Når man har taget den helt rigtige beslutning

Billederne er fra vores selv-pluk tur sidste år. Men uh, hvor jeg glæder mig til at plukke lækre bær igen snart.

I weekenden tog Mattis og jeg en tur til Rokkedyssegaard for at købe lidt jordbær. Det kan man nemlig nu, men jeg er dog alligevel mere fan af når man selv kan plukke dem lidt længere fremme på sommeren. Rokkedysse er en frugtplantage med mulighed for selv-pluk om sommeren og med en gårdbutik hvor man kan købe hjemmelaves is osv. Super hyggeligt, og et sted vi altid besøger og plukker lidt frugt om sommeren. Det ligger i Værløse. Og det er egentlig derfor jeg skriver dette indlæg, for mit gamle arbejde ligger også i Værløse, så vi kørte den præcis samme vej som jeg har taget hver morgen til arbejde i 3 år og lige forbi min gamle arbejdsplads. Jeg var faktisk i store træk glad for mit arbejde, jeg synes der var nogle dejlige kollegaer, jeg synes arbejdsopgaverne var okay (nogle dage bedre end andre) og vi havde en god leder, som også havde forståelse for behov for en hjemmearbejdsdag i ny og næ eller andet. Igen, i store træk var jeg rigtig godt tilfreds med det. Der var dog også mange ting jeg ikke var så glad for, og jeg tror bare når man arbejder på et område som jeg gjorde, så er det svært at være sprudlende glad for sit arbejde hele tiden. Det var det i hvertfald for mig. Jeg lærte også, at det for mig kan være svært at sidde med så tunge problemstillinger, og konstant skulle tage stilling til og stå til regnskab for folks bekymringer og problemer. Jeg lærte om mig selv, at jeg ikke trives i et arbejde hvor man aldrig anerkendes og det var næsten den største udfordring for mig. Når man knokler i et job, hvilket som helst job, så har man også engang imellem brug for et klap på skulderen, et ‘godt gået’ eller et ‘tak for hjælpen’. Mit arbejde med udsatte borgere og deres børn betød, at den anerkendelse (selvfølgelig) ikke blev givet fra borgeren. Ofte repræsenterer jeg et måske årelangt og hårdt sagsforløb igennem skoler, psykologer og andet uden effekt. Jeg repræsenterer ‘kommunen’ og nogen gange er man den 6. sagsbehandler på en sag fordi årene er gået osv. Man var tit udskældt, og jeg vidste jo godt det ikke handlede om mig personligt, men derfor var det virkelig hårdt til tider at bære på al den frustration, sorg og utilfredshed, når man havde 30 andre med samme tunge problemstillinger, og man nogle dage løb så stærkt at man ikke fik frokost. Jeg lærte i hvert fald, at netop den del af mit arbejde for mig var en af de sværeste.

Det var en kæmpe beslutning at sige op, en beslutning jeg tænkte over dag og nat op til den blev taget og i meget lang tid. Mange måneder, hvor jeg hele tiden blev enig med mig selv om, at det var en virkelig dum beslutning at sige op. Men jeg endte jo alligevel med at gøre det, at sige op. At forlade mit trygge, faste, stabile job, med fin indkomst, pension og barselsmuligheder til ja.. uvisheden. Jeg tænkte længe efterfølgende over, om det mon var den rigtige beslutning. Som tiden er gået er det blevet tydeligt for mig, at det var den helt rigtige beslutning, og da vi i weekenden (tilbage til alt det med at plukke frugt) var en tur i Værløse for at købe jordbær, fik jeg et sug i maven da vi kørte forbi mit gamle arbejde. Ikke et ‘øv hvor jeg savner det’ sug i maven, men mere sådan et ‘puha hvor er jeg glad for den beslutning jeg har taget’. Jeg kunne pludselig mærke hvordan det var at komme kørende ind på parkeringspladsen om morgenen og vide, at jeg var bagud i en masse sager, havde mange møder og måske et par borgere som ville ringe til mig og svine mig til.. igen. Jeg talte med Mattis om det hele, om suget i maven og beslutningen og så fik jeg en følelse af at være skide stolt af mig selv. For at sige op og turde gøre det, som jeg gik og drømte om. Der er ingen der ved hvad fremtiden bringer, men jeg havde brug for at gøre det her for mig selv nu, og det gjorde jeg. At køre forbi mit gamle arbejde og vide, at den tur skal jeg ikke tage hver morgen og eftermiddag mere, det understregede bare, at min beslutning var den helt rigtige. Der er stadig tidspunkter hvor jeg bliver bange og forvirret og alt derimellem, men det meste af tiden er jeg bare så glad og pisse stolt.

