single, er ting man ikke har mulighed for, når man er i forhold. Jeg, på den anden side, er sådan en pige der synes at alle de ting jeg holder af når jeg er single, er ting jeg sagtens kan gøre selvom jeg har en kæreste. Det har aldrig sagt mig noget med ‘friheden’ til at være sammen med en masse random mænd f.eks. Ligegyldige bekendtskaber og overfladiske engangsknald har aldrig været mig. Og det er stort set det eneste jeg ikke kan når jeg er i forhold, som adskiller sig fra mit singleliv.

Jeg elsker at man har hver sit liv og oplevelser i et forhold, men man så skaber sit eget liv og eventyr som man deler sammen. At blive en del af hinandens verdener og samtidig skabe en sammen, det er noget af det dejligste jeg ved.

Jeg er nemlig pigen der elsker at være i et forhold. Ikke fordi jeg ikke kan være alene, eller ikke føler mig god nok uden en mand, men fordi jeg synes det er fantastisk at have en kæreste. Simpelthen. Selvfølgelig både at få bekræftelse, kærlighed og nærhed, men også for at give det. Jeg føler jeg rummer så meget omsorg og kærlighed som jeg har lyst til at give til en mand, som sætter pris på det. Ham man kommer hjem til om aftenen. Ham man planlægger rejser, eventyr og fremtid sammen med.

Jeg synes til gengæld der er mange kedelige ting ved at være single, der på en eller anden måde slet ikke er kedelige med en kæreste. F.eks. hverdagsting som madlavning, opvask, rengøring, lektielæsning osv. Jeg som single synes ikke det er skide hyggelige ting at gøre alene, men tilsætter man en kæreste, så synes jeg pludselig at selv de kedeligste hverdagsrutiner er dejlige. Fordi han er der jo.

Det skal ikke forstås som at jeg ikke nyder at gøre de ting med venner, veninder eller familie. Det gør jeg selvfølgelig. Men det er bare anderledes at have en kæreste. Og min veninde og jeg kom frem til, at grunden til jeg som regel har en kæreste, eller i hvertfald dater en med potentiale, det er simpelthen fordi sådan kan jeg bedst lide det. Jeg kan godt lide at have en kæreste, og jeg foretrækker derfor at være i et forhold. Selvfølgelig ikke til enhver pris, og det er da også derfor jeg ikke har en kæreste lige nu.

Hvad med jer? Foretrækker I at være single eller i et forhold?