Hvorfor siger man sit arbejde op, når man går med tanker om at få børn?

Han er ikke helt min egen, men jeg får lov at kysse på ham mange gange om ugen. Min dejlige nevø <3

‘I er mange der har spurgt’ den typiske bloggerting at sige, men altså, I ér nogen der har spurgt (og med nogen mener jeg 4, men det er nok til jeg fik lyst til at lave dette indlæg) om mine tanker ift. at opsige sit trygge, sikre og ikke mindst økonomisk stabile job til uvisheden, når jeg går med tankerne om børn inden alt for længe. Jeg forstår godt jeres undren, og jeg har gjort mig uhyggeligt mange tanker om det selv, tro mig, tanker som at jeg skulle vente med at sige op til jeg HAR fået mine børn og dermed barsler, tanker om at udskyde børneprojektet med flere år og alle tænkelige og utænkelige scenarier derimellem. Jeg kom frem til, at der nok i virkeligheden aldrig rigtig kommer et rigtig tidspunkt til de der store, livsændrende beslutninger. De kommer nok altid lidt ubelejligt, fordi de i sig selv ændrer så meget på den situation man er i lige nu, som fungerer. Sådan valgte jeg at tænke på det og på den måde også beslutte ud fra mit NU. Hvis jeg var gået med modellen, hvor jeg først lige skulle have mine børn og barsler, så var vi pludselig mange år ude i fremtiden og ja, så kunne jeg også godt se for mig, at jeg aldrig ville få sagt op. Jeg havde en meget stærk mavefornemmelse, en mavefornemmelse jeg i så mange situationer og tidligere har ignoreret fordi jeg ikke helt stolede på den. Men når jeg ser tilbage, så var der altid en grund til min mavefornemmelse, og nu valgte jeg at følge den. 

Er det det mest smarte og økonomisk sikre at beslutte sig, når man ikke tænker at børn er SÅ langt ude i fremtiden? Hmm, nej, nok ikke. Men det var bare det der føltes rigtigt. Det hele skal nok gå, jeg ender ikke på gaden, vi har en sikkerhed i Mattis’ stabile indkomst lige nu, vi har kigget vores økonomi grundigt igennem, og justeret der, hvor det har været nødvendigt. Skulle alt gå galt, så er det ikke værre end at jeg har min uddannelse og flere års erfaring. At finde et job som socialerådgiver kommer ikke til at blive umuligt hverken nu eller flere år ud i fremtiden. Jeg føler dét er min sikkerhed. 

Og hvornår ér det så vi tænker børn? Ja jeg har jo selv været ret åben om det med børn, og det er ikke fordi jeg ønsker at gå i detaljer helt, for det kan også være ubehageligt hvis folk ved præcis hvornår man går igang, og går og venter/spørger, det tænker jeg kan lægge et pres på eller måske tilføje en bekymring hvis det ikke lige sker med det samme, MEN jeg kan godt afsløre at der (forhåbentlig) ikke går mange år før vi har vores første barn. Det eneste lige nu som jeg tænker en del på ift. børn, det er min alder. For selvom jeg både føler mig ung udenpå og indeni, så kan jeg jo ikke ændre på biologien og jeg ér altså 31 år. Det er også derfor der ikke går alt for lang tid før vi går igang, men jeg har heller ikke stress over det endnu, for lige nu er der så meget andet der fylder.

Hmm, det var lidt et rodet indlæg, jeg ved ikke om det giver mening noget af det. Men det helt korte svar til, hvorfor jeg valgte at sige op selvom jeg tænker børn ikke er alt for langt ude i fremtiden er nok, at jeg tænke ‘det hele skal nok gå uanset hvad, og min mavefornemmelse lige nu skriger til mig, at jeg skal gøre det her’. Så nu må vi se. Det at jeg sagde op har fået mig til at føle mig sej, stærk og pisse modig, fordi jeg gjorde det jeg helt inde i maven, følte var det bedste for mig, men det har helt sikkert også tilføjet noget ondt i maven, bekymring (som jeg i dén grad ikke manglede mere af) og ekstra usikkerhed i hverdagen. Nogle dage er fede, andre dage er mindre fede. Det hele er nyt, og jeg håber på at med tiden, så bliver de fleste dage fede, og dem som måske er lidt for meget fyldt med bekymring, dem lærer jeg at håndtere og placere på den rette hylde. 