Det var virkelig det helt rigtige og jeg glæder mig sådan til at se, hvad fremtiden bringer.

Drømmer om at rykke videre

Jeg er, som hver gang foråret kommer, blevet træt af min lejlighed. Eller, min lejlighed i sig selv fejler absolut intet, den er stor, lys og rummelig, og jeg kan være her så mange år jeg vil endnu. Eller vi. Selvfølgelig. Men jeg drømmer virkelig om hus, jeg tænker på det hver dag for tiden og jeg kigger meget på huse. Vi bor i en dyr lejlighed, vi lægger hver måned et beløb som udelukkende går til leje. De penge ville jeg hellere lægge i et hus, hvor man rent faktisk har investeret i noget og afdrager på noget. Hvert forår og sommer, så vil jeg have hus og have, og når efteråret kommer, så er jeg fint tilfreds med vores dejlige lejlighed. Jeg ved jo det handler meget om vejret, så jeg ved også, at det er mit mønster. År efter år. Men der er alligevel noget der handler om mere end blot årstiden ift. at få hus nu. Jeg mangler og længes efter at kunne lave ved mit hjem, hvad jeg har lyst til. Rive en væg ned, male et gul, eller skifte sit køleskab ud f.eks. Man er meget begrænset i en lejet lejlighed, og derfor synes jeg også det kan blive lidt upersonligt når man skal indrette sig. Jeg drømmer om at have en have, hvor hundene kan løbe rundt og hygge sig, hvor mine børn engang har et lille legehus og hvor jeg kan ligge i bar røv og sole mig, hvis jeg føler for dét. Et hus, hvor jeg kan invitere venner og familie på besøg, hvor vi kan grille, bygge huler med ungerne og nyde et glas bobler i haven. Rigtig idyllisk kan I nok høre jeg tænker om det. Men jeg ved selvfølgelig også godt at et hus er et stort projekt, der er meget vedligehold, ting der pludselig går i stykker som man selv skal betale, og der findes da ikke noget mere røvsygt end tanken om man pludselig skal have lagt nyt tag og låne 90.000 kr. til dét, eller sådan noget. Men det hører selvfølgelig med, det med at skulle ordne sådan nogle lidt kedelige praktiske ting også.

Jeg er dog også der nu, hvor jeg bedre kan forestille mig at have lyst til de praktiske ting omkring et hus. Rode i haven, male facaden eller hvad der nu ellers kommer. Jeg ved Mattis ville trives rigtig godt i vores eget hus, hvor han har mulighed for at rode med sine projekter, mulighed for at have et værksted og for at ordne og bygge en masse ting selv. Han elsker sådan noget, og det er altså begrænset hvad man kan i en lejet lejlighed, som desuden er nærmest ny. Så jeg kigger meget på huse for tiden, men jeg bliver også lige revet tilbage i virkeligheden som er, at vi lige nu ikke har penge til at købe et hus. Altså vi ville selvfølgelig skulle låne, men jeg er i tvivl om, hvad vores mulighed overhovedet er. Jeg brugte derfor det meste af en dag forleden på, at skrive til vores respektive banker, sende alle dokumenter ind for at høre, om vi overhovedet har mulighed for at låne til et hus en dag. Er det en drøm vi skal se meget langt efter, eller er den inden for rækkevidde? Jeg har brug for at vide det, for hvis først jeg tænker jeg vil have et hus og jeg vil have det NU, så har jeg det ene ben på vej ud af vores lejlighed hele tiden, og for mig betyder det, at jeg ikke rigtig gider at være her eller føler mig hjemme. Sådan vil jeg ikke have det. Så jeg har brug for afklaring omkring, hvad vores udsigter og muligheder for at låne til et hus er. Vi sidder så dyrt i denne her lejlighed, at vi kan håbe på en bank kan se vi kan sidde for nærmest det samme i et hus, samtidig med vi rent faktisk afdrager på noget af værdi.

