
Jeg lavede dette indlæg for lidt tid siden, om mit valg om at skifte fra kinesisk til socialrådgiver. For jeg er nemlig socialrådgiver og blev færdiguddannet i slutningen af januar. Så dejligt. Jeg ville fortælle lidt om uddannelsen her og hvorfor det var lige netop dén uddannelse jeg har valgt. For nu er jeg nemlig færdiguddannet – hvad så nu?
Socialrådgiver
Socialrådgiveruddannelsen klæder dig på til at forstå sammenhængen mellem det sociale arbejdes teorier, metoder og praksis. Man lærer at handle reflekteret i forhold til de økonomiske, politiske og juridiske rammer, som velfærdsstaten sætter for det sociale arbejde. Jobbet som socialrådgiver består af en bred vifte af opgaver, funktioner og roller knyttet til socialrådgivning og socialt arbejde i det moderne velfærdssamfund. Man møder som socialrådgiver børn og voksne, familier og enlige og mennesker med meget forskellig baggrund. Man skal derfor være god til at skabe positiv kontakt og have lysten og evnen til at kommunikere med mange forskellige typer af mennesker.
Det er beskrivelsen. Jeg valgte netop denne uddannelse, da jeg har lyst til at have noget med mennesker at gøre, jeg har lyst til at bruge mine kræfter et sted, hvor jeg føler jeg kan gøre en forskel. Og det føler jeg, at jeg med denne uddannelse kan. Det har været en spændende men meget blandet uddannelse, for der er dele af den jeg virkelig synes er spændende og så er dele jeg virkelig synes er så kedelige (beskæftigelsesområdet er slet ikke mig f.eks.). Men nu er jeg færdig – og hvad så nu? Nu er jeg ledig og jobsøgende. Jeg har tænkt længe over hvad det er jeg vil med min fremtid og jeg har søgt nogle forskellige jobs.
Jeg blev kaldt til samtale på et job, som lyder virkelig spændende og lige som noget for mig, men jeg havde ingen forventning om at få jobbet, da det var den første samtale og jeg er helt nyuddannet. Jeg følte samtalen gik rigtig godt men et par dage senere ringer de og siger de har valgt en anden. Jeg følte mig underligt afvist og mut resten af dagen (det var en fredag) og brugte så resten af weekenden på at tænke over, at lige præcis dén del, skulle jeg vænne mig til og øve mig på. Jeg tænkte det nok ikke ville være den sidste gang jeg skulle til samtale, hvor nogle andre havde mere erfaring end mig og ville blive valgt. I slutningen af weekenden var jeg ret afklaret med de tanker og frisk på nye samtaler. I går, mandag blev jeg så ringet op af samme sted, som havde sagt nej om fredagen, de havde et job i en anden gruppe og ville virkelig gerne have mig med på holdet – DE TILBØD MIG ET JOB! Jeg blev så så så glad, et job! Min allerførste samtale, som jeg havde troet var et nej, blev pludselig til et jobtilbud. Jeg er så glad og spændt og nu kan jeg slet ikke vente med at starte her i marts.
Jeg gik og troede jeg skulle være ledig et godt stykke tid og så gik der ikke mange uger, det er helt fantastisk. Det blev fejret med mojitos igår med min kæreste og noget familie og i dag gav min veninde en lækker frokost. Det er så skønt, spændende, lidt angstprovokerende og helt vidunderligt. Nu starter et helt nyt kapitel i mit liv – og jeg kan slet ikke vente.