8 blue dresses

Squashdeller

Jeg elsker, elsker, ELSKER squashdeller. Vil du gerne lave et alternativ til frikadellen af gris/okse, så er squashdellen et godt bud. De smager virkelig godt, og man kan variere dem på mange måder. Her får I min ‘grundopskrift’ og så kan man selv, hvis man har lyst, tilføje persille, chili, parmesanost eller hvad man nu synes er lækkert – der kan puttes en masse lækre ting i. De kan også spises som de står herunder, de smager rigtig lækkert og så er det dejligt med nogle vegetariske alternativer.

Opskrift til ca. 4 personer

3 squash
3 små løg
2 fed hvidløg
3 æg
1,5 dl rasp
1,5 dl havregryn
2 tsk. salt
1 tsk peber
Olivenolie til stegning

Riv squash på et rivejern og læg det i et rent viskestykke og pres saften ud af squashen. Hak eller riv hvidløg og løg fint. Bland løg med æg, rasp, havregryn, salt og peber (og andre krydderrier, hvis I vil have det i). Bland alle ingredienserne godt sammen. Konsistensen må ikke være for tør eller for våd. Er den for våd, tilføj da lidt mere rasp, er den for tør, så kan du tilføje lidt mælk. Form farsen til frikadeller og steg dem 5-8 minutter på hver side ved middel varme (eller til de er gennemstegte, det varierer ift. komfur).

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

8 blue dresses