Hvis ikke vores banker er interesserede i at låne os penge, så giver vi ikke bare op. For måske en anden bank vil. Jeg ved ikke om det er sådan noget man kan spørge til råds om, men nu prøver jeg alligevel 🙂 Er der nogle banker I kan anbefale når man står med husdrømme? Der er jo uendeligt mange banker og det er ikke lige dér jeg har allerstørst viden, så måske jeg lige er heldig der sidder en af jer derude og har lidt viden om det?

 

Det tætteste jeg kommer på at blive klar

Det er lørdag og jeg er igang med hovedrengøringen. Men så fik jeg lige lyst til at sætte mig ned og tage en skrivepause (overspringshandlinger I ved). Jeg føler mig nemlig så forvirret omkring det at skulle have børn. Jeg beklager i øvrigt jeg skriver så meget om det herinde, men altså, det er dét der fylder i mine tanker meget af tiden, så sådan bliver det også herinde. I disse dage og måneder der svinger jeg fra den ene yderlighed til den anden. Den ene dag er jeg SKRUK, som i SIIIINDSYGT skruk. Klar til at købe ting til vores kommende barn (som jeg, lige for at understrege, altså IKKE er gravid med endnu) og jeg kigger på babybilleder og drømmer mig væk i at skabe et lille liv med Mattis. Dagen efter kan jeg have det sådan ‘puuuha dejligt jeg ikke har børn’ og være fuldstændig næsten afklaret med, at dét er i hvertfald ikke lige nu. På de dage kan jeg også føle det helt enormt klaustrofobisk blot at tænke på at være gravid eller have et barn. Jeg tror det er meget normalt, jeg googler i hvertfald en del for tiden ‘hvornår ved man man er klar til børn/hvordan føles det at være skruk’ osv., og jeg ved jo godt, at det er ligeså forskelligt som alt muligt andet er. Jeg tror måske aldrig jeg kommer det tættere end dette. De her følelser jeg har lige nu, det er nok sådan det bliver for mig. Jeg er ikke hende der har drømt om, siden jeg var en lille pige, at jeg bare SKULLE være mor hurtigst muligt og altid haft sådan en ‘jeg er KLAR’ følelse. Jeg ved jeg vil have børn, men jeg er meget op og ned i mine følelser omkring det. For mig er det det tætteste jeg kommer på at blive klar. Det tror jeg virkelig. Jeg ved hvordan jeg er, hvordan mine tankemønstre er, og jeg kender heldigvis mig selv godt nok til efterhånden at vide, at de dage hvor jeg er HELT off, og i øvrigt betvivler stort set alle mine livsvalg eller drømme om fremtiden, at det er helt normalt for mig. Jeg ved at jeg ér sådan en person der overtænker og bekymrer mig meget, og med dette følger altså åbenbart en meget blandet følelsesmæssig rutschebanetur igennem ‘skal vi snart have børn?’ spørgsmålet.

Jeg har nu indset, at jeg ikke bliver mere klar end dette. Det her er det tætteste jeg kommer på at blive klar. Og på en måde er det rart at have fundet ro i det og nu bare vide, at nu sker det når det sker 😉

Nu vil jeg tilbage til min rengøring og redigering af billeder. Jeg håber I får en skøn weekend allesammen.

Snart børn.. min største bekymring

Min dejlige nevø Sylvester. Vi er blevet meget glade for hinanden og jeg elsker at følge ham så tæt <3

Jeg har mange gange herinde skrevet om det at skulle få børn. Både det indlæg hvor jeg skrev at jeg ikke rigtig er skruk, indlægget hvor jeg skrev jeg nu føler mig mere klar og så mine indlæg om det fertilitetstjek vi har fået lavet. Dem kan I læse, hvis I har lyst. Så nu kommer det til at handle om de børn igen, for det ér noget der fylder rigtig meget for mig, stort set hver dag. Det er noget vi taler meget om herhjemme. Lige nu er der total babyboom omkring mig og jeg føler mig efterhånden som en af de sidste af mine venner/familie der går igang.. selvom jeg ikke helt er den sidste, men I forstår. Jeg føler det med at få børn er det største der sker i ens liv, det vildeste og det mest grænseoverskridende. Alligevel oplever jeg at flere ‘bare gør det’. Og det ved jeg selvfølgelig godt sikkert ikke er tilfældet, de fleste har da nok mange tanker og overvejelser som mig. Men jeg har jo mega angst for at føde, er bange for hvordan det bliver at have barn, er bange for at fortryde eller fortryde jeg ikke gik igang før, tanker om jeg mon vokser med opgaven, hvad med økonomien, pladsen, fremtiden, fødslen, smerter, kvalme osv. I alle disse tanker og bekymringer gemmer der sig også en masse spænding, forventning og glæde, det kan jeg også mærke.

Men jeg har én stor bekymring i alle mine mange bekymringer, og det er … at jeg bekymrer mig så meget. Det lyder jo helt sort, men mit meget store bekymringsniveau, mine mange katastrofetanker og frygt for at miste, dét fylder meget. Jeg kan jo græde ved tanken om at Mattis ikke er her mere, eller andre jeg elsker. Når jeg elsker nogen, så er det DYBT og hvis jeg mister en person så går jeg i stykker. Nogle gange holder det mig vågen når jeg tænker på, hvor svært det bliver for mig når jeg får et barn, for hvis der er noget man kan gå i stykker af at miste, så er det sgu et barn. Nogen gange tænker jeg, at det måske er nemmere ikke at få et barn, for så er der dén bekymring mindre i livet. Jeg kan næsten ikke overskue at ligge søvnløs og bekymre mig for mit barn, og det er jo en konstant bekymring. Og hvis jeg allerede nu kan ligge søvnløs bare ved tanken om det, hvad så når der reelt er et barn her? Jeg tænker at man som mor både bekymrer sig når de er helt nye, når de bliver store børn, og når de er voksne. Jeg kan ikke forestille mig en mors bekymring (i hvertfald ikke mig som mor) stopper nogensinde, og jeg skal simpelthen lære at håndtere det bedre end jeg har kunnet indtil nu.

Jeg besluttede mig derfor tilbage i januar at få noget hjælp til alle mine bekymringer og katastrofetanker.. og helt generelt min angst. For man kan ikke bare stoppe eller lade være med at tænke på det man frygter, det er ikke så simpelt. Og når man har så mange bekymringer at det kan efterlade en i total angsttilstand og sorg, så skal der gøres noget ved det. Det gælder ikke kun om at få børn, men generelt om hvordan jeg lever det mest bekymringsfri liv for mig selv, og sammen med dem omkring mig. For bekymringer og tanker vil der altid være, og måske lidt ekstra for mig, men jeg har ikke lyst til at lade mig begrænse af frygt og katastrofetanker. Nogen gange når jeg først lader mig rive med af en katastrofetanke, så kan jeg nærmest ikke komme ud af det igen. Der har altid været sådan en lidt joke i min familie og omgangskreds at jeg er en ‘drama queen’ og meget ‘følsom og grådlabil’ og så griner vi lidt af det, men det handler jo i virkeligheden om en helt ægte frygt i mig. Når jeg først tænker katastrofetanker, så er det en nedadgående spiral, som i værste fald ender med rigtig ubehagelig angst.

Det er i virkeligheden så fantastisk det med at gå med tanker om børn, for selvom vi ikke har nogen endnu, så sætter gang i en masse tanker omkring mig selv, hvordan jeg er nu, hvad jeg skal arbejde med og hvordan jeg gerne vil være den bedste mor for mine børn engang. Det har altså været med til at sætte gang i bl.a. denne her proces, som jeg er i nu. Jeg ser en psykolog og har gjort det i noget tid, og det er den bedste investering jeg har gjort i lang tid. For det er en investering i mig selv og min udvikling, og jeg kan virkelig mærke at det hjælper at få talt om det, får bedre forståelse for mine mønstre, blive god til at give mig selv omsorg omkring det og ikke mindst arbejde på at ændre det.

Men jeg vil rigtig gerne høre, hvordan har du det med at være mor? Blev du pludselig meget mere bekymret end du plejer? Eller har du, ligesom mig, altid været en der har bekymret sig og haft katastrofetanker? Og hvordan blev det så for dig da der kom et barn? Jeg vil mega gerne høre dine gode råd og erfaringer i hvertfald 🙂

Det skal lige siges jeg ikke er gravid, men selvfølgelig tænker meget på børn for tiden, da det måske ikke er så langt ude i fremtiden for os, og mange omkring mig har små nuttede babyer 😉 

Majplaner

Jeg synes altid det er så vildt når vi rammer maj. Jeg forstår aldrig nogensinde hvordan der er gået 4 måneder af året når vi når hertil. Man hører altid at januar, februar og marts er SÅÅÅ lange, men hvordan er det så lige, år efter år,  at det pludselig er maj, når man lige har fejret nytår? Jeg kan ikke være den eneste der har det sådan? Nå men når en ny måned starter, så lægger jeg altid nogle planer for, hvad jeg gerne vil nå. Så jeg tænkte at jeg ligeså godt kunne dele det herinde, som jeg ser mange andre gøre.

  • I april gik jeg minimum 10.000 skridt om dagen, og det lykkedes mig at ramme 223 km i alt for april. Derfor er mit nye mål for mine daglige skridt altså minimum 12.000.
  • Jeg vil gerne have ordnet vores altan. Vi har boet her i 2 år, og somehow har vi aldrig rigtig fået ordnet altanen. Den fungerer mere som opbevaring end noget andet og det irriterer mig. Så nu har vi fået nogle loungemøbler og jeg vil gerne have en gasgrill og blomster/grønt derud.
  • Drikke 2 liter vand om dagen. Jeg fungerer bedst, når jeg husker at drikke det jeg skal – det er egentlig mit mål hver måned.
  • Sortere og rydde op i mit tøj. Sælge eller donere det jeg ikke skal bruge, og måske få købt lidt nye kjoler, nederdele og toppe.
  • Det fører mig til et mega kedeligt punkt, nemlig at få ryddet op i kælderen. Sorteret i de kasser vi aldrig fik sorteret ved indflytning, smide ud og gøre plads. Det er sådan et irriterende projekt jeg aldrig orker. Det skal ske i maj.
  • Finde en ny serie at gå igang med. Lige nu ser vi suits men kører på sidste sæson. Så hvis I har nogle anbefalinger så skriv endelig (vi har set mange serier, men skriv gerne hvad I synes er godt).
  • Rydde op i mine billeder og videoer i min kamerarulle og iCloud. Det er seriøst et kæmpe rod og det irriterer mig helt vildt. Men jeg ved også det kommer til at tage nogle timer, hvis ikke det meste af en dag at få styr på, så det er lige pludselig sjovere for mig at gøre hovedrent, handle ind eller 100 andre dødsyge overspringshandlinger. Men i maj skal det være, der skal altså styr på det.
  • Få styr på hjemmeside. Jeg havde rigtig fået styr på min hjemmeside, brugt så lang tid på at lave den, og endelig forstå hvordan sådan en opbygges. Da den var mere eller mindre færdig blev jeg træt af temaet og valgte derfor at købe et nyt at bygge den op omkring. Og for some reason, er der en fejl hvis jeg skal installere det, og så rækker mine kundskaber ikke længere. Noget med nogle koder og fejlmeldinger og jeg bliver hysterisk. I maj skal jeg have fat i den person der lige kan hjælpe mig med at løse problemet, så jeg kan få en lækker hjemmeside.
  • Grille på min altan, og spise aftensmaden derude med en lille drink.. for altanen får jeg jo styr på i maj!!
  • Finde en god frisør og blive klippet. Jeg har besluttet mig for at få en flot pagefrisure, så jeg skal have fundet nogle billeder og så i slutningen af maj sker det. Skriv endelig, hvis I kender til en der er dygtig (skal kun klippes.. eller.. måske også lidt farve, who knows).
  • Tage en masse skønne billeder og (forhåbentlig) ramme 1000 følgere på min instagramprofil <3