Farvel til 2019

Et lidt forsinket ‘godt nytår’ og velkommen til 2020 herfra. Jeg har haft en dejlig jul og et fint nytår og nu er jeg kommet godt ind i det nye år. Jeg tænkte derfor at starte bloggens første indlæg med et lille kig på mit 2019, bare i helt korte træk.

2019 var bl.a. året hvor jeg 
– Fik en lille nevø. I 2019 berigede min lillebror og hans kæreste mit liv med en lille ny nevø, Sylvester. Og jeg elsker ham så højt. Han er den gladeste, mildeste og dejligste lille fyr, og jeg har glæden af at se ham mange gange om ugen til kys og kærlighed. Det var uden tvivl et af de største højdepunkter i 2019.

– 2019 blev også året hvor jeg var til en af mine bedste veninders bryllup og fandt ud af, at dét jeg brænder for er at være kreativ og lave film/tage billeder, da jeg lavede en bryllupsfilm til hende i gave. Det satte gang i en masse tanker, drømme og idéer. Det var et fantastisk bryllup på alle måder.

– Det blev året, hvor jeg mistede 2 mennesker jeg holdt rigtig meget af. Ikke til døden, men af andre årsager og det kan bestemt være lige så trist. I starten af året et familiemedlem som har haft betydning for hele mit liv. Det var enormt smertefuldt og i de måneder hvor det stod på var jeg helt ekstremt ked af det. Det er svært at skrive om, når man egentlig ikke ønsker at gå i detaljer, men vores veje skiltes og jeg kigger stadig tilbage på det med ondt i maven og tårer i øjnene. Det satte ligeledes gang i en masse tanker om, hvordan forskellige relationer har betydning for mig. Senere på året en veninde jeg har kendt altid, en veninde som har betydet alt for mig og som jeg aldrig havde tænkt jeg ikke skulle have i mit liv. Det er svært at miste dem man elsker, også selvom det ikke er til døden, og det satte helt klart gang i en masse tanker, som var både vigtige og smertefulde.

– Endnu et af de største højdepunkter i 2019 var da jeg sagde mit job op. Et job jeg havde haft i næsten 3 år. Selvom det for de fleste mennesker er en helt almindelig ting man gør, så var det for mig (og er det stadig i øvrigt) KÆMPE stort. Det skal selvfølgelig med på listen.

– 2019 blev mit første år nogensinde, hvor jeg holdt fast i træning. Jeg trænede 181 gange i 2019, og mit mål var at ramme 170. Jeg er så stolt af mig selv, jeg har aldrig før fundet en træningsform jeg hverken gad eller kunne holde mere end 2-3 mdr., så dét at jeg har fundet noget træning der gør mig glad og holder mig motiveret, dét er fandme fantastisk. Målet i 2020 er 200 træninger.

– Jeg besluttede mig i 2019 for, at gøre noget mere ud af mit fotografi og film. Det tog I rigtig godt imod og jeg har allerede mødt så mange skønne mennesker og deres børn. Jeg glæder mig til at se, hvad 2020 kommer til at byde på på den front.

Et lille udpluk af billeder fra @gyldholm_film_photography, hvor jeg lige nu holder konkurrence hvor præmien er et familiefotoshoot

– 2019 har budt på mange op – og nedture. Det har bestemt ikke været mit yndlingsår, det vil jeg gerne indrømme, men der har uden tvivl været mange dejlige ting også. I slutningen af 2019 blev det tydeligt for mig, at jeg kæmper med nogle ting, som jeg ikke bare selv kan løse. De kommer til at kræve professionel hjælp, en masse tid og ikke mindst energi. Og dét besluttede jeg mig for at starte mit 2020 med. At finde den hjælp jeg skal bruge, for at komme videre herfra. Jeg har besluttet mig for, at de udfordringer jeg har og den smerte jeg har båret på i meget lang tid, den skal ikke med mig fremover. Selvfølgelig vil man altid have sine udfordringer og tunge følelser med sig resten af livet, men den måde de aktuelt begrænser mig på, det har jeg planer om at efterlade i starten af 2020. Jeg har sat alt ind på dette, og er igang med at finde den bedste terapeut som vil hjælpe mig herfra.

Jeg er SÅ klar til 2020, i år bliver mit år, det kan jeg bare mærke. Let’s